Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Beklageligt farvel til Niels Smedegaard, DFDS

Metal Maritime - 04. marts 2019

Niels Smedegaard, DFDS, har vist, at med dygtig ledelse er danske søfarende ikke hverken en umulighed eller et nødvendigt onde. PR-foto: DFDS

Beklageligt farvel til Niels Smedegaard efter 12 år i DFDS

Efter 12 år forlader CEO Niels Smedegaard rederiet DFDS, som han har forvandlet fra at være bagud af dansen til det vel bedst drevne danske rederi - vel at mærke med danske søfarende.

Af Ole Philipsen, formand Metal Maritime

Beslutningen om at CEO Niels Smedegaard forlader DFDS med udgangen af april er modtaget med både beklagelse og overraskelse her hos Metal Maritime.

Nok var vi skeptiske, da han uden rødder i søfarten overtog ledelsen i rederiet tilbage i 2007.
Skepsisen blev dog hurtigt omvendt til dyb respekt.
Niels Smedegaard viste sig at have alle de dyder, vi forbinder med en "rigtig skibsreder": Dygtighed, tillidsskabende og ordholdende. Samt - ikke mindst - evnen til at træffe langt flere rigtige beslutninger end dårlige.
Sådanne "rigtige skibsredere" er blevet en mangelvare i en tid, hvor ledere styres af Excel-ark og CBS-buzzwords.

Imponerende udvikling - med danske søfarende

I Niels Smedegaards tid er DFDS forvandlet fra at være et rederi, der reelt var gået bagud af dansen til at rangere som det bedst drevne danske rederi. Udviklingen i de 12 år med Niels Smedegaard som øverste chef har været imponerende.
At rederiet samtidig har løftet sin del af samfundsansvaret ved at være en af - hvis ikke den største - arbejdsgiver for danske søfarende viser, at danske søfarende ikke er hverken en umulighed eller et nødvendigt onde ved dygtig ledelse.

De bestyrelser, der i fremtiden får mulighed for at få Niels Smedegaard om bord, kan glæde sig.

Vi ønsker Niels Smedegaard god vind og håber, at arvtagerne i DFDS vil fortsætte kursen med dansk beskæftigelse og med tæt samarbejde med de overenskomstbærende maritime, faglige organisationer. Resultaterne viser om noget, at samarbejde lønner sig. Også på bundlinjen.