Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

Til begge arrangementer vil der være underholdning for både store ...

SEAHEALTH & WELFARE søger ny direktør

SEAHEALTH & WELFARE eller Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærd ...

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

Metal Maritime - 19. maj 2026

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

Kom og fejr grundlovsdag fredag den 5. juni på både Metalskolen Jørlunde og i Holstebro hos Metal Nordvestjylland.

Af Martin van Dijk

Til begge arrangementer vil der være underholdning for både store og små i form af livemusik, veteranknallerter, hoppeborge, hestevogne og spændende politiske taler fra blandt andet vores forbundsformand Claus Jensen og næstformand, René Nielsen, partiformand for SF, Pia Olsen Dyhr og fungerende beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek.

Program for Metalskolen i Jørlunde

Metalskolen byder velkommen fra klokken 8.00, og dagen slutter omkring kl. 13.30. Alle er velkomne, og det er ikke nødvendigt at tilmelde sig. Der vil være spændende politiske taler fra 9.30-11.00, hvor man blandt andet kan høre:

Morten Madsen, direktør for Metalskolen

Claus Jensen, forbundsformand for Dansk Metal

Mona Juul, partiformand, KF

Pia Olsen Dyhr, partiformand, SF

Morten E.G. Brautsch, folketingsmedlem, M

Kaare Dybvad Bek, beskæftigelsesminister, S

En festlig grundlovsdag for både store og små

Der vil være fællessang efter talerne af sangforeningen Side by side, og der leveres stemningsmusik af de altid festlige Blå Mandag Jazzband. DUI-Leg og Virke sørger for, at det også bliver en festdag for de mindste, når de byder velkommen i det store legeområde. Her vil der blandt andet være mulighed for at bage snobrød, hoppe i hoppeborg og masser af anden underholdning i børnehøjde. Hestevognen står også klar til at køre jer en tur rundt i det grønne.

Metalskolen byder desuden på en let frokost i gårdhaven, så tag gerne tæpper med. Der vil dagen igennem være mulighed for at købe øl, vand, juice og vin.

Program for Grundlovsdag i Holstebro hos Metal Nordvestjylland

Uddannelsescenter Holstebro (UCH) Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro. Arrangementet er fra 11.00 til 15.30. Alle er velkomne, og der er ikke behov for tilmelding.

Der er underholdning for børn og voksne med blandt andet hoppeborg, musik, lykkehjul med præmier, gratis pølser, te og kaffe samt øl og vand til fornuftige priser. Har du selv en motorcykel eller veteranknallert, som du gerne vil vise frem, inviteres du til at tage den med. Udover aktiviteter for både store og små, kan man også her høre politiske taler fra:

Bo Haahr Larsen, direktør UCH

René Nielsen, næstformand i Dansk Metal