På Museet for Søfart kan du blive klogere på truslen for skyggeflåden. Foto: AlamyTodor Stoyanov
Den russiske skyggeflåde har i de seneste år stået højt på den politiske dagsorden både i Danmark og internationalt. Men selv om EU, USA og Storbritannien har skruet op for sanktionerne overfor den skjulte flådes operationer, vokser skyggeflåden sig stadig større.Sejlruten går gennem de danske farvande, og det kan få store konsekvenser både for miljøet og for den maritime sikkerhed.
Bliv klogere på skyggeflåden
Torsdag d. 9. april får M/S Museet for Søfart i Helsingør besøg af seniorforsker Jessica Larsen fra Dansk institut for internationale studier (DIIS). Hun forsker i maritim sikkerhed og kommer til at gøre publikum klogere på begrebet skyggeflåde, hvordan den russiske skyggeflåde fungerer og hvorfor den kan fortsætte med at operere - blandt andet i det danske farvand.
Den russiske skyggeflåde transporterer olie til sorte markeder i Indien, Kina og Tyrkiet, og har siden 2022 været medvirkende til Putins evne til at opretholde et militært tryk i Ukraine. Begrebet dækker over ældre tankskibe, der ofte er dårligt vedligeholdte, dårligt forsikrede og har et uigennemskueligt ejerskab. Skibene sejler ofte under andre landes flag, og kan skifte navn mange gange. De opererer i det skjulte og har derfor fået navnet skyggeflåden. Jessica Larsen har forsket i, hvordan maritim kriminalitet, geopolitiske spændinger og hybride trusler til søs påvirker navigationsfriheden.
Nutiden på museum
Med formatet M/S Udsyn sætter M/S Museet for Søfart fokus på højaktuelle problemstillinger i den maritime verden. Formatet består af mindre udstillinger samt debatter og foredrag blandt andet i
samarbejde med DIIS, hvor førende forskere og eksperter går bag om mediernes dækning, og gør os klogere på globale maritime udfordringer og deres betydning for Danmark.
Vigtig information
Arrangementet foregår torsdag d. 9. april kl. 17:00 - 18:15.
Book billet via museeets hjemmeside. Gratis for årskortholdere.