Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til Motor Festival

Hvis du synes, at duften af brændte dæk og benzin lige er sagen, ...

Hjælp til de berørte

Den alvorlige situation i Mellemøsten kan være en stor psykisk be ...

Rabat på billetter til Motor Festival

Metal Maritime - 16. marts 2026

Billedet i illustrationen er taget af Bjørnens Foto.

Rabat på billetter til Motor Festival

Dragrace, drifting og traktor pulling er blot nogle af de discipliner, der er på programmet ved Allingåbro Motor Festival. Som medlem af Dansk Metal kan du få rabat på billetter til Danmarks ældste motor festival, som finder sted lørdag den 16. maj.

Af Martin van Dijk

Hvis du synes, at duften af brændte dæk og benzin lige er sagen, eller hvis du blot vil have en hyggelig dag med venner og familie, så er Allingåbro Motor Festival måske sagen.  Dansk Metal er sponsor for Metal Pulling Park, der er en del af festivalen, og som medlem af Dansk Metal kan du få rabat på to billetter pr. medlem til det store motor festival. Din pris pr. billet er 150 kroner, normalprisen er 250 kroner. 
På festivalens egen hjemmeside skrives der således om Allingåbro Motor Festival:

"Allingåbro Motor Festival er tilbage i 2026, når der lørdag den 16. maj blændes op for en imponerende motorsports cocktail på arealerne på og omkring Hovedgaden i Allingåbro.
Vi lægger op til et brag af en festival, som vore mange deltagere og publikum venter spændt på den tredje lørdag i maj, nu for 21. gang
Sidste år var der tale om et lille jubilæum, hvor den fik fuld gas, men vi har ikke tænkt os at skrue ned for blusset i år”, fortsætter formanden, som løfter sløret for nogle af de mange aktiviteter, der venter.Som sædvanlig er der en afdeling af Danmarksmesterskaberne i tractor pulling, så her kan de største og vildeste traktorer i kongeriget opleves på de to baner, der lægger jord til, når traktorer med op mod 10000 hk skal forsøge at trække den tonstunge slæde længst muligt."

Der vil til arrangementet være opstillet et Metal-telt, hvorfra der uddeles forskelligt merchandise, og hvor medlemmerne kan komme forbi og få en snak.

Sådan gør du hvis du vil købe billet

Hvis du gerne vil købe én eller to billetter til Allingåbro Motor Festival med rabat, så skal du sende os en mail på maritime@danskmetal.dk. I mailen skal du oplyse dit navn, samt enten de seks første cifre i dit cpr-nummer, eller dit medlemsnummer, og selvfølgelig om du vil købe én eller to billetter. Vi skal modtage mailen senest tirsdag den 20. april klokken 12.00. Herefter sørger vi for at fremsende billetter til dig og opkrævning af betaling. Der er et begrænset antal billitter, som kan købes efter først til mølle princippet.

Læs mere om Allingåbro Motor Festival.