Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN 11/3
Tor 11/3-2010 10.00

Dagen hedder "Thala". I 1676 blev rigskansler Peder Schumacher Griffenfeldt arresteret for højforræderi og korruption, i 1682 fik byen Fredericia privilegier til at give fremmede religionsfrihed, i 1899 blev Frederik d. 9. født og i 1970 blev Kristeligt Folkeparti dannet i protest mod tankerne om fri abort.
Sol op 06.40 ned 18.01, og det er stadig hundekoldt.


CO-SØFART KALENDER

OK-forhandlinger DFDS - Ole Philipsen
OK-forhandlinger Danbor (JI + CP)

FRA MEDIER

Pirateri
Pirater dømt i Kenya
Syv pirater er idømt 20 års fængsel hver for forsøg på kapring af det danske fragtskib MV "Powerful" i november 2008 i Adenbugten. Et britisk flådeskib kom det danske skib til undsætning og anholdt piraterne. Under anholdelsen blev to pirater dræbt.

Over 100 pirater sidder for øjeblikket fængslet i Kenya og venter på retssag, og lokale muslimske ledere advarer mod at gøre Kenya til losseplads for pirater og udenlandske flådefartøjer. 
Politiken, 11/3 08.13, http://politiken.dk/indland/article921068.ece 

IMB Live Piracy Report update
8/3 13.54 UTC psn 13:37.5N 042:31.0E 9 nm fra Al Kubra Island, sydlige rødehav.
Pirater i fem skiffs angreb en bulkcarrier fra forskellige sider. Skibet slog alarm, sendte nødmeldinger, foretog undvigemanøvrer og affyrede raketter for at advare andre skibe. Krigsskibe blev kontaktet og et krigsskib sejlede mod positionen. Efter 35 minutter afbrød piraterne angrebet på grund af besætningens foranstaltninger.

5/3 05.35 UTC psn 08:53S 043:23E 660 nm syd for Mogadishu, Somalia
Bevæbnede pirater angreb en kemikalietanker. De tog 21 besætningsmedlemmer som gidsler og sejlede skibet til den somaliske kyst.

5/3 05.40 UTC psn 02.56S 045:52E 300 nm syd for Mogadishu, Somalia
Bevæbnede pirater i to mindre skiffs og en større skiff angreb et fiskeskib. Besætningen slog alarm, informerede koalitionsstyrkerne og sikrede sig selv i apteringen. Et sikkerhedsteam indtog deres position med henblik på at modstå et angreb. Et fly fra den maritime patruljering og to franske helikoptere ankom til positionen og angrebet blev afbrudt.

3/3 23.00 LT psn Monrovia Havn, Liberia
Mens besætningen var optaget med at afslutte lasteoperation, brød røvere ind i kabyssen og stjal proviant. Myndigheder kontaktet forgæves. Skibet blev angrebet ved yderligere tre lejligheder før afsejlingen. Ved en afsluttende eftersøgning efter blinde passagerer fandt besætningen fem blinde passagerer.
ICC Commercial Crime Services, 10/3, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=534&calculations=0&Itemid=82

Tre søfolk døde af madforgiftning
Tre besætningsmedlemmer på olietankeren "Arionas" registreret på Marshalløerne døde natten til onsdag på vej gennem Den Engelske Kanal af madforgiftning. Besætningen på tankeren er på 20 mand fra Rusland og Filippinerne. Franske myndigheder har med helikopter sendt to politifolk og en læge til skibet.
Jyllandsposten/ritzau, 10/3 09.24, http://jp.dk/udland/article2005086.ece

Torm tilfreds trods røde bundlinjetal
Resultatet for 2009 blev som ventet, men ekstraordinære afskrivninger har belastet regnskabet med 20 millioner dollar og det har givet negativt årsresultat. Indtjeningen er påvirket positivt af betydelige omkostningsbesparelser og med en fuldt finansieret ordrebog har selskabet forbedret sin konkurrencemæssige position.
Business.dk/RB-Børsen, 11/3 09.08, http://www.business.dk/transport/torm-tilfreds-trods-roede-2009-tal 

Torm kom ud af 2009 med underskud før skat på 19 millioner dollar mod overskud på 360,1 millioner i 2008. For 2010 forventes et underskud før skat på 15-60 millioner dollar. Forventningerne inkluderer en fortjeneste på 18 millioner dollar ved salg af to skibe. Både årets resultat og forventningerne til 2010 er dårligere end analytikerne forventede.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 11/3 08.54, http://borsen.dk/transport/nyhed/178575/ 

Eivind Kolding
Drop snak om en særlig Mærsk-kultur, drop veneration for gamle helte og drop tanken om at det hele kommer af sig selv bare fordi man hedder Mærsk. Eivind Kolding gider ikke fortabe sig i gamle dage eller snakke kultur. Kolding har forstået at manøvrere og overleve i en virksomhed hvor rigtig mange i de senere år har måtte sige farvel. Eivind Kolding var tidligere en af de få som kandiderede til at blive topchef i Mærsk, men sådan gik det ikke. Smedegaard blev hentet ind udefra. Kolding overlevede imidlertid og i dag har han ansvaret for igen at skabe overskud i Mærsk Line.
Business.dk, 11/3 07.32, http://www.business.dk/navne/skibsreder-med-flere-liv

Stena Line investerer milliarder
Der indsættes nye færger og andre udskiftes for i alt 8 milliarder svenske kroner, hvoraf de fem milliarder går til investeringer i færger. I løbet af sommer og efterår indsættes verdens største færger på ruten mellem Hoek van Holland og Harwich. De to færger er netop ved at blive bygget i Wismar og den første er klar til maj.
Maritime Danmark/Stena Line, 10/3 14.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7370

DFDS reducerer besætning på svenskflagede Tor Line-skibe
I lighed med en tilsvarende bemandingsreducering på danskflagede skibe, reducerer DFDS nu besætningen på svensflagede skibe fra 16 til 14 mand. Der er tale om et tremåneders forsøg godkendt af den svenske Transportstyrelse.
Maritime Danmark/DFDS weekly, 10/3 15.09, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7372

Fjord Line har tabt retssag mod Hanstholm Havn
Efter flytning fra Hanstholm til Hirtshals har rederiet anlagt sag mod Hanstholm Havn fordi der ikke har været givet "søsterskibsrabat". Rederiet har imidlertid tabt sagen og retten lagde vægt på at rederiet først anlagde sagen efter flytningen fra Hanstholm og fordi Fjord Line aldrig har formuleret en ansøgning om en sådan rabat eller endsige drøftet den på møde mellem havnen og rederiet. Rederiet skal betale 100.000 kroner i sagsomkostninger. Retten ville ikke lægge vægt på at havnen ikke havde orienteret rederiet om rabatmuligheden og konstaterer at rederiet havde indrettet sig på prisen.
Maritime Danmark/nordjyske.dk, 10/3 15.39, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7374

Bestyrelsesformanden for BHT trækker sig
Efter mange års indsats har Jens Stephensen meddelt at han ønsker at trække sig. Stephensen oplyser at der nu foreligger oplæg til en hensigtsmæssig konsolidering af BHT i Nordic Ferry Services, hvis ejerne er enige. Regeringen (ejerne) har besluttet at advokat Steen E. Christensen vælges som ny formand på en generalforsamling som afholdes 25. marts i Rønne.
BHT, 10/3, http://www.bornholmstrafikken.dk/nyheder/76we.aspx?newsId=1782

Elektrikerne har indgået aftale
Tidlig onsdag indgik Dansk El-Forbund og arbejdsgiverforeningen Tekniq forlig på vegne af 13.000 elektrikere som bl.a. indeholder.
* Særligt helligdagstillæg
* Værn mod social dumping
* Bedre lærlingeforhold
* Etablering af ligelønsnævn
* Udvidet forældreorlov
men ingen særlig fratrædelsesordning.
Avisen.dk, 10/3 11.18, http://avisen.dk/13000-elektrikere-faar-ny-aftale_124088.aspx

Forlig for: Asfalt- og isoleringsarbejdere og anlægsgartnere
Efter 18 timer i forligsinstitutionen blev 3F og Dansk Industri onsdag morgen enige om ny overenskomst for 1.200 isoleringsarbejdere. Efter sammenbrud i weekenden var et springende punkt spørgsmålet om central regulering af akkordsatser. Forligsmanden slog fast at et forlig måtte indebære en sådan regulering.

Også 1.500 asfaltarbejdere har fået ny overenskomst. Forliget følger forliget på bygge- og anlægsområdet.

Landets ca. 3.500 anlægsarbejdere har fået en skrabet men acceptabel overenskomst. Forliget har været "bundet på hænder og fødder" af de større forlig, udtaler Arne Grevsen som er formand fort Den Grønne Gruppe i 3F. Forbedringer er betalt med at den variable ugentlige arbejdstid kan sættes op fra 42 til maksimalt 44 timer.
3F nyheder, http://forsiden.3f.dk/section/section_nyheder&profile=2140

Danish Crown har ikke udsigt til at få lønkrav igennem
Slagterigiganten har truet med at flytte arbejdspladserne til udlandet medmindre slagteriarbejderne ville acceptere en lønnedgang på 20%. Men forhandlingerne er endt resultatløst og er nu overladt til forligsinstitutionen, hvilket indebærer at slagteriarbejderne vil blive omfattet af det mæglingsforslag forligsmanden forventes at fremsætte, og som forventeligt ikke vil afvige fra de aftaler som allerede er indgået.
Avisen.dk, 10/3 11.41, http://avisen.dk/danish-crown-har-tabt-loenkrig_124092.aspx

SAS-fagforeninger i indbyrdes krig
Syv SAS-fagforeninger anklager kabinepersonalet for ikke at ville ofre nok i flyselskabets overlevelseskamp. Der mangler vilje til at gå på kompromis mener de syv fagforeninger, som ellers alle har lagt deres uindfriede krav tilside og leveret deres andel til fællesbidraget uden forbehold.
Avisen.dk, 10/3 17.10, http://avisen.dk/sas-fagforeninger-paa-vej-i-intern-krig_124125.aspx

Ny standardrekvision for lægeerklæringer
Siden oktober 2009 har der været problemer med at få udfyldt helt almindelige lægeerklæringer til brug for dokumentation af sygefravær. Dansk Arbejdsgiverforening har nu udarbejdet en standardrekvisition som lægerne kan anvende.
Dansk Arbejdsgiverforening, 9/3, http://www.da.dk/

Forbrugerpriser
Det samlede forbrugerprisindeks for februar er steget med 1,9% i forhold til februar 2009. I januar var det tilsvarende tal 2,0%. Det seneste år er priserne steget mest på "alkoholiske drikkevarer og tobak" (5,3%), hvilket mest skyldes højere priser på tobak (nogen skal jo betale for "Amarone-reformen").
Danmarks Statistik, 10/3, http://www.dst.dk/nytudg/12644

Razzia på 214 byggepladser
Arbejdstilsynet gennemførte tirsdag 214 uanmeldte besøg på byggepladser og på 113 af pladserne måtte arbejdsgiverne modtage 138 strakspåbud. Et strakspåbud betyder at arbejdet må standses indtil forholdene er bragt i orden.
Avisen.dk, 10/3 12.23, http://avisen.dk/arbejdet-stopper-paa-113-byggepladser_124086.aspx

Fyringer får sygeplejersker tilbage i fagforening
I januar og februar har 194 sygeplejersker meldt sig ind i Dansk Sygeplejeråd for at sikre deres rettigheder i forbindelse med besparelser og fyringer. Flere end tre ud af fire er genindmeldelser af tidligere medlemmer som meldte sig ud efter den store sygehuskonflikt i 2008. Det er dyrt for de genindmeldte fordi de skal efterbetale et ekstrakontingent på 200 kroner om måneden efter strejken så strejkekassen igen kan blive fyldt op. Udover de 194 er 994 nyuddannede sygeplejersker indmeldt i foreningen i de to måneder.
Berlingske Tidende/ritzau, 10/3 18.07, http://www.berlingske.dk/danmark/fyringer-faar-sygeplejersker-i-fagforening

Spild af tid på jobcentrene
Landets socialrådgivere kalder det tidsspilde at jobcentrene fremover skal have samtaler med langtidsledige hver måned mod ellers hver tredje måned. Dansk Socialrådgiverforenings formand Bettina Post udtaler til Information: "Det er et absurd forslag. Der er intet sagligt belæg for at tro, at flere samtaler mellem sagsbehandlerne og den langtidsledige får personen hurtigere i arbejde.
Frederiksborg Amts Avis/ritzau, 10/3 22.32, http://www.sn.dk/artikel/49717:Danmark--Langtidsledige-til-samtale-hver-maaned

Urintester mod rygere til jobsamtaler i USA
En række arbejdsgivere, herunder flyselskaber, hospitaler, kommuner m.v., har i USA indført urintester for at sikre sig at jobansøgere ikke er rygere. De afslørende test har vakt harme i USA og på USA's nationale institut for arbejderes rettigheder, kaldes det for en glidebane hvor virksomhederne tager magten over de ansatte. Man kender således eksempler på at en ansat er blevet fyret for at drikke en øl en lørdag eftermiddag fordi arbejdsgiveren mente der var tale om en synd.
Epn.dk, 10/3 14.27, http://epn.dk/samfund/article2005356.ece

BALTIC DRY INDEX
3.230 (+20) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 10/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 534,17 DKK
100 Euro = 734,07 DKK
Danske Bank, 11/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 41.680 (+1.300)
APM B-aktie: 43.560 (+1.270)
D/S Norden: 241 (-0,30)
D/S Torm: 57,50 (-1)
DFDS: 402 (-12)
Mols-Linien: 54 (+1)
Børsen, 11/3

(OleS)

THORA LUND

Image28946__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX