Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Tir 5/5-2009 10.00
5.5-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - fraværende resten af ugen
 
FRA MEDIER
 
Pirateri
Rusland ønsker piratdomstol
Mandag opfordrede den russiske præsident til etablering af en indernational domstol hvor tilbageholdte pirater kan blive dømt. Den russiske flåde tilbageholdt sidste uge 29 formodede pirater efter de to gange havde forsøgt at kapre et tankskib med russisk besætning.
Politiken/ritzau/dpa, 5/5 08.16, http://politiken.dk/udland/article703687.ece
 
IMB Live Piracy Report
3/5 0400 LT psn Karamunting palm oil terminal, Sandakan, Malaysia
Fire røvere i en fiskebåd nærmede sig en kemikalietanker. Mens besætningsmedlemmerne var optaget af arbejde bordede de skibet. Flere besætningsmedlemmer fik øje på røverne og mens de nærmede sig foretrak røverne at flygte.
 
3/5 0001 LT psn Sandakan red, Malaysia
En fiskebåd som tilbød friske fisk anløb et containerskibs styrbords side. Imens anløb 4 røvere i en speedbåd skibets bagbords side og forsøgte at entre. Opmærksomme besætningsmedlemmer så røverne og slog alarm. Røverne fortrak.
 
2/5 0530 LT psn 06:07S 050:12E psn ca 560 nm SE for Mogadishu
Et moderskib og to speedbåde blev obserbveret i en afstand af 6nm fra et tankskib. Kaptajnen ændrede kurs og speedbådene begyndte at jagte tankskibet. Kaptajnen slog alarm, udsendte nødmelding, hævede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. De to speedbåde kom tæt på tankskibet, da den ene stoppede formentlig på grund af motorproblemer. Den anden speedbåd beskød tankskibet med RPG's, men afbrød angrebet da afstanden til moderskibet øgedes til 20nm. Besætning uskadt og ingen skader på skib.
 
2/5 0230 UTC psn 07:19S 052:11E ca. 670 nm SE for Mogadishu
Bevæbnede pirater angreb og kaprede en bulkcarrier. Yderligere oplysninger afventes.
 
2/5 0600 UTC psn 04:12N 047:58E ud for Mogadishu
Bevæbnede pirater angreb og kaprede et fragtskib. Yderligere oplysninger afventes.
 
Lauritzen: Det lysner i øst
Tørlastrederier spår nu at det lysner for det hårdt pressede marked og Lauritzen mener raterne vil stige gennem de næste par måneder. Kunderne har fået lettere adgang til finansiering og det kinesiske marked er i stigende aktivitet, bl.a. med efterspørgsel efter jern. Markedet har stabiliseret sig og der er færre kunder med problemer. Mange skibe som var sat til levering i 2009 er nu blevet skubbet frem til 2010.
Børsen, 5/5, side 11
 
Thor Shipping spinder guld
Sidste år hentede shipping-virksomheden 101 millioner kroner hjem efter skat, ud af en nettoomsætning på 146 millioner kroner. Virksomheden ejes af Thomas N. Mikkelsen samt Thor og Christian Stadil, og havde sidste år 30 skibe i søen som løser komplicerede transportopgaver. I dag råder Thor Shipping over knap 20 skibe hvor selskabet helt eller delvist ejer de tre fjerdedele.
Børsen, 5/5, vækstdanmark side 2-3
 
Norden siges at have solgt "Nord Whale"
Ifølge TradeWinds kilder har Norden solgt tørlastskibet fra 2004 på 50.400 dødvægtton, til en pris på 24,5 millioner dollar. Sidste gang Norden solgte et tilsvarende skib var prisen på 67 millioner dollar.
 
Nye priser til Mærsk Line
Ved en sammenkomst i Hongkong har Mærsk Line for 22. gang i træk vundet prisen som Best Asian-Europe-Line, og samtidig for 17. gang prisen som Best Global Shipping Line, og for første gang som Best Green Service Provider.
Maritime Danmark/Shipping Gazette, 4/5 16.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4624
 
China Shipping køber ind af tørlastskibe
Rederiet som er Kinas næststørste fortsætter udbygningen af tørlastflåden efter prisen på nybygninger er raslet ned det seneste år. Det er ikke oplyst hvor mange skibe rederiet vil bestille, men ordrer til de kinesiske værfter antages at give politisk goodwill for rederiet.
Maritime Danmark/Sydinvest.dk, 4/5 15.09, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4622
 
Scandlines må ikke hindre andre rederier adgang til Rødbyhavn
Rødbyhavn tilhører Scandlines, men havnen er ikke desto mindre omfattet af Havneloven, som pålægger havne at modtage skibe såfremt de har plads til dem. Det norske rederi Eidsiva havde på den baggrund begæret ret til at bruge havnen til passagersejlads i konkurrence med Scandlines. Havneklagenævnet havde givet det norske rederi medhold og Scandlines havde indklaget nævnet for Østre Landsret. Landsretten har ultimo april givet rederiet medhold. Scandlines havde i sagsfremstillingen anført at man ikke kan give et rederi ret til at anløbe en havn med skibe rederiet ikke har, men Østre Landsret mente ikke det norske rederi kunne pålægges at investere i færger til en Østersø-rute, uden at vide om de kunne anløbe de påtænkte havne.
 
Scandlines-tilbud med færge og sejlskib
Færgerederiet tilbyder i perioden 31/7 - 6/8 kombiture med færge fra Rostock til Ventspils, efterfulgt af returrejse fra Klaipeda til Rostock med sejlbåd. Til Ventspils sejles der med enten "Fellow" eller "Urd", medens returrejsen tilbagelægges med det norske sejlskib "Sörlandet", hvor passagererne får lov at optræde som en del af besætningen, hvis de har lyst. En samlet rejse på 6 dage koster 586 euro per person, og en syvdages-rejse 569 euro (!!). Returrejsen med sejlbåd varer 3 dage og er med helpension.
Scandlines, 30/4
 
"Kyholm" og "Vesborg" bytter plads
For at løse udfordringerner om kapacitet mens der ventes på "Kanhave", har SamsøTrafikken i samråd med vognmænd, turisterhverv, producenter og Samsø Kommune, udarbejdet en plan.
Fra og med 7. maj flyttes "Kyholm" der i dag sejler på Sjælland, over på Jyllandsruten, medens den mindre færge "Vesborg" flyttes over på Sjællandsruten. "Vesborg" vil dog stadig på hverdage få et par ture til Jylland, ligesom "Kyholm" på større rejsedage vil få en dobbeltur til Sjælland. Løsningen er gennemført med stor velvilje fra Trafikstyrelsen.
 
Højteknologi sikrer problemfri kanalrundfart
Før hver havnerundfart sikrer affotografering af kanalbådenes motor og installationer, at der ikke er driftsforstyrrelser på vej, oplyser Erik Holsko som er direktør i DFDS Canal Tour. Hvert år fragter kanalrundfarten mere end 3/4 million gæster rundt i Københavns Havn, og det gør Canal Tours til en af byens største turistattraktioner. Havnerundfarten startede i 1904 med åbne og koksdrevne vandsporvogne mellem Christianshavn og København for værftsarbejdere og lokalbefolkningen. I 1930'erne voksede bådene til 80 passagerer og under krigen sørgede gasgeneratorer for fremdriften. I 1948 kom de første "Langeliniebåde" og i dag er seneste tilføjelse "Store Claus" med plads til 150 passagerer.
Præcisions Teknik, 4/5
 
Nyt marineskib
Forsvarsministeren navngav mandag søværnets nye skib "Nymfen" som leveres fra Faaborg Værft. Den nye skibstype skal erstatte Barsø-klassen, men med flere mulige arbejdsopgaver. Skibene kan anvende miljøcontainere og dermed indgå i beredskabet med bekæmpelse af miljøforurening. Skibene skal også bidrage med søredning og miljøovervågning, og et nyt gummibådsarragement gør det mere sikkert at sætte eller bjærge gummibådene.
 
Bedste resultat hidtil for Wrist Group
Wrist Group med hovedsæde i Ålborg, som er underleverandør til shipping-industrien, kunne for 2008 fremvise et rekordresultat med et overskud på 202 millioner kroner til sammenligning med 98 året før. Virksomheden beskæftiger ca. 1.000 medarbejdere fordelt på 30 afdelinger i flere lande. Hovedaktiviteterne er leverence af brændstof og proviant til skibe. Ledelsen er parat til at gå ned i volumen for at sikre en stærk forretning og det sker ved at være hårde med kreditvurderinger af kunderne. Samtidig er der fokus på opkøbsmuligheder og et tæt samarbejde med kunderne. Virksomheden ejes af kapitalfonden Altor.
Børsen, 5/5, side 4
 
Flådestation åbner dørene for uddannelsessøgende
Onsdag d. 6. maj er der informationsdag på Flådestation Korsør, om jobmuligheder i Forsvaret. Unge kan møde repræsentanter for de forskellige skoler i Forsvaret, herunder fra Frømandskorpset og Slædepatruljen Sirius. Der vil også vøre mulighed for besøg på Søværnets skibe.
 
Massefyringer er bedst for den enkelte
Forskere fra Handelshøjskolen i Århus har konstateret at det er lettere for den enkelte hvis fyring sker som del af en massefyring. Det fjerner skyldfølelse og gør det nemmere at få nyt arbejde. Faglig sekretær Jørgen Bæk i NNF er dog lidt træt af at lukningen i Hjørring af Danish Crown bliver brugt som skoleeksempel. Det gik kun godt fordi der samtidig blev udskrevet valg og politikerne ofrede de fyrede en hel del opmærksomhed. Mange af dem som efterfølgende fik nyt arbejde har siden mistet det igen.
 
Samråd med beskæftigelsesministeren
Arbejdsmarkedsudvalget har kaldt Inger Støjberg i samråd onsdag d. 6. maj om to lovforslag:
* L184 om sammenlægning af Arbejdsmarkedets Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
* L185 om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem.
 
Principafgørelser Ankestyrelsen
Forlængelse af sygedagpengeret
"Sygedagpengeperioden kunne forlænges udover varighedsbegrænsningen, da lønmodtageren med overvejende sandsynlighed ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang inden for 2 x 52 uger fra varighedsbegrænsningen at regne".
 
Forlængelse af sygedagpengeret
"En borger var berettiget til at få forlænget sygedagpengeperioden, da der var rejst arbejdsskadesag, inden kommunen traf en endelig afgørelse om ophør af sygedagpenge. Det forhold, at anmeldelse skete efter, at kommunen havde sendt en påtænkt afgørelse om ophør af sygedagpenge til borgeren til partshøring,havde ikke betydning, idet borgeren fortsat modtog sygedagpenge".
 
Ophør af sygedagpengeret
"Der var ikke rimelig grund til, at sygemeldte ikke havde medvirket ved kommunens opfølgning, hvorfor retten til sygedagpenge bortfaldt. Det kunne på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring ikke med tilstrækkelig sikkerhed antages, at oplysningsskemaet ikke var kommet frem til sygemeldte. Der var heller ikke ved kommunens henvendelse til Post Danmark oplyst om uregelmæssigheder i postgangen. Brevet var heller ikke kommet retur til kommunen. Sygemeldte var i øvrigt i oplysningsskemaet orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende medvirken ved kommunens opfølgning. ... Der forelå på baggrund af sygemeldtes svar på partshøring og oplysning fra Post Danmark ikke ganske særlige grunde".
 
Matros Tommy Dinesen 70 år
"Alle politikere over 50 år er nogle gamle røvhuller", er en af de bemærkninger SF-politikeren er kendt for. I søfartskredse er han kendt for sin livslange passion for søfart. Hans far var matros og hans mor opvasker på Storebæltsfærgerne. Selv stak han til søs som 15-årig som dæksdreng og senere matros. Fra 1964-1981 sejlede han indenrigsfart på Juelsminde-Kalundborg færgeruten. Fra 1981 til 1998 sad han i Folketinget for SF indtil han frivilligt trak sig med ambitionen om at blive borgmester i Kalundborg, og det blev han efter en "menig" periode i byrådet. Menigt byrådsmedlem er han igen blevet siden februar 2008 af helbredsmæssige grunde. Ved sidste kommunalvalg stemte hver fjerde kalundborger på SF og Tommy Dinesen. I mange år var han aktiv i Sømændenes Forbund.
 
Kør ordentligt!
En 27-årig libanesisk kvinde er i De Forenede Arabiske Emirater dømt for manddrab og til at betale blodpenge, efter hun mens hun var i niende måned, kørte ind i en anden bil og mistede sit barn. Dommen lød på 30.558 kroner i blodpemge til det ufødte barns nærmeste slægtning og en bøde på 3.027 kroner for uagtsomt manddrab.
Berlingske Tidende/ritzai/AFP, 4/5 10.45, http://www.berlingske.dk/article/20090504/verden/905040335/
 
Forbudt med rygning forbudt skilte
Embedsmænd og offentligt ansatte i en kinesisk provins er blevet beordret til at ryge 230.000 pakker lokalproducerede cigaretter om året. For lidt rygning, eller rygning af udenlandske cigaretmærker, udløser en bøde. Et lignende tiltag i Hubei-provinsen i 2007 blev forsøgt for at styrke den lokale økonomi, men forsøget blev opgivet efter et halvt år.
 
Baltic Dry Index
1786 (+14) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 30/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
 
Bankens salgskurser
100 USD = 577,37 DKK
100 Euro = 757,87 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 58 (+6)
APM A-aktie: 34.400 (+2200)
APM B-aktie: 34.900 (+2300)
D/S Norden: 209,25 (+19,75)
DFDS: 335 (+23)
Mols-Linien: 70 (0)
Børsen,5/5
 
THORA LUND
002(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX