|
KONTAKT: CO-SEA Molestien 7 2450 København SV
Telefon: +45 36 36 55 85 Email: cosea@co-sea.dk
Åbningstider og kontaktpersoner Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her:
Gå til kontor CO-Sea SENESTE NYT:
Fokus på arbejdsskader
Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...
To nye særoverenskomster på hjemmesiden
Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
|
DAGEN
Tor 30/4-2009 10.00
30.4-2009
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - feriedag Henrik Mikkelsen - medsejlads "Pearl"
FRA MEDIER
Pirateri Mærsk hæver sikkerhed og opfordrer til internationalt sammenhold Mærsk-gruppen opretholder højt beredskab og overvåger situationen i Adenbugten og ved Somalia konstant. Retningslinier og procedurer for sejlads opdateres jævnligt, og mens undersøgelsen vedrørende "Maersk Alabama" pågår, tages der yderligere skridt for at sikre besætninger og skibe.
Området ud for Somalia hvor kun skibe med et vist fribord, eller som kan sejle en vis hastighed, er udvidet. Skibe bør kun opholde sig i området så kort som muligt, og mens de er der, sejle så hurtigt som muligt.
Mærsk-gruppen gentager sin opfordring til det internationale samfund om at finde en løsning på truslen mod den internationale søfarts vigtigste handelsruter. Mærsk støtter forslag om oprettelse af en regional søfartspatrulje, så landene i området med støtte fra det internationale samfund kan løse problemet. Opfordrer også til oprettelse af transit-korridorer så skibe sikkert kan anløbe Kenya og Tanzania. Gruppen insisterer på at det må være muligt at transportere varer sikkert rundt i verden, i et sikkert og fredeligt miljø for de søfarende. Gruppen fastholder retningslinier om ikke at bevæbne besætninger eller tillade bevæbnede vagter ombord, som vil kunne medføre en farlig udvikling og medføre lovmæssige problemer i flere sammenhænge. Mærsk, 29/4, http://media.maersk.com/da/PressReleases/2009/Pages/APMM290409.aspx
Skibskokke-sag kan udløse bølge af retssager Sagsanlægget som er anlagt mod Mærsk af en skibskok fra "Maersk Alabama", kan betyde en veritabel bølge af sagsanlæg fra besætningsmedlemmer som har været holdt som gidsler. Rederier advarer om at sejladser gennem Adenbugten kan risikere i værste fald at blive helt aflyst. Kokkens advokat, Terry Bryant, udtaler til Lloyds list: "Disse virksomheder sætter med overlæg deres ansatte i farlige situationer, og så forventer de, at regeringen og skatteyderne rydder op". Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/4 10.00, http://borsen.dk/transport/nyhed/156425/
IMB Live Piracy Report 27/4 1050 UTC psn 13:10N 056:37.3E Adenbugten En speedbåd med 3 pirater bevæbnet med skydevåben og RPG's, nærmede sig en olietanker og beordrede skibet til at stoppe. Kaptajnen indledte undvigemanøvrer og piraterne åbnede ild mod skibet. Efter ca. 30 minutter ankom yderligere to speedbåde med 4-5 pirater i hver båd og åbnede ild med skydevåben og RPG's. Kaptajnen vedblev med at foretage undvigemanøvrer og forhindrede piraterne i at entre. ICC Commercial Crime Services, 29/4, http://www.icc-ccs.org/index.php?option=com_fabrik&view=table&tableid=26&calculations=0&Itemid=82
Thy Ferries har nu samlet 4 millioner Initiativtagerne bag en ny færgerute mellem Hanstholm og Kristiansand, har nu indsamlet de fire millioner som er forudsætningen for at kunne starte Thy Ferries A/S op. Vejen er dermed banet for en stiftende generalforsamling. Maritime Danmark/Nordjyske.dk, 29/4 12.42, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4565
22 kaptajner i DFDS accepterer nul-lønstigning Kaptajnsgruppen har accepteret at give afkald på lønstigninger for at hjælpe det betrængte rederi. Talsmanden for gruppen udtaler, at kaptajnerne på en måde følte sig presset til løsningen, men at gruppen også som kaptajner, og med den særstatus de har, ville vise et godt eksempel og gå foran med løntilbageholdenhed.
Faglig sekretær Per Gravgaard fra Søfartens Ledere er mildest talt ikke begejstret. Et par procent af lønnen er jo alligevel peanuts i det store regnskab, og sporene med nulløsninger skræmmer fra andre rederier som Elite og K.I. Larsen, som alligevel gik konkurs efter den slags aftaler var indgået. Foreningen har tidligere accepteret en nulløsning i DFDS, men da så det var pay-back tid var der kommet nye folk til som ikke kendte til aftalerne, og DFDS-officererne har måtte kæmpe for hver en krone siden. Maritime Danmark/Søfartens Ledere, 29/4 15.17, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4569
Håb for containertrafikken Analysebureaet AXS-Alphaliner skriver at der er håb for containermarkedet, men det er endnu for tidligt at sige om bunden er lagt. Imidlertid er tallene isoleret målt fra februar til marts opmuntrende. Analysebureaet har undersøgt situationen i verdens fem største havne og fundet en samlet fremgasng i antal containerløft på 29%. Meget fremgang kan tilskrives genoptagelse af handelen efter Asien har afsluttet fejringen af nytåret. Marts-tallene viser stadig en tilbagegang på 16% til sammenligning med samme periode året før, hvrfor 1. kvartal som helhed er alt andet end lyst for rederierne. Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 29/4 17.20, http://borsen.dk/transport/nyhed/156486/
International redningsøvelse ved Bornholm Onsdag påbegyndte "Baltic Sarex 09" en redningsøvelse ved Bornholm med deltagelse fra syv af de ni lande som støder op til Østersøen. I øvelsen indgår 23 skibe, 4 helikoptere og et fly. Torsdag blev der gennemført simulerede redningsøvelser i farvandet omkring Bornholm. Øvelserne afsluttes lørdag med et idræftsstævne. SOK, 29/4, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/Balticsarex.aspx
Priser på færgebilletter et problem for Samsø's efterskoler Til en generalforsamling for en efterskole på Samsø, mødte udover bestyrelse og lærere kun tre personer frem. Det fremgik af generalforsamlingen at skolerne på Samsø har et problem særlig med de stigende priser på færgebilletter mellem Sjælland og Samsø. Det er dyrt nok at holde børn på efterskole, 1.000 kr. om ugen i skoleårets 42 uger. Lokale politikere blev opfordret til at finde en løsning på problemet så efterskoleelever kunne få ø-kort til færgerne, hvor et bopælskriterie i dag spænder ben. Samsø Posten, 29/4
Kritik efter dødsulykke på "Maersk Kithira" En maskinchef døde efter at have været ramt af en bølge den 23. september sidste år. "Maersk Kithira" er britisk indregistreret, og den britiske Maritime Accident Investigation Branch har nu gennemført en undersøgelse af ulykken. Det konkluderes at besætningen ikke i tilstrækkelig grad forstod risikoen ved at arbejde på dækket i hårdt vejr, og at der ikke var tilstrækkelig information til rådighed for at foretage en risikovurdering. Maersk Ship Management har efterfølgende ulykken forbedret uddannelse og interne procedurer i forbindelse med arbejde på udsatte dæk i hårdt vejr. Maritime Danmark/Tradewinds, 30/4 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4570 Rapporten: http://www.maib.gov.uk/cms_resources/Maersk_Kithira_Report.pdf
Minister-hjælp til Thyborøn Havn Trafikministeren vil bede Kystdirektoratet om at vurdere besejlingsforhold til Thyborøn Havn, hvor en stor sanddyne sender høje bølger ind i havnen og gør det vanskeligt at opretholde sejldybden i Thyborøn Kanal. Havnen henvendte sig for en måned siden til ministeren med krav om at staten skal betale erstatning for generne. Maritime Danmark/bergske.dk, 29/4 14.49, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4566
Unifeeder åbner ny rute Mellem Rotterdam og seks norske havne oprettes rute med to ugentlige afgange. Første afgang fra Rotterdam vil blive den 2. maj. Maritime Danmark/Unifeeder, 29/4 15.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4571
Lindø-maler anker dom Den kvindelige maler fra Lindø-værftet som efter en påstået sex-chikane sag på værftet afstedkom flere arbejdsnedlæggelser i december 2007, og som siden er idømt 20 dages betinget fængsel for at have afsendt falske sms'er til sig selv, har nu anket dommen til landsretten. Også statsadvokaten har besluttet at anke dommen. Maritime Danmark/fyens.dk, 30/4 08.29, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4573
Konjunkturbarometre Danmarks Statistik har udsendt nyt om erhvervenes forventninger til de kommende tre måneder, baseret på en såkaldt konjunkturindikator som er en sammenvejning af forventninger til de kommende tre måneder for beskæftigelse og omsætning.
Forsigtig optimisme i erhvervslivet Krisesnak i erhvervslivet afløses nu af forsigtige forventninger om en stigning i beskæftigelsen over de næste 3 måneder på 1 procent. Det viser en analyse fra Dansk Erhvervsliv og deres 20.000 medlemsvirksomheder. Også virksomheder inden for restauranter og turisme er optimistiske før højsæsonen. CO-Industri/Newspaq, 30/4, http://www.co-industri.dk/sw45092.asp
Fagre magre verden Ifølge dagbladet Politiken, har Kommunernes Landsforening nu defineret mål for hele Danmark, om hvor mange der må være i hver enkelt misbrugsgruppe i 2020: overvægtige, rygere, spiritusindtagere udover antal genstande som defineret af Statens Institut for Folkesundhed, og hvor mange som motioner for lidt. Claes Hastholm Hansen savner to informationer i Politikens artikel: "Hvor mange mennesker må der præcis være i hver gruppe i 2020? Og hvor skal KZ-lejrene ligge?" Herudover stiller han et spørgsmål på vegne af en forskningsleder: "Er en kultur, hvor indtagelsen af gulerodssaft ved festlige anledninger ikke er det normale, overhovedet værd at bevare?" Berlingske Tidende, 29/4 23.00, http://www.berlingske.dk/article/20090429/groftsagt/90429127/Baltic Dry Index
1772 (-18) (rekord: 20/5-2008 11.793) Dryships.com, 29/4, http://www.dryships.com/pages/report.asp
Aktiekurser - slutkurser D/S Torm: 50 (-0,50) APM A-aktie: 31.300 (+400) APM B-aktie: 31.700 (+300) D/S Norden: 179 (+4,25) DFDS: 283 (-1) Mols-Linien: 70 (-5) Børsen, 30/4
THORA LUND

|