CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - 14.00 møder resten af dagen
John Ibsen - ferie til 17/4
Christian Petersen - ferie til 17/4
Jannik Madsen - besøg SamsøTrafikken
FRA MEDIER
Pirateri
Græsk skib kapret
De Østafrikanske Sømænds Hjælpeprogram oplyser at skibet, MV "Irene E.M." blev kapret lidt før solopgang. Skibet formodes at sejle under Saint Vincent flag.
Det portugisiske krigsskib NRP "Corte-Real" modtog alarmopkald fra skibet kun 3 minutter før kapringen var en realitet. Det er usædvanligt at kapringen er sket om natten. Et canadisk krigsskib har sendt en helikopter til positionen.
Skibet er et græsk handelsskib med 22 søfarende ombord, oplyser flere internationale telegrambureaer.
Mislykket kapringsforsøg
CNN citerer NATO-kilder for en oplysning om at det amerikanske handelsskib "Liberty Sun" i går var udsat for et kapringsforsøg ud for Somalias kyst, og nu er under militæreskorte. Piraterne angreb med raketter og automatvåben. Skibet som er på vej til Kenya med nødhjælpsforsyninger led nogen skade, men ingen besætningsmedlemmer er kommet noget til.
Syv pirater udleveret til retsforfølgelse
Piraterne som angreb den tyske marines hjælpeskib "Spessart" den 29. marts, er nu udleveret til Kenya med henblik på retsforfølgelse. Formentlig var det en inderlig fejl da piraterne angreb et flådefartøj, som straks besvarede ilden og derefter forfulgte de flygtende pirater, som hurtigt blev taget til fange.
Skib fra Togo kapret
Det oplyses at skibet "Sea Horse" som sejler under Togos flag er kapret. Der er ikke yderligere oplysninger.
Piraterne er gået amok
Der er en tydelig eskalering af piratvirksomheden og 60 søfarende er taget som gidsler i det seneste døgn. Udover besætningen på det græske handelsskib er 36 egyptere fra to fiskebåde taget til fange. En forsøg på kapring af liberiske "Safmarine Asia" er derimod mislykket. Det generelle antal angreb er stigende og piraterne har ændret taktik til at angribe om natten.
Udtalelse fra A.P. Møller - Mærsk Gruppen
Mærsk har iværksat en tilbundsgående undersøgelse af begivenhederne som førte til angreb på "Maersk Alabama" og den efterfølgende gidseltagning. Besætningens sikkerhed har altid topprioritet og situationen ved Somalia bliver kontinuerligt overvåget. Udtrykker taknemmelighed over den store indsats og hjælp som skabte muligheden for at besætningen kunne vende hjem i god behold. Gentager appel til det internationale samfund om samarbejde for at få løst problemet ved Somalia, som er en trussel mod den internationale handels vigtigste søveje og derfor et internationalt sikkerhedsanliggende. Insisterer på at det skal være muligt for de søfarende at fragte varer sikkert rundt i verden. Sørger for detaljerede sikkerhedsinstrukser til besætningerne. Gennemgår nøje rederiets ruter og skibe som sejler i området. Situationen ved Somalia er dynamisk og ændrer sig hele tiden. Problemet er ikke blevet mindre.
Brand på Mærsk-skib
Mandag opstod der brand på offshore produktionsfartøjet "Maersk Ngujima-Yien" ved den australske kyst. Ingen kom til skade og det lykkedes besætningen at slukke branden på mindre end to timer. Hjælpefartøjer lå klar til at assistere. Brandårsagen er endnu ukendt. . Produktionsanlægget er identisk med tidligere supertanker "Ellen Maersk" som blev ombygget i 2007.
NOL øger planer om besparinger
Med nye tiltag forventer Neptune Orient Line at kunne opnå besparelser på op mod 550 millioner dollar skriver Bloomberg News. Chefen, Ron Widdows, går foran og har accepteret en lønnedgang på 20%.
Thy Ferries er halvvejs
Initiativtagerne har nu sikret godt 2 millioner kroner som er halvdelen af den nødvendige kapital for at stifte selskabet. Hele beløbet skal være tegnet senest 30. april og Poul Røge fra initiativgruppen ser optimistisk på udsigterne.
Norden sælger skib
Ifølge shippingavisen Tradewinds er tørlastskibet "Nord Ocean" på 52.000 ton dødvægt solgt for 24 millioner kroner, hvilket anses for at være en hæderlig pris markedssituationen taget i betragtning.
Norden har indgået forlig med spansk kunde
En tvist med Cementos La Union om en fragtkontrakt til en værdi af 20 millioner dollar, er løst efter rederiet har fået tilladelse til at indefryse pengeoverførsler til Cementos. Begge parter oplyses at være tilfredse med aftalen. Der har eksisteret et langt og godt kundeforhold mellem de to parter, og forliget har nu medført at tavlen er renset og indefrysnings-aktionen afblæst. Norden har en tilsvarende sag med en russisk aluminiumsproducent hvor rederiet har fået ret til at indefryse 100 millioner dollar.
Ny vicedirektør i Søfartsstyrelsen
Tidligere vicedirektør Andreas Nordseth som ved årsskiftet overgik til direktør, har nu fået en ny vicedirektør som efterfølger. Det er Lisbet Dyerberg som kommer fra en stilling som kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet som overtager posten fra tirsdag d. 14. april. Lisbet Dyerberg er 42 år og advokat.
Maritim Masteruddannelse
Uddannelsen Master i Transport og Maritim Management er et solidt udgangspunkt for en videre karriere. For nogle år siden blev officersuddannelserne ændret til bachelorniveau. En konsekvens af større orientering mod forskning er oprettelsen af den toårige masteruddannelse fra 2006.
Royal Denship er gået konkurs
Luksusyachtværftet som ligger i Århus Havn må lukke som konsekvens af aflyste ordrer og kunder som ikke betaler. Konsekvensmæssigt mister 100 ansatte deres arbejde. Værftet har gennem tiderne produceret både, "som dem, drømme er lavet af". Værftet ejes af rigmanden Peter Johansen, og så sent som i oktober sidste år så alt strålende lyst ud for værftet.
Børsen, 15/4, side 7
Blohm + Voss overvejer nedsat arbejdstid
Det store værft i Hamburg forhandler for øjeblikket med medarbejderne om en nedsat arbejdstid i nybygningsafdelingen fra maj måned, med henblik på at ride krisen i værftsindustrien af.
Erstatningssag vundet i landsretten
Et medlem af Dansk Metal pådrog sig i 2005 en arbejdsskade da han fik kvæstet fire fingre i en drejebænk på maskinfabrikken Terma ved Århus. Maskinarbejderen havde 40 års erfaring med arbejdet, og brugte handsker selvom han var klar over det var i strid med sikkerhedsforskrifterne. Han er siden afgået ved døden af anden årsag, men Dansk Metal har videreført sagen for hans familie. Byretten gav Terma medhold i at der ikke var krav på erstatning, fordi maskinarbejderen ikke havde overholdt sikkerhedsreglerne. Dansk Metal ankede til landsretten som afsagde dom d. 30. marts, hvor byrettens dom blev tilsidesat og pålagde Terma ansvaret. Landsretten vurderede at det var almindeligt at bruge handsker ved arbejdet, og Terma havde forsømt sine forpligtelser til at føre tilsyn og instruere. Boet efter den afdøde har fået tilkendt 74.514 kroner i erstatning.
LO holder sit årlige landsmøde
I dagene 16.-17. april afholder LO sit årlige landsmøde på Hotel Nyborg Strand. I mødet deltager 193 personer som repræsenterer LO's 42 sektioner, lokale fagforeninger, forbundene og LO's ledelse. Temaerne for dette års møde er:
* Forberedelser til Europa-parlamentsvalget 7. juni og kummunalvalget 17. november
* LO-fagbevægelsen skole-kontaktsamarbejde
Venstre og Dansk Folkeparti freder dagpengeloven
Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger til reform af dagpenge og efterløn, lægges nu på is, allerede før kommissionen kommer med sine endelige anbefalinger i august. Thulesen Dahl siger at alle kræfter skal bruges på at løse krisen, og på arbejddsmarkedet skal der udelukkende etableres tiltag som hjælper de ledige med uddannelse. Politisk ordfører Peter Christensen fra Venstre, er også parat til at udskyde prestigeprojekterne til på den anden side af krisen. Både de Radikale og Liberal Alliance er rasende, og håber snart der kommer en ny regering som vil gennemføre reformer. Anders Samuelsen vil gerne diskutere en ny model som indebærer en højere startydelse, og skeler i øvrigt til Sverige hvor dagpengeperioden kun er det halve. Socialdemokratiet ser ingen grund til at deltage i reformer.
Aldersforskellen var for lille
To unge på 21 og 19 år er blevet skudt i fuld offentlighed i provinsen Nimroz i Afghanistan, nær grænsen til Iran. Religiøse ledere havde dømt deres opførsel til at være en fornærmelse mod Islam. Forbrydelsen bestod i at de var stukket af, fordi de ikke måtte gifte sig med hinanden.
Mod passende betaling
En saudisk domstol har for 2. gang afvist at opløse et ægteskab mellem en 8-årig pige og en 47-årig mand. Pigen er blevet bortgiftet af pigens far som er juridisk værge, og som bortgiftede pigen for at slippe ud af en gæld. Moren fortsætter kampen for at få dommen ændret og sagen er berammet for en ny domstol i næste måned. Den 47-årige har fået besked på at afholde sig fra sexuelt samvær med pigen indtil hun bliver teenager.
Fra Folketingets dagsorden 15. april:
1) Forespørgsel nr. F 46:
Forespørgsel (hasteforespørgsel) til beskæftigelsesministeren om sygedagpengeforsøget.
Vil ministeren standse sygedagpengeforsøget "Aktive - hurtigere tilbage"?
Af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF) og Line Barfod (EL).
(Anmeldelse 14.04.2009. Fremme 14.04.2009).
3) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Mener ministeren, at det er rimeligt, at ledige skal vente over 3 måneder på at få udbetalt deres arbejdsløshedsdagpenge, som det f.eks. sker i ASE's a-kasse, og i benægtende fald, hvilke initiativer vil ministeren tage i den anledning?
(Spm. nr. S 1902).
4) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Synes ministeren, at det er et velfærdssamfund værdigt at stoppe udbetalingen af sygedagpenge, så længe sygemeldte ikke er raskmeldt?
(Spm. nr. S 1903).
Bankens salgskurser
100 USD = 575,14 DKK
100 Euro = 757,97 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 49,30 (+3,10)
APM A-aktie: 28.000 (+1800)
APM B-aktie: 28.400 (+2100)
D/S Norden: 161,75 (+6,75)
DFDS: 290 (0)
Mols-Linien: 52 (-1)
Børsen, 15/4
THORA LUND