CO-SØFART KALENDER
John Ibsen - 15.30 møde hos Elmer & Partnere
Christian Petersen - 14.00 afrejse London til ITF Offshore-møder
FRA MEDIER
Pirateri
Opdatering fra IMB Live Piracy Report
21/3 0600 LT psn 04:11N 050:25E 145 nm øst for Somalias kyst
Pirater i speedbåde angreb en dhow, entrede skibet og stjal skibsstores og personlige ejendele fra besætningen, hvorefter de forsvandt. Både skib og besætning er uskadte og fortsætter til en havn i Somalia.
Suez-kanalen har indtægtsnedgang på 25%
Flere og flere rederier vælger at lade deres skibe sejle rundt om Sydafrika, fremfor gennem Suez-kanalen. Sejladsen rundt om Sydafrika er begunstiget af relativ lav oliepris og vælges særlig af vestgående sejlads hvor tiden ikke er så afgørende. I februar i år blev Suez-kanalen passeret af 1.272 skibe hvilket er et fald på 404 skibe til sammenligning med februar i 2008. Indtægterne fra passage faldt tilsvarende fra 404,7 millioner dollar til 301,8 millioner dollar for februar måned.
Mærsk bestyrelsesformand i Kina træder tilbage
Tom Behrens-Sørensen, vicepræsident og bestyrelsesformand i Maersk China Ltd, vil efter 14 år som formand og mere end 30 år i selskabet, træde tilbage og forlade Mærsk. Mærsk Gruppen har opereret i Kina i mere end 80 år, indgået en lang række partnerskaber med kinesiske virksomheder og fået bygget mere end 100 skibe på kinesiske værfter. Tom Behrens Sørensen vil fortsætte med at rådgive virksomheder og offentlige instanser om relationer med Kina.
Promillerne på "Karin Schepers"
Politiet har nu offentliggjort promillerne for besætningen på "Karin Schepers" som sovende påsejlede en sandbanke nær Saltholm i Øresund. Styrmanden som lå og sov langs skibets kontrolpanel havde en promille på 1,19 og kaptajnen som kom vaklende op på broen havde en på 1,67. Eftersom promillerne var under 2,0 kunne de to berusede søfolk ikke straffes med fængsel.
Krigsskibsøvelse indledt i Kattegat
Øvelsen er en generel trænings og uddannelses-øvelse som afholdes i dagene 23. marts til 3. april. El del af øvelsen vil fokusere på momenter og scenarier i relation til pirateri, smugleri, terrorisme m.v. Der deltager 8 krigsskibe fra Danmark (Peter Tordenskiold, Olfert Fischer, Esbern Snare, Skaden, Viben, Makrelen, Havkatten, Sleipner).
Skibsfart er meget værre end biler, lastbiler, busser og kraftværker
Ny undersøgelse med nye beregninger viser at mens luftforening fra hele Danmark medfører sundhedsudgifter på 3,9 milliarder kroner årligt, så påfører skibsfarten i Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande så mange dødsfald og sygdomme, at den årlige regning kan gøres op i 6,1 milliarder kroner. Det er seniorforsker Jørgen Brandt fra Danmarks Miljøundersøgelser som står bag beregningerne.
Det blå partnerskab for grønt
Partnerskab for klimaansvar i Det Blå Danmark peger nu på en række anbefalinger og initiativer som skal sætte Danmark i front for klimaansvar:
* Nyt maritimt forskningscenter med styrkelse af det forskningsmæssige grundlag for innovation.
* Synlighed ved klimatopmøde med konkrete danske initiativer udstillet op til klimatopmødet i december.
* Klima og energi på de maritime skoleskemaer
Åbenrå Havn fik rekordomsætning i 2008
Et overskud på 12 millioner kroner i 2008 er det bedste resultat nogensinde. Overskuddet var 1,6 millioner større end i 2007, uagtet godsmængden faldt med 12% sidste år. I alt anløb 572 skibe havnen i 2008 og der blev ekspederet 1.800.000 tons gods.
Opdaterede nøgletal om arbejdsmarkedet
Arbejdsmarkedsstyrelsen har opdateret nøgletal for arbejdsmarkedet fra januar 2009. Det fremgår bl.a. at ca. 575.000 personer var på offentlig forsørgelse i januar. Tallet udgør et såkaldt antal fuldtidspersoner, dvs. personer som har modtaget den pågældende ydelse hele måneden. Tallet kan splittes op i:
A-dagpenge: 72.196
Kontanthjælp: 93.614
Starthjælp: 3.077
Introduktionsydelse: 1.879
Revalidering: 13.800
Forrevalidering: 2.423
Sygedagpenge: 87.746
Ledighedsydelse: 11.658
Fleksjob: 50.252
Førtidspension: 241.959
Bil til 11.000 danske kroner
I går sendte en indisk bilprocent en bil på gaden til en udsalgspris på 11.000 danske kroner, og den er dermed verdens billigste bil. Fabrikanten vil til gengæld ikke påstå at det er verdens mest øko-venlige bil, der er nemlig udelukkende satset på pris. Bilen kører 20 kilometer på literen i en 15-liters tank. Tophastigheden er 110 kilometer i timen og det tager 14 sekunder at accellerere fra nul til 70 km/timen med en 33 hestekræfters motor. Bilen er foreløbigt kun konstrueret til det indiske marked men forventes efterfølgende produceret til øvrige Asien, Afrika og Sydamerika. Når en europæisk version foreligger med lidt højere standarder, vil prisen incl. afgifter blive på ca. 60.000 danske kroner.
Røde bøffer er massemorder
Blandt den lange række af livspåvirkninger som dræber os, ud over selve livet, har røde bøffer været en overset faktor som massedræber. I en amerikansk undersøgelse har forskere fulgt mere end en halv million mennesker mellem 50 og 71 år, og ifølge forskerne kunne 11% af dødsfaldene blandt mænd og 16% af dødsfaldene blandt kvinderne være undgået hvis de pågældende havde skåret ned på rødt eller forarbejdet kød (og hvis deres død havde været undgået havde de levet til deres dages ende).
Folketinget tirsdag
Det sker bl.a.:
5) 2. behandling af lovforslag nr. L 70:
Forslag til lov om ændring af offshoresikkerhedsloven. (Gennemførelse af dele af direktiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ændringer af reglerne for godkendelser og tilladelser m.v.).
Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).
(Fremsættelse 19.11.2008. 1. behandling 25.11.2008. Betænkning 22.01.2009. Ændringsforslag nr. 2 af 12.03.2009 uden for betænkningen af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard)
9) 2. behandling af lovforslag nr. L 99:
Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark.
Af transportministeren (Lars Barfoed).
(Fremsættelse 17.12.2008. 1. behandling 23.01.2009. Betænkning 12.03.2009).
18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 107:
Forslag til folketingsbeslutning om at give flere en chance på arbejdsmarkedet.
Af Morten Østergaard (RV) m.fl.
(Fremsættelse 18.02.2009).
Baltic Dry Index
1773 (-9) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Bankens salgskurser
100 USD = 564,82 DKK
100 Euro = 758,20 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 48,20 (-0,10)
APM A-aktie: 26.000 (+900)
APM B-aktie: 26.200 (+1100)
D/S Norden: 164,50 (+5,50)
DFDS: 311,50 (-6)
Mols-Linien: 57 (+2)
Børsen, 24/3
THORA LUND