Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Tor 19/3-2009 10.00
19.3-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - ITF møder i London
Ole Strandberg - møde STA kl. 13.00
John Ibsen - 12.00 møde med Dansk Metal
Jannik Madsen - medsejlads SamsøTrafikken
 
FRA MEDIER
 
Dagens citat
"Hvis Opel bygger gode biler, så kommer der en privat investor, og Opel overlever, men det må markedet bestemme."
Tyske overvismand Wolfgang Franz, Information, 18/3
 
Mærsk skal spare milliarder
I Mærsk Post varsler koncernchef Nils Smedegaard Andersen at investeringer skal reduceres og økonomistyring forbedres. Alt er nu i spil skriver chefen, som samtidig beroliger med at Mærsk er et stærkt selskab godt rustet til global recession. I 2008 skilte Mærsk sig af med 4.500 medarbejdere.
Politiken/ritzau, 18/3 11.28, http://politiken.dk/erhverv/article671789.ece
 
Der skal spares yderligere 5,7 milliarder kroner og det skal ske gennem: mindre rejseri, færre lejemål, billigere gennem Suez-kanalen og en lang række andre områder. Der skal simpelthen spares på stort set alt.
Børsen, 19/3, side 9
 
Mislykket Mærsk-forsøg på at genforhandle skibsordrer
Flere Mærsk-direktører har været på rejse til STX Shipbuilding i Sydkorea for at genforhandle leveringskontrakter på 4 nye supertankere. Men direktørerne måtte rejse tomhændede hjem efter forhandlinger som brød sammen. Der er ingen planer om at genoptage forhandlingerne oplyser værftet.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 18/3 13.49, http://borsen.dk/transport/nyhed/153622/
 
Mærsk hæver specifik rate for kunstharpiks og introducerer nyt anløb i Indien
Mærsk Line hæver prisen for transport af kunstharpiks fra Nordamerika til Middelhavet/Nordafrika fra 15. april 2009. Samtidig introduceres nyt anløb til Pipavav i Indien på ruten Europa-Mellemøsten-Sydasien (ME3).
 
Nordic Ferry Services har indgået kontrakt om ny hurtigfærge
Der er nu skrevet kontrakt med Austal-værftet i Australien om bygning af en ny hurtigfærge til afløsning af "Villum Clausen", i forbindelse med den nye kontraktperiode for BornholmsTrafikken. Direktør Mads Kofod lover på forhånd at den nye færges søegenskaber, bliver mange mange mange gange bedre end "Villum Clausens". Færgen vil få bedre designegenskaber som er særligt tilpassede det forhold at Østersøens bølgestruktur er den mest aggressive i verden i forhold til hurtigfærge-sejlads. Der mangler noget særlig dokumentation fra værftet om den nye færges evne til at holde fart, styre- og søegenskaber, og så ellers slutunderskrifter på kontrakten. Færgen skal være klar i 2011 og vil få plads til 1.400 passagerer og 359 biler ("Villum Clausen": 1055/215).Bornholms Tidende, 18/3, forside
 
Diskussion om BornholmsTrafikkens priser
Socialdemokraten Jeppe Kofod vil stille spørgsmål til transportministeren om udviklingen af BornholmsTrafikkens billetpriser i perioden 2004-2009. Det sker på baggrund af beregninger fra Bornholms Passagerforening som viser at priserne i perioden er steget med næsten 50%.
Bornholms Tidende, 18/3
 
OPEC truer Mærsk-indtjeningen fra Qatar
Efter beslutningen om at investere 35 milliarder kroner fra 2005 i det for Mærsk så lukrative olieområde ved Qatar, truer sammenslutningen af olieproducerende lande nu med at begrænse indtjeningsmulighederne. Det er forudset at produktionen fra Al Shaheen-feltet kunne passere 500.000 tønder olie dagligt ultimo 2009, hvor den ultimo 2008 lå på omkring 300.000 tønder. Efter det seneste OPEC-møde blev der ikke truffet beslutninger om at begrænse produktionen, men det blev besluttet at skærpe kravene til at de enkelte lande overholder deres kvoter, og det kan betyde at Qatar Petroleum må lægge begrænsninger på produktionen fra Mærsk-feltet. På den anden side er Mærsk kontraktligt garanteret kompensationer fra Qatar hvis olieprisen falder eller der lægges restriktioner på produktionsniveauet. Det sidste skal imidlertid ses i lyset af en igangværende forhandlingsproces hvor Mærsk søger forlængelse af kontrakten der udløber i 2017.
Børsen, 19/3, side 8
 
Ændringsforslag til DIS-loven indholdsløst
Der er fremsat et ændringsforslag til DIS-loven som reelt er indholdsløst, og kun har til formål at hindre en retssag som er anlagt af EU-kommissionen mod den danske stat om DIS-lovgivningen. Socialdemokratiet har tilsluttet sig lovforslaget, og i den forbindelse udtaler Sømændene/3F: "Det er med stor skuffelse og undren at vi har kunnet konstatere, at den socialdemokratiske folketingsgruppe har valgt at stemme for et lovforslag, der kun har til formål at fortsætte driskrimineringen af EU-søfolk på danske DIS-skibe.
 
Rusland og Hongkong tilføjet til bareboat-listen
"Skibe der er registreret i Danmark, har mulighed for midlertidigt at føre et andet flag i forbindelse med, at skibet bareboatbefragtes (lejes) til en udenlandsk reder".
Listen over lande som er godkendt er:
EU/EØS-lande, Bahamas, Barbados, Isle of Man og Liberia. Hertil kan altså nu tilføjes Rusland og Hongkong.
Søfartsstyrelsen, 18/3, http://www.dma.dk/sw24588.asp
 
Rederier i Kina bør overtage kuldsejlede ordrer til værfterne
Den kinesiske regering som for nylig har vedtaget en vækstpakke for værfterne, opmuntrer nu de kinesiske rederier til at hjælpe værfterne med at aftage aflyste skibsordrer fra udlandet. Mere end halvdelen af ordrerne på de kinesiske værfter er i betydelig fare for aflysning.
Maritime Danmark/Borsen.dk, 18/3 16.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4173
 
2008 godt år for Århus Havn
Årets resultat steg til 41,2 millioner kroner, en stigning på 12%, og det er det bedste regnskab havnen hidtil har præsteret. Særlig udskibning af vindmølledele voksede markant, medens container- og trailerområdet udviklede sig negativt. Omsætningen af kul i havnen er faldet mærkbart. Året 2009 er startet lovende med indvielse af to nye ruter.
Maritime Danmarkl/Esbjerg Havn, 18/3 15.46, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4171
 
Tysk modstand mod Femern-broen
Modstanden mod den planlagte broforbindelse mellem Tyskland og Danmark er generelt dybere i Tyskland end i Danmark. Tirsdag holdt modstanderne pressemøde i Berlin forud for det tyske trafikudvalgs drøftelser omkring en tilhørende lovgivning. Ifølge et tysk rådgivningsfirma kan det planlagte budget på 43-46 milliarder kroner risikere at stige til det dobbelte, fordi projektet er baseret på falske og ufuldstændige prognoser. Den tyske naturfrednings forening vil nu sammen med andre bromodstandere kræve, at der kommer en ny eksperthøring før den endelige beslutning træffes. Bromodstanderne har udarbejdet en særlig brochure (link nedenfor). I Tyskland anses omkring 66% af beboerne på Fehmarn at være modstandere af broen.
Bromodstander-brochure: www.beltquerung.info
 
Ingen større ændringer for "seniorer" på arbejdsmarkedet
Nye tal fra Danmarks Statistik viser at flere i alderen 55-64 år er i beskæftigelse (1998 5 ud af 10 og i 2008 6 ud af 10), medens det kun meget begrænset er lykkedes at stoppe overgangen til efterløn. Generelt går væsentlig flere kvinder på efterløn end mænd.
 
Ny jobpakke
Regeringen fremlægger i dag en jobpakke som skal hjælpe virksomhederne til at undgå fyringer. Reglerne forventes at kunne træde i kraft allerede i slutningen af måneden. Der er 4 konkrete initiativer, herunder udvidelse af muligheder for at give opsagte kurser og efteruddannelse som nu kommer til at gælde virksomheder med ned til 20 ansatte mod før 100, og mindre stive regler for arbejdsfordeling.
 
Arbejdsmarkedet internationalt
Storbritannien
I februar passerede antallet af arbejdsløse i Storbritannien de to millioner, efter at 138.400 ekstra kom til køen. IMF forudsiger en negativ vækst på 3,8% i 2009.
 
Tyskland
Opel blev købt af General Motors i 1929, og er tilsvarende Saab i Sverige, truet af det amerikanske moderselskabs økonomiske krise. I Tyskland har bilfabrikken 28.000 ansatte, heraf 18.000 i Hessen. Truslen om fyring af alle ansatte er nu ved at splitte den tyske regering i stumper og stykker. Opel anmoder om en redningspakke, eller kapitaltilførsel, på 25 milliarder kroner. Det socialdemokratiske parti SPD har slået fast, at den historiske arbejdsplads næsten må reddes for enhver pris, medens kansler-partiet CDU har udtalt at det er vanskeligt at forestille sig hvordan staten skulle kunne garantere de mange job.
Information, 18/3, side 4-5
 
Baltic Dry Index
1861 (-113) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 582,79 DKK
100 Euro = 758,12 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 49,10 (-1,40)
APM A-aktie: 24.400 (+100)
APM B-aktie: 24.500 (+200)
D/S Norden: 159,75 (+1,75)
DFDS: 333 (+1)
Mols-Linien: 52 (+2)
Børsen, 19/3
 
THORA LUND
071(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX