Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Tir 10/3-2009 10.03
10.3-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - NTF FOC-kampagnen, 13.00 Søfartsstyrelsen om Superkonventionen
John Ibsen - NTF FOC-kampagnen, 13.00 Søfartsstyrelsen om Superkonventionen
 
FRA MEDIER
 
Mærsk-skibe skal erstatte papirservietter med køkkenruller
Forbruget af papir-servietter i Mærsk-skibene løb sidste år op i en omkostning på 70.000 USD. Den største del af forbruget er i Mærsk Line. Det er nu besluttet at lukke for indkøb af sådanne servietter og i stedet anvende køkkenruller, således som de allerede findes ombord på skibene. Samtidig anmodes skibene om at fremsætte yderligere forslag til besparelser hvor intet emne skal betragtes som værende for småt.
DAGEN, 10/3 09.25
 
Forlis i Rødehavet - 17 savnes
Et 5.600 tons egyptisk fragtskib er sunket i Rødehavet kort efter afgang fra havnen Abu Dhunaima nær Safaga. Forliset skete 35 sømil fra land og årsagen til forliset er endnu ukendt. Skibe og helikoptere har deltaget i redningsaktion og indtil nu er 9 besætningsmedlemmer reddet, 3 er fundet omkommet og 14 savnes. De savnede besætningsmedlemmer er fra Sudan, Indien og Pakistan. I både 2006 og 1991 er egyptiske passagerskibe med pilgrimme forulykket nær Sarfaga med henholdsvis 1.000 og 500 omkomne til følge. Maritime Danmark, 9/3 16.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4071
 
3F parat til voldgiftssag mod Scandlines
Efter en kortvarig arbejdsnedlæggelse i cafeterier og restauranter på 2 Scandlines-færger mellem Gedser og Rostock, som var foranlediget af overvågningskameraer som var sat op uden forudgående aftale med de ansattes organisation, vil 3F nu forberede sig på en voldgiftssag hvis rederiet på et kommende møde insisterer på opsætningen. Bent Moos fra 3F mener ikke overvågningen er sagligt begrundet og at den er krænkende for tjenerne. Han er samtidig overbevist om at rederiet vil insistere på opsætningen.
Maritime Danmark/3F, 10/3 07.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=4075
 
DFDS - Årsrapport
Omkostningstilpasning indledtes allerede før sommeren 2008.
Årsresultatet for 2008 blev:
* Omsætning 8,2 milliarder
* Bruttoprofit (EBITDA) 1,0 milliard
* Profit før skat 221 millioner
Omkostningstiltag i 2008:
* Tilbagelevering af skibskapacitet
* Færre afgange og optimering af bunkersforbrug
* Rute-nedlæggelser
* Nye (midlertidige) overenskomster med mere fleksible principper
* Generel tilpasning af koncernen til lavere aktivitetsniveau.
Forventninger til 2009:
* Fragtvolumen, 25% lavere end i 2008
* EBITDA, 20% lavere
Generalforsamling vil blive afholdt 1. april 2009
 
Kommentarer,
Rederiet er som helhed godt tilfreds med regnskabet og alt er ikke så sort som det kunne frygtes. Også passageraktiviteterne viser for første gang i lang tid fremgang.
 
Kun ro/ro shipping lever op til virksomhedens finansielle målsætninger. Alligevel er DFDS ikke parat til at skære aktiviteter fra i det nuværende økonomiske klima. Til gengæld vil tilpasningsplaner blive udbygget. Dermed understreges også at Seaways ikke vil blive solgt fra. Faktisk klarer Seaways sig bedre end forventet.
 
Rederiet forventer et driftsresltat omkring 0 i 2009. Samtidig forventes der at blive investeret omkring 1,3 milliarder i 2009.
 
Bestyrelsen foreslår at der ikke bliver udbetalt udbytte for regnskabsåret 2008, mod 15 kr. pr. aktie sidste år.
 
D/S Norden - bedste resultat nogensinde
Nettoresultatet steg med 1% i 2008 til 3.609 millioner kroner. Tankafdelingen opnåede rekordresultat, medens tørlasten blev påvirket af den indtrufne krise i 4. kvartal. Pr. 1. marts i år har tørlast sikret beskæftigelse for 101% af skibsdagene, medens dækningen for tankskibene er på 35%. Driftsoverskuddet for 2008 endte på 4,6 milliarder kroner medens forventningerne til 2009 er et sted mellem 504 og 1.927 millioner kroner.
 
Mærsk Line annoncerer ratestigninger
Asien til Europa
På alle ruter mellem Asien og Europa/Middelhavet stiger raterne pr. 1. april (9. april fra Taiwan) og igen 1. juli. Stigningerne er på USD 250 fra hovedhavne og USD 300 fra sekundære havne pr. 1. april, og igen med henholdsdvis USD 300 og USD 350 pr. 1. juli.
 
Europa/Nordafrika til Mellemøsten og Sydasien
Stiger priserne fra 1. april med USD 50 for 20 fods containere og USD 100 for 40 fods containere.
 
En enkelt terminal fik Mærsk til at nedskrive med 50 millioner dollar
En enkelt nedskrivning i det netop offentliggjorte Mærsk-regsnskab lød på "Som følge af forventet mængdeudvikling er der nedskrevet 50 millioner dollar på terminalrettigheder m.v.". Det er nu oplyst at hele afskrivningen kommer fra en specifik havn, men hvilken vil direktøren for APM Terminals ikke oplyse.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 9/3 13.41, http://borsen.dk/investor/nyhed/152871/
 
Mærsk underskriver FN's Global Compact
Mærsk har underskrevet FN's liste over selskaber som tilslutter sig Global Compact. I forvejen har ca. 100 danske virksomheder underskrevet, men det anses for særlig vigtigt at Mærsk skriver under som et signal til det øvrige danske erhvervsliv. Annette Stube, som er ansvarlig for Corporate Social Responsibility i Mærsk, udtaler i forbindelse med underskrivelsen, at vel kunne Mærsk iværksætte de samme ting uden at skrive under, men signalværdien er vigtig og den vil virksomheden gerne have med.
Maskinmestrenes Forening/Epn.dk, http://www.mmf.dk/nyheder/Sider/APMøller.aspx
 
Global Compact er verdens største initiativ for virksomheders samfundsmæssige ansvar, og hovedmålsætningerne er at virksomhederne:
* støtter op om ti principper indenfor områderne: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption, og at de implementerer disse internt i deres praksis.
* Bidrager med frivillige initiativer til at fremme FN's mål om bæredygtig udvikling.
 
Anklage fra USA om chikane fra kinesiske skibe
Fem kinesiske skibe har angiveligt forsøgt at chikanere et ubevæbnet amerikansk flådefartøj i internatioanlt farvand i Det Sydkinesiske Hav. Episoden indtraf søndag da de kinesiske skibe skyggede og manøvrerede aggressivt i faretruende nærhed af det amerikanske flådefartøj.
 
Kinas svar
I en erklæring fra Kina hedder det at det amerikanske overvågningsfartøj befandt sig i Kinas 'eksklusive økonomiske zone', og ikke i internationalt farvand. Kina kræver samtidig at USA indstiller de ulovlige overvågningsaktiviteter i kinesisk farvand.
Politiken/ritzau, 10/3 06.38, http://politiken.dk/udland/article665695.ece
 
Ny Norgesrute stoppet efter seks sejladser
Seatruck Ferries og Fredericia Shipping som 2. februar søsatte en ro/ro-rute med færgen "Moondance" mellem Fredericia og Moos i Norge, har lukket ruten som ellers havde været længe under forberedelse. Tidspunktet for lanceringen var imidlertid helt forkert.
 
Redegørelse fra Opklaringsenheden
"Opklaringsenheden har udarbejdet en redegørelse om en arbejdsulykke, hvis konsekvens kunne være reduceret ved brug af sikkerhedshjelm. En overstyrmand slog hovedet hårdt imod en stringer, da han skulle ind i skibets malershop. Han blev alvorligt kvæstet og blev bragt på sygehus i udlandet."
Søfartsstyrelsen, 9/3, http://www.dma.dk/sw24531.asp
 
Suhrs seminarium sunder maden i Søværnet
To kvindelige praktikanter fra Suhrs Seminarium påbegyndte i januar et projekt omkring sundere mad til besætningen på "Thetis". I første ombordperiode blev besætningen målt og vejet. Fra slutningen af beruar og 2 uger frem er eleverne fra Suhrs så ombord med opskrifter og kostplaner og inspiration. Kostvariationerne kobles med indsats fra motionsudvalget som tilbyder styrketræning, yoga og kick boksning. Eleverne havde forestillet sig at sloppen for slik, chips og sodavand kunne lukkes, men tanken er blevet skrinlagt fordi skibet også er de søfarendes hjem.
 
Plus en meter hav i år 2100
Sådan er de nye dystre forudsigelser fra alverdens klimaforskere. Forudsætningen er en temperaturstigning på 4 grader. Forskellen fra tidligere forudsigelser som talte om 60 centimeter, er at forskerne ikke tidligere har taget højde for isen som smelter ved Antarktis og Grønland. Når isen i havet smelter får det ikke vandstanden til at stige, men isen i havet holder på landisen så den ikke rutscher i havet.
Ingeniøren, 10/3 07.14, http://www.ingeniøren.dk/
 
Beskæftigelsesministeren ønsker Arbejdsmarkedets Ankenævn lukket
Nævnet som blandt andet generede den samme minister grundigt i den berygtede sag om efterlønneres ret til feriepenge uden modregning, på grund af et såkaldt "hul i loven", ønskes nu nedlagt og lagt ind under Ankestyrelsen. Arbejdsmarkedets Ankenævn er en uafhængig instans, som behandler klager for medlemmer af a-kasser, og som sidste år gav ca. 30% af klagerne medhold. Fagbevægelsen er rasende over forslaget om nedlæggelse af nævnet.
 
75-årig kvinde kan også få lov at smage pisken
En ældre kvinde af syrisk herkomst fik i Saudi-Arabien stormet sit hus af det religiøse politi, mens hun havde besøg af to mænd. Den ene mand var blevet ammet af den 75-årige som spæd og den anden mand var hans ven. Kvinden er nu idømt 40 piskeslag og 4 måneder i fængsel. De to mænd skal også piskes og i fængsel henholdsvis 4 og 6 måneder.
 
Danmarks Rederiforening - nyhedsbrev nr. 3
Indhold:
* Rekrutteringskampagnen
* Søfarten og skattereformen
* Piratoverfald - situationen i Adenbugten
* Kvalitetsvurdering af søfartsmyndigheder
* EU-forslag til passagerers rettigheder ved sørejser
* Næsten 100 millioner kr. i støtte til Short Sea Shipping under Marco Polo
* Amerikansk pris til film om Det Blå Danmark
* Tidligere danske regler er blevet internationale
* Udstedelse af hygiejnecertifikater i Danmark
* Kursus i arbejdsret og overenskomstforhold
* Gå-hjem-møde vedrørende "Cross Culture"
* Michael Wengel Nielsen har 25 års jubilæum
* Kalender for marts
 
Danske Havnes Nyhedsbrev nr. 2
Indhold:
* Leder: Havnenes økonomi er stabil
* Direktør Hans Berthelsen får nyt job
* Modulvogntog - Flere virksomheder og havne kommer med i forsøget fra 1. september
* Deponeringsbekendtgørelse i høring - Danske Havne ønsker særlige regler og vejledning for håndtering af sediment
* Isvarslet afblæses - Endnu en isfri vinter med bidrag fra havnene på over 20 mio.kr. til den årlige drift
* Invasive arter - Særlig strategi for bekæmpelse af mink
* Sårbarhedsvurdering og sikringsplan for en havnefacilitet skal fornyes
* Strategi for gods på bane - Havne er en central del af puljen
* Ny grønbog om infrastruktur - Danske havne risikerer at miste muligheden for at søge om EU-støtte
* Ansøg om støtte fra EU til projekter under Marco Polo II
* Klima - 55 af de største havne i verden har underskrevet en klimaerklæring
* Vellykket miljøkonference i Napoli med mange spændende input
* Nu kan spøgelsesfartøjerne endelig ophugges
* Statistik for fiskerihavnene
* Ny medarbejder i Danske Havne
* Møder og konferencer marts-juni
 
Folketinget tirsdag
Behandler bl.a.:
5) 2. behandling af lovforslag nr. L 95:
Forslag til lov om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven.
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 17.12.2008. 1. behandling 27.01.2009. Betænkning 26.02.2009).
 
Baltic Dry Index
2262 (+37) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 609,01 DKK
100 Euro = 758,13 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 47 (-0,10)
APM A-aktie: 24.800 (+1000)
APM B-aktie: 25.000 (+1000)
D/S Norden: 176,50 (+1)
DFDS: 336 (-12)
Mols-Linien: 41 (-5)
Børsen, 10/3
 
THORA LUND
063(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX