Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Tor 26/2-2009 10.00
26.2-2009
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - møde ITF
John Ibsen - 10.00 OK-møde MSE
Christian Petersen - kursus Lønmodtagernes Garantifond
 
 
FRA MEDIER
 
Alle foreninger har jobgaranti i Scandlines
I forbindelse med Scandlines udmelding om fyring af hver 6. medarbejder i Scandlines, skal det understreges, at alle organisationer for søfarende fik jobgaranti i forbindelse med salget af rederiet i 2007. Jobgarantien gælder frem til udgangen af 2010, og omfatter alle ansat før 1. september 2007. Det skal også understreges at alle organisationer har nægtet at fravige aftalen.
DAGEN, 26/2
 
Pirateri
"Absalon"
Modtog onsdag nødopkald fra kinesisk fragtskib under angreb af pirater som beskød fragtskibet i Aden-bugten. "Absalon" fik lokaliseret den mistænkte båd og beslaglagde efter ransagning de våben som blev fundet, medens det lykkedes piraterne at få smidt uidentificerede ting overbord før entringen. Eftersom der ikke fandtes håndfaste beviser på angrebet af det kinesiske fragtskib, måtte man lade de mistænkte sejle videre, oplyser "Absalons" presseofficer. Pirater er ofte klædt som fiskere og også fiskere kan have våben ombord udtaler presseofficeren.
 
Somalia
Der har nu to dage i træk været kampe mellem islamiske oprørere og på den anden side somalisk politi og soldater fra Den Afrikanske Unions styrker i Mogadishu. Der meldes at mindst 69 mennesker er dræbt. Det sker netop som Somalias nye præsident, sheik Sharif Ahmed, er vendt tilbage til Mogadishu for at etablere den nye enhedsregering.
Berlingske Tidende/ritzau/Reuters, 25/2 12.17, http://www.berlingske.dk/article/20090225/verden/902250370/
 
Mols-Linien beskyldes for dårlig information og skjulte prisstigninger
En business-class kunde fortæller at han føler sig taget ved næsen af Mols-Linien, fordi rederiet ikke informerer om priser og rabatter og åbenbart skjuler prisstigninger i en dårlig markedsføring. Det er prisen på et ti-turs kort med en bonusrejse som pludselig ændres til et ni-turs kort med bonusrejse, som har fået kunden til at klage til Mols-Linien, foreløbigt uden at få svar. Kunden overvejer at henvende sig til Forbrugerrådet. Mols-Linien vil nu besvare henvendelsen fra kunden, og afviser i øvrigt kritikken.
 
Det går bedre for de helt store tørlastskibe
I de sidste 3 måneder er antallet af capesize-skibe som er "arbejdsløse" faldet med over to tredjedele. I alt er 484 tørlastskibe, svarende til 6% af den globale flåde, inaktive, og heraf er 30 capesize-skibe.
Euroinvestor/RB-Børsen/Lloyds List, 26/2 07.33, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10179350
 
Mærsk omstrukturerer Broström
Bestyrelsen i det nu Mærsk-ejede tankskibsselskab foreslår en omlægmning af selskabet så 70 stillinger bliver flyttet eller nedlagt i Göteborg, Larvik, Holbæk og Singapore, medens der også vil blive oprettet nye stillinger. Alle skibe under 25.000 dwt fra begge selskaber, vil komme til at sejle under navnet Broström og blive kommercielt administreret fra Göteborg. Mærsk understreger at de kommende ændringer ikke vil involvere de søfarende.
 
Mærsk Line - ruteændring Fjernøsten-Vest Afrika
FEW1 udvides til at omfatte både Shanghai og Ningbo i Kina. Det betyder direkte service mellem Øst Kina og Lome (Togo), Cotonou (Benin) og Pointe Noir (Congo), med den hurtigste transittid på markedet. Der tilføres et skib til ruten og første anløb i Shanghai bliver 11. marts.
 
Nordic Tankers sælger ikke
Heller ikke de to kemikalietankskibe som den tidligere ledelse havde bebudet var solgt, vil blive afhændet. Selskabet meddeler således at det nu ligger definitivt fast, at ingen af de skibe som i selskabets fondsbørsmeddelelse af 2. februar 2009 blev erklæret solgt, vil blive solgt.
 
(en 1 år gammel nyhed om Småøernes Færgeselskab, var her smuttet ind ved en fejltagelse - redaktionen beklager)
 
Rapport fra Opklaringsenheden
Redegørelse om fiskeskibet FrankVickis kæntring og forlis den 17. december 2008
"Bundgarnsfartøjet FrankVicki kæntrede under hjemsejlads i fint vejr med tunge garn på dækket. Fartøjet sank efter ca. 15 minutter. Fiskeskipperen blev reddet af redningsbåde fra Klintholm. FrankVicki blev hævet 2 dage senere".
 
Møde om brandbeskyttelse i London
IMO's underkomite om brandbeskyttelse har afholdt sit 53. møde fra 16.-20 februar.
Hovedemnerne på mødet var:
* Opdatering af Fire Safety System koden (FSS-koden)
* Opdatering af Fire Test Procedures (FTP-koden)
* Skråtstillede lænseriste
* Flugtveje fra maskinrum
* Analyse af ulykkesrapporter
* Inertgassystemer i tankskibe
 
FOA indstævner Arriva for Arbejdsretten
Arrivas "opsigelse af kontrakten" med FOA bliver nu indbragt for Arbejdsretten. Der har længe været en bitter strid mellem FOA og 3F om overenskomstretten for chauffører, og Arriva besluttede for nylig at opsige aftalen med FOA, fordi det var umuligt at planlægge køretider når der skulle tages hensyn til 2 forskellige overenskomster for det samme arbejde. FOA gør opmærksom på at der ikke findes "en kontrakt", men en overenskomst, og den kan ikke bare fjernes med en penne-beslutning. FOA har haft overenskomst for københavnske chauffører i mere end 100 år, og forbundet mener at den på store områder er bedre end den Arriva ønsker at benytte. Talsmanden for FOA udtaler at Arriva selvfølgelig burde have satset på en forhandlingsløsning. FOA vil således ikke afvise at forhandle en fælles overenskomst med 3F.
 
Fyringer m.v.
Danfoss
På verdensplan har Danfoss nedlagt 850 stillinger med henblik på at sikre virksomheden. I Danmark drejer det sig om 200 fyringer medens 100 forlader virksomheden ved naturlig afgang og lignende. Værst går det ud over Nordborg-afdeling på Als. Sidst i 2008 blev 350 fyret i Danmark.
 
Svage presses ud
På¨et halvt år er antallet af kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsduelige, steget med 7.000, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Mange har ingen eller en forældet uddannelse. Fra 2006 til sommeren 2008 faldt antallet af kontanthjælpsmodtagere med 25.000, men nu går udviklingen den anden vej.
 
Fyringer hvert tredje minut
Danske virksomheder fyrer for tiden en medarbejder hvert tredje minut - mindst. Formanden for 3F udtaler at det går hurtigere og hurtigere og at der nu fyres mindst 1.000 om ugen, og Børsen har beregnet at 6.000 er blevet fyret i februar.
 
Fra Folketingets dagsorden torsdag
8) 1. behandling af lovforslag nr. L 109:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Ændring af 300-timers-reglen for ægtepar).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 28.01.2009). (Omtrykt).
 
Baltic Dry Index
1960 (-50) (rekord: 20/5-2008 11.793)
 
Bankens salgskurser
100 USD = 597,94 DKK
100 Euro = 757,99 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 56 (0)
APM A-aktie: 27.400 (-400)
APM B-aktie: 27.400 (-600)
D/S Norden: 197,25 (-2,75)
DFDS: 380 (+5)
Mols-Linien: 53 (0)
Børsen, 26/2
 
THORA LUND
 
 
056(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX