Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Ons 28/1-2008 10.00
28.1-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 09.30 DIS-Kontaktudvalgsmøde
Ole Philipsen - 15.30 DSRMK
 
FRA MEDIER
 
Pirateriet
Japan vil med i bekæmpelsen
Den japanske regering har efter flere ugers forhandlinger besluttet at sende et skib til Somalia for at deltage i pirat-bekæmpelsen. Beslutningen kommer efter en ofte hidsig debat.
 
Nordic Ferry Services har nu fået kontrakten
Tirsdag tildelte Trafikstyrelsen færgebetjeningen på Bornholm for perioden 2011-2017 til Nordic Ferry Services (BHT + Clipper). Ændringer i forhold til den nuværende kontrakt vil være:
* Rønne-Køge-ruten vil få kapacitetsstigning fra 1.235 lanemeter til 1.500 lanemeter. Nat-/natafgang ændres til aften/natafgang som kan betjenes med en færge.
* Rønne-Ystad vil udelukkende blive betjent med hurtigfærger. "Villum Clausen" plus ny hurtigfærge en halv gange større end Villum.
* Passagerkapaciteten på Rønne-Ystad-ruten stiger fra de nuværende 5.000 pax til 10.000 pax på de største rejsedage.
* Rønne-Ystad-ruten får minimum 3 afgange i lavsæson mod 2 i dag.
 
Nordic Ferry Services vil gerne være part i nyt lavprisflyselskab
Direktør Mads Kofod mener færger og fly kan være fortrinlige i kombination og vil gerne støtte op om etablering af et konkurrerende flyselskab. Nordic Ferry Services er et transportselskab og målet er tilbud om så let adgang til Bornholm som overhovedet muligt. Aktuelt er det svenske flyselskab Wings of Europe, parat til at starte en rute mellem Rønne og København til priser som vil presse Cimber Sterling. Mads Kofod har længe skævet til flytrafikken som han mener er for dyr. Der er et par hundrede årlige flyrejsende mod ca. 1,5 millioner med færger.
BornholmsTidende, 27/1, side 5
 
Rapport om "Mirabelles" grundstødning ved Svendborg
"MIRABELLE grundstødte kort efter afsejling fra Svendborg. Grundstødningen skete i mørke i klart og stille vejr. Skibet kom selv flot ved stigende vande ca. 1½ døgn senere og returnerede til Svendborg. Der var ikke sket skader på skibet"
 
CMA-CGM overvejer at undgå Suez-kanalen
Det franske containerrederi overvejer nu at følge i Mærsk Lines fodspor og sejle rundt om Sydafrika fremfor gennem Suez-kanalen. Hvis CMA-CGM skifter kurs, vil partneren China Shipping Container Line følge efter og droppe kanalen.
Maritime Danmark/Lloyds List, 28/1 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3612
 
Custodia kæmper for overlevelse
Tørlastrederiet Custodia blev stiftet for et år siden og er nu i stadig kamp for overlevelse, fordi kunder løber fra allerede indgåede aftaler. Leder og også medejer af Custodia, Christian Bonfils, udtaler at der nu "er skåret ind til benet", at der er mulighed for indskydelse af ny kapital, men at konkursmuligheder ikke kan afvises. Rederiet opererer andres skibe og havde for et år siden 25 skibe at råde over. I dag er flåden skåret ned til 5 skibe. I Spanien er rederiet i gang med en retssag om 30 millioner dollar som en kunde er løbet fra.
Børsen, 28/1, side 6
 
Baltic Dry Index passerer 1.000
Efter fem dages stigninger i træk passerede det vigtige tørlastindex magiske 1.000 og nåede op på 1.004 (efter 11.793 på sit højeste før kollapset i 2008).
Maritime Danmark/Netposten.dk, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3610
 
Superledende skibsmotor
American Superconductor Corporation har gennemført endelige test med en superledende skibsmotor på eldrevne 49.000 HK. Det tiltænkte marked er krigsskibe og ubåde som skal være 100% elektriske, men også den civile skibsfart er i kikkerten på lidt længere sigt. Motoren er flere gange lettere end traditionelle motorer med kobbervindinger og den er 3-4 gange så energieffektiv. Det krævede nedkølingssystem som skal holde de superledende kredskøb funktionelle under den kritiske temperatur, bruger mindre end 5% af motorens energitab.
Ingeniøren.dk, 27/1 09.05, http://www.ingeniøren.dk/
 
Konkurrent til APM-Terminals vil effektivisere og ekspandere
DP World er i gang med at udarbejde en ekspansionstrategi skriver Lloyds List. Den arabiske operatør vil implementere en strategi med færre omkostninger og en forsigtig holdning til egenkapitalen. I 2008 havde DP World en vækst i deres 46 terminmaler på 8% og omsatte 46,8 millioner TEU.
 
Ny interaktiv uddannelse for maskinmestre i Århus
Maskinmesterskolen i Århus vil fra august tilbyde en professionsbacheloruddannelse som er særlig målrettet mod udannelsessøgende over 30 år, og med en adgangsgivende håndværkeruddannelse. Fjernuddannelsen er tiltænkt mennesker som arbejder offshore, til søs, på landjorden eller er arbejdsløse og ønsker at udvide kompetencerne. Der loves en uddannelse hvor det at "møde i klassen" bliver en virkeligstro oplevelse selvom det sker virtuelt.
Maritime Danmark/Århus Maskinmesterskole, 27/1 14.21, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3608
 
DONG borede forgæves
Det lykkedes ikke DONG at finde olie eller naturgas ved boringer 4 kilometer vest for Siri feltet, og Mærsk Resolute flyttes nu til ny boring i Nini-feltet. Borearbejdet i Siri-6 blev påbegyndt 21. december og nåede ned i 2.225 meters dybde.
Maritime Danmark/Energistyrelsen, 27/1 14.05, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3607
 
Færgerapport fra Hanstholm Havn
Hanstholm Havn offentliggør en rapport som støtter det lokale færgeinitiativ, Thy Ferries, i deres forsøg på at etablere en ny færgerute mellem Hanstholm og Kristianssand. Rapporten vurderer at der er grundlag for 300.000 passagerer og 12.000 godsenheder årligt. Konklusionen er at en færgerute som planlagt kan være rentabel.
Maritime Danmark/Nordjyske.dk, 27/1 11.28, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3604
 
LO foreslår lettere adgang til dagpenge
Efter det kuldkastede forslag fra Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, om et friår for valg af a-kasse med tilhørende umiddelbar dagpengeret, foreslår LO nu at halvere den tid et medlem skal have været i arbejde før retten til dagpenge indtræder. I dag skal man have været medlem i et år og haft 52 ugers arbejde indenfor 3 år, og de 52 uger foreslår LO nu halveret til 26 uger.
 
Afviser
Anders Fogh Rasmussen afviser tanker om lynadgang til a-kasserne, og siger at så kan man lige så godt indføre tvungen arbejdsløshedsforsikring for alle, og det har han ikke hørt a-kasserne anmode om. I følge statsministeren er alle i sidste ende sikret i det danske samfund. Professor Jesper Due advarer regeringen om ikke at tage den faldende organisationsgrad seriøst, hvis den danske model skal bevare sin troværdighed.
Børsen, 28/1, side 25
 
Fyringer
Texas Instruments
Texas Instruments i Ålborg har ikke fundet nye ejere og må lukke. Dermed vil 75 medarbejdere blive afskediget.
 
Tvunget på arbejdsdeling
Nyhedsbrevet 3F kan fortælle at mellem 5.000 og 6.000 af deres medlemmer er blevet tvunget på arbejdsdeling for at undgå fyring. Typisk vil systemet betyde at man arbejder en uge og derefter går på dagpenge en uge, dog højst i 13 uger. I 3F's Industrigruppe har man 180-190 virksomheder som har fået aftale om systemet.
 
76.000 fyrimger i USA og Europa mandag
Opgørelsen er lavet af Finansial Times. Virksomheder som nævnes i opgørelsen er: Caterpillar, General Motors, Sprint Nextel, Texas Instruments, Home Depot, Pfeizer, Philips, ING og Corus.
 
Myre-universer
Et hold forskere har lagt 10 tons cement ved en underjordisk myrebolig og senere gravet myreboligen ud. En video af hele historien viser hvordan de ti tons cement langsomt men sikkert er forsvundet i millionbyen og efter den er tørret har fyldt gange og rum ud. Det viste sig at byen var otte meter dyb og myrerne havde fjernet 40 tons jord.
Jyllandsposten, 27/1 18.51, http://jp.dk/nyviden/article1583813.ece
 
Og så helt uden at nævne solens indflydelse
En rapport konkluderer at den globale opvarmning muligvis holder sig i tusind år, uagtet om vi kan få bugt med udledningen af drivhusgasser. En anden forskningsrapport lover at den globale opvarmning kan holdes under 2 grader hvis drivhusgasserne kan reduceres med 70% før 2030. Det kræver investeringer af 3.000 milliarder kroner før 2020 og yderligere 4.000 milliarder før 2030 Men pessimismen spreder sig i debatten skriver Reuters Bureau. En tredje rapport siger at de seneste 30 års opvarmning har øget muligheden for et voldsomt vejrfænomen som kaldes El Niño. Og den sidst omtalte rapport fastslår at temperaturen på den nordlige halvkugle er unormal høj, men at det har den været de sidste 1.300 år, og altså lang tid før mennesker begyndte at udlede drivhusgasser.
Ingeniøren, 27/1, http://www.ingeniøren.dk/
 
Bankens salgskurser
100 USD = 580,99 DKK
100 Euro = 758,32 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 61 (-1)
APM A-aktie: 27.500 (-100)
APM B-aktie: 27.300 (0)
D/S Norden: 181 (-5,25)
DFDS: 393 (+3)
Mols-Linien: 59 (-6)
Børsen, 28/1
 
THORA LUND
035(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX