Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
Man 15/12-2008 10.00
15.12-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 09.00 Handelsflådens Velfærdsråd
- 15.00 Maskinmestrenes Forening
John Ibsen - 15.00 Maskinmestrenes Forening
 
FRA MEDIER
(opdateret fra 12/12 kl. 10.00)
 
Pirateriet
Præsident afsætter premierministeren i Somalia
Med den begrundelse at premierministeren ikke har været i stand til "at udvide centralregeringens magt og sikkerheden til hele landet", har præsidenten, Abdulahi Yusuf, fyret sin premierminister Nur Abdi. Der vil blive udnævnt en ny inden 3 dage. Det antages at 16.200 civile er dræbt i det urolige land, hvor kaos'et har bidraget til at pirateri ud for kysten er eksploderet.
Danmarks Radio/ritzau/reuters, 14/12 12.07, http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2008/12/14/120539.htm
 
Succcesfuld indgriben fra indisk flådefartøj
Et indisk flådefartøj afværgede en kapring af et etiopisk handelsskib og pågreb 23 pirater lørdag ud for Somalia. To både med pirater havde omringet fragtskibet MV "Jibe" 160 sømil øst for Aden, da det indiske flådefartøj med helikopterassistance og kommandosoldater greb ind og pågreb 12 somaliere og 11 yemenitter.
 
Græsk kemikalietanker frigivet
Et græsk tankskib, "MT Action", med kemikalier er nu frigivet efter 2 måneder. Skibet havde en 20 mand stor besætning, men 3 besætningsmedlemmer frygtes afgået ved døden mens skibet har været kapret. Omstændighederne ved de tre dødsfald er endnu uafklarede. Af de 20 besætningsmedlemmer er 17 fra Georgien og 3 fra Pakistan.
Berlingske Tidende/ritzau/FTP, 13/12 07.09, http://www.berlingske.dk/article/20081213/verden/812130308/
Maritime Danmark/AFP, 13/12 11.13, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3245
 
Soldater ombord kan give problemer med ansvarsforsikringen
En forsikringsekspert advarer nu om mulige forsikringsproblemer hvis fragtskibe vil tage EU-soldater ombord i Aden Bugten. Hvor Frankrig tidligere har krævet en underskrift på at soldater ombord på fragtskibe, er uden ansvar for hvad der sker, agter EU-styrken ikke at kræve en sådan underskrift. Underskrifter eller ej, så anbefaler forsikringseksperten at rederier som vil gøre brug af tilbud om EU-soldater, tjekker situationen med deres forsikringsselskab.
Maritime Danmark/Lloyds List, 14/12 09.47, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3246
 
Søfartens Ledere etablerer ERFA-gruppe
Foreningen efterlyser fortrinsvis seniorofficerer som er medlemmer af foreningen, og som ønsker at deltage i et netværk om pirateri, hvor der skal:
* Udveksles erfaringer om sikkerhedsforanstaltninger
* Drøftes initiativer på nationalt og internationalt plan
* Udarbejdes konkrete forslag
Søfartens Ledere, 12/12, se her 
 
Metal Søfart hiver Forsvarets Personeltjeneste i Arbejdsretten
Dansk Metal/Metal Søfart har mistet tålmodigheden med personeltjenesten, fordi medlemmerne ansat på isbryderne ikke har fået reguleret deres løn siden 2002 hvor en overenskomst udløb. Først i 2006 påbegyndtes nye forhandlinger og endelig overenskomst blev indgået i begyndelsen af 2008. Aftalen indebærer at medlemmerne har krav på regulering af løn samt rentetilskrivning tilbage fra 2002. Formand for Metal Søfart, Keld Bækkelund Hansen, udtaler at uagtet personeltjenesten har fået alle de oplysninger de har bedt om, så er efterbetaling her mod årets slutning stadig ikke sket, hvilket nu sendes i Arbejdsretten som et klokkeklart overenskomstbrud. Der er tale om mere end en halv million kroner medlemmerne har til gode.
 
Mange druknede og savnede efter færgeforlis i Filippinerne
En færge med mere end 100 ombord kæntrede søndag aften ud for Aparri i det nordlige Filippinerne. Færgen var tæt ved kaj da den kæntrede efter at være ramt af flere store bølger. 46 er reddet, mindst 28 omkommet og 34 savnes.
Politiken/ritzau, 15/12 06.14, http://politiken.dk/udland/article613219.ece
 
Mærsk Line i styrkekamp med fagforeninger i Charleston
Foreløbig har Mærsk Line tabt kampen om at formå havnearbejderne i Charleston til at acceptere en billigere overenskomst. Rederiet forsøgte allerede i oktober at orientere havnearbejderne om, at en flytning fra havnen ville være aktuelt hvis ikke der kunne spares på omkostningerne. Natten til fredag afviste 500 havnearbejdere at stemme for et forslag fra Mærsk Line.
 
Hård opbremsning hos Mærsk
I en meddelelse til alle virksomhedens medarbejdere slår topchefen Nils Smedegaard Andersen nu fast, at hele virksomheden skal holde igen og spare indtil hjulene igen drejer på vækstbarometeret i den internationale økonomi, hvilket han antager kan vare flere år. Der skal f.eks. ikke finansieres investeringsprojekter fra banklån, og alle unødvendige omkostninger skal spares. Alle "ikke-forpligtede" investeringsforslag udskydes indtil de kan betales af egen lomme, og medarbejderne skal ikke rejse med fly medmindre det er strengt nødvendigt. Meldingerne betegnes som "markante" i den finansielle sektor, med forståelse for at der er tale om "rettidig omhu", fordi ingen endnu ved hvor krisen bærer hen.
 
Færre containere til Long Beach
Der meldes nu om kraftigt fald i godsomsætningen i Long Beach som er en af de store containerhavne i Californien og på vestkysten af USA som helhed. Antal indgående containere er således faldet med 13,6% til sammenligning med året før.
Maritime Danmark/Euroinvestor.dk, 12/12 10.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3237
 
Tidligere Mærsk-maskinmester efterlyst i USA
Den pågældende maskinmester er efterlyst for en miljøforbrydelse og risikerer en straf på op til 10 års fængsel. Han er efterlyst for i 2005 at have afgivet falsk forklaring, beordre underordnede til at destruere en olielogbog som viste store mængder spildolie udledt i havet, og endelig for at være stukket af. Maskinmesteren er nu efterlyst i Danmark. I 2005 indgik Mærsk forlig i sagen og betalte 3,1 millioner kroner i erstatning. Siden har Mærsk været under opsyn uden yderligere problemer udtaler rederiet.
Maritime Danmark/MetroExpress, 12/12 12.36, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=3239
 
10 måneders rotur
En ung italiensk eventyrer, Alex Bellini, har tilbragt 10 måneder på rotur over Stillehavet fra Lima i Peru til Australien. Kun 65 sømil fra Australiens østkyst opgav han og bad sin kone over satellittelefon tilkalde hjælp. Turen har været på 18.000 kilometer non-stop uden at være i land. Ved ankomsten til Australien havde han tabt 15 kilo og var stærkt afkræftet. Han har levet af tørkost og destilleret havvand. Under turen har han modtaget over 30.000 emails på satellittelefonen. Selvom han ikke nåede helt i land ved egen hjælp, er han godt tilfreds. Bellini er ikke den første som er roet over Stillehavet, og han gør det ikke for rekordens skyld, men for den sportslige udfordring og fordi han elsker havet, siger hans kone. Han er tidligere roet over Atlanterhavet og Middelhavet og har to gange krydset Alaska trækkende på en slæde.
 
Maskinmestrenes a-kasse sænker kontingentet
Fra 1. januat sænker a-kassen IAK administrationsbidraget til 73 kr om måneden (dyreste NNF 168, billigste Danske Sundhedsorganisationer 58).
 
Færre ulykker når ledelsen snakker sikkerhed
Der er bedre sikkerhed og sker færre ulykker når ledelsen snakker sikkerhed med medarbejderne i det daglige, konkluderer rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicinsk Klinik Herning.
Søfartens Arbejdsmiljøråd, 12/12, rapporten
 
Nye retningslinier for dagpengemodtagere vedrørende ansøgninger om arbejde
Efter mange protester og konstateringer af et stort antal proforma ansøgninger, som følge af retningslinier om at 4 ansøgninger om ugen er nødvendige som bevis for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, har beskæftigelsesministeren nu besluttet at lade et hurtigtarbejdende udvalg se på spørgsmålet. En undersøgelse viser at et stort antal arbejdsgivere er utilfredse med situationen i dag, hvor hver anden virtksomhed oplever at mere end 50% af alle ansøgninger er uden reelt indhold. Udvalget har en måned til at udarbejde nye retningslinier.
Beskæftigelsesministeriet, pressemeddelelse, 12/12, http://www.bm.dk/sw33039.asp
 
Mange virksomheder deltager i socialbedrageri
Rigtig mange virksomheder, særlig i byggeri, restaurations og rengøringsbrancherne, laver aftaler med deres medarbejdere hvor der fuskes med lønsedlerne og overtid og arbejdstid konverteres til skattefri godtgørelse, således at de ansatte betaler mindre i skat og måske hæver dagpenge på deltid. Beskæftigelsesministeren kalder snyderiet for "dybt krænkende" og flere er chokerede over det formodede store omfang.
 
Cannabis fra fortiden udgravet
I forbindelse med udgraving af en åndemanergrav i Gobiørkenen i Kina, har forskere godt gemt i graven fundet et kilo cannabis. Menneskeracen levede for 2.700 år siden og en professor bag studiet siger at det af den kemiske sammenhæng kan ses, at cannabis allerede dengang er blevet brugt som rusmiddel. "Stoffet kan være brugt til at dæmpe smerter eller til at hjælpe med spådomme" siger professoren.
 
Pengeseddel til en værdi af en halv milliard
Inflationen i Zimbabwe har nu medført udstedelse af pengesedler med værdier på 200 og 500 millioner dollars. En seddel med pålydende på en halv milliard er dog mindre end 6 kroner værd i forretningerne. Til sammenligning er en shilling i det krigshærgede Somalia mere værd end en dollar fra Zimbabwe.
 
Glohed fejl i Internet Explorer
Sikkerhedsfirmaer advarer mod at bruge verdens mest brugte internet-browser, indtil Micorsoft har fået løst en højkritisk sikkerhedsfejl. Hackere kan lokke brugere hen på en internetadresse hvorfra der installeres et spionprogram på computeren, som derefter kan aflure alt der sker inklusive brug af kodeord til netbank m.v. Sikkerhedsfirmaet Fort Consult anbefaler man bruger andre browsere, som Firefox eller Opera, indtil problemet er løst.
 
Ugebrevet A4 - nr. 43
Indhold:
* De bredeste skuldre undgår byrderne
* Usystematisk hjælp til sygemeldte
* Julen presser danskerne
* Ensartede danskere er hemmeligheden bag økonomisk succes
* Drop nu de skattelettelser
* Danskerne knokler derhjemme
* Færre nye førtidspensionister
* En almen bolig til Thor P.
 
Konjunktur og arbejdsmarked - Uge 50
Indhold:
* Inflationen falder fortsat
* Mindre overskud på både handelsbalancen og betalingsbalancen
* Ny økonomisk prognose fra regeringen
* Mænd indbetaler mest pension
* Regeringen satser på bæredygtig transport
* Nøgletalstabel
Undersøgelse "Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet", november 2008, http://www.bm.dk/graphics/dokumenter/presse%20og%20nyheder/pressemeddelelser/2008/jobnetafrapportering_epinion_13.11.08.pdf
 
Bankens salgskurser
100 USD = 573,54 DKK
100 Euro = 758,03 DKK
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 60 (-2,50)
APM A-aktie: 29.000 (-800)
APM B-aktie: 28.600 (-900)
D/S Norden: 151 (-7)
DFDS: 385 (0)
Mols-Linien: 71,50
Børsen, 15/12
 
THORA LUND
013(2)



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX