Ole Philipsen – ferie

John Ibsen - kursus

 

 

Onsdag i sidste uge citerede vi i DAGEN: "Krigsskibet "INS Tabar" som er sendt til Adenbugten for at beskytte indiske fragtskibe har sprængt og sænket et moderskib for pirater, hvorefter pirater sejlede væk i to speedbåde, meddeler den indiske flåde."

Oplysningerne angives nu at være helt forkerte. I virkeligheden sænkede det indiske krigsskib et thailandsk fragtskib, og episoden forekom da pirater var ved at kapre fragtskibet. Fragtskibet var "Ekawat Nava 65" med 16 besætningsmedlemmer ombord. En blev dræbt, 14 savnes og en blev reddet. I følge den overlevende thailandske sømand var besætningsmedlemmerne bagbundne af piraterne, da det indiske krigsskib beskød og sænkede fragtskibet. Thailand har klaget til de indiske myndigheder.

 

Danmarks Rederiforening og de søfarendes organisationer sender appel til regeringen om at lade danske krigsskibe eskortere danske handelsskibe i Aden Bugten. Fritz Ganzhorn, sekretariatschef i Søfartens Ledere, udtaler at det kun vil være rimeligt hvis regeringen forlanger at rederierne skal bidrage økonomisk til etablering af konvojsejlads. Vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening er ikke afvisende og er åben over for alle modeller.

(DAGEN skal ikke give karakter for den journalitiske del af denne historie, men kan konstatere at der først sidst på onsdagen er blevet arbejdet på en fælles henvendelse til regeringen fra DIS-Kontaktudvalget)

 

Anders Fogh Rasmussen udtaler at regeringen selvfølgelig overvejer henvendelser om at forlænge mandatet for "Absalon" fra forskellige sider, men regeringen er ikke her og nu parat til at øge den danske indsats. Det er først og fremmest det internationale samfund som må gøre mere.

 

Danmark er trods sin lille størrelse en stor søfartsnation og det er oplagt at vi fortsætter vores mission i Aden Bugten med "Absalon" efter 12. januar. Til januar overtager tyskerne ledelsen af "Task Force 150".

 

Sagen om en mulig forlængelse af "Absalons" mandat i Aden Bugten er blevet drøftet i regeringen, og forsvarsminister Søren Gade Hansen er glad for at kunne meddele, at indsatsen forlænges nogle måneder frem til den 1. april 2009.

 

Både Socialdemokraterne og De Radikale er forundrede over ikke at være blevet inddraget i regeringens beslutning om at forlænge ”Absalons” mandat, da begge partier i sin tid var med til at sende krigsskibet afsted til Aden Bugten. Partierne er blandt andet bekymrede for om beslutningen medfører rovdrift på besætningen, ligesom man spørger hvor pengene til den forlængede mission skal komme fra. Man fryger, at de forøgede udgifter f.eks. vil gå ud over den danske indsats i Afghanistan. De to partier har i den forbindelse bemærket, at Danmarks Rederiforening har lagt pres på politikerne for at få forlænget opholdet i Aden Bugten. De ønsker derfor en diskussion om hvorvidt rederne skal betale en del af udgifterne.

 

En fransk og en spansk jourmnalist er bortført i den halvautonome region Puntland i Somalias nordøstlige hjørne. Bortf'ørelsen skete i Bosasso som er regionens kommercielle hovedstad. Journalisterne arbejdede uden sikkerhedsvagter fra regeringen.

 

Clipper-direktøren Per Gullestrup mener den nuværende militære indsats er noget nær spild af penge. 7-8 kapringer i november taler et tydeligt sprog, og så længe et eneste skib kan kapres er indsatsen ikke god nok. Rederiet Clipper er selv under pres på grund af et kapret skib, og Gullestrup har i de sidste uger været i massiv medie-offensiv omkring pirateriet ved Somalia. I følge Gullestrup er eskorte af krigsskibe et effektivt modtræk og alternativet er direkte angreb på moderskibe for piratbådene. Samlet sender danske rederier 6 fragtskibe gennem bugten hver dag, hvor 2-3 i følge Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederiforening har brug for beskyttelse.

 

Forsvarsordfører Helge Adam Møller vil hjælpe de danske rederier og de danske søfolk til fri sejlads på verdenshavene, og vil drøfte forskellige muligheder med forsvarsministeren, herunder konvoj-sejlads, forlængelse af "Absalons" mandat og blokade af somaliske havnebyer. "Som en stolt og stor søfartsnation kan Danmark ikke sidde med hænderne i skødet og se til, at primitive pirater i små speedbåde...". Helge Adam Møller opfordrer forsvarsministeren til snarest at indkalde til møde om problemerne, og De Konservative er parat til at tage alternative og stærke metoder i brug.

 

Jyllandsposten gennemfører elektronisk læserundersøgelse om danskernes holdning til Danmarks indsats:

* Skal Danmark fortsat deltage i piratjagten i Task Force 150?

* Skal Danmark hellere yde eskorte?

* Skal Danmark hjælpe på anden vis?

* Eller har Danmark allerede ydet tilstrækkeligt?

 

Efter den øvrige del af søfartserhvervet i DIS-Kontaktudvalget - (hvor netop Sømændenes Forbund ikke er medlem ) - har indgået aftale om fri hjemrejseret fra Aden Bugten, ønsker forbundet nu at aftalen udstrækkes til at gælde alle brændpunkter hvor sømændene ikke har lyst til at sejle, og uden det har overenskomstmæssige konsekvenser, udtaler formanden Søren Sørensen. Formanden for Søfartens Ledere, Peer Bøje Brandenborg, er enig når det gælder området ved Nigeria, men her har der endnu ikke været held til at finde en lignende aftale. Han håber dog det kommer nu den gode dialog er startet. I Danmarks Rederiforening er Jan Fritz Hansen åben over for diskussioner, men påpeger at Nigeria-området er en anden sag, fordi det ikke er et område man passerer, men anløber.

24 timer, nyheder side 6

 

Nedjusterede forventninger skal ses i lyset af et nyligt niveauskifte i transporterede mængder, udtaler økonomidirektør Christian Merrild. Tidligere på året har der været et føleligt fald men i de sidste par måneder er det accellereret. DFDS forventer nu et årsresultat før skat på 250-300 millioner, mod forventningerne efter halvårsregnskabet som lød på 325-375 millioner. Forventet vækst i omsætningen som tidligere var vurderet til 2% er også nedskrevet til nulvækst. (i 2007 fik rederiet et overskud før skat på 526 millioner kroner).

 

DFDS kalkulerer med et hårdt 2009 både for passagerfarten og fragtfarten. Om bundlinjen kan blive bedre end 2008 er det for tidligt at spå om siger topchef Niels Smedegaard, men at året bliver hårdt er der ingen tvivl om. ”2009 bliver et rigtig hårdt år, og vi skal nok ind i 2010, før vi kan se tingene vende. Jeg tror ikke, at vi endnu har nået bunden, men der er mange gode kræfter i gang hos politikere, centralbanker og virksomheder, så selvfølgelig vender det på et tidspunkt,” udtaler Smedegaard.

 

Som bekendt har det i flere år haltet med indtjeningen i DFDS’ passagerskibe, men Niels Smedegaard sætter sin lid til at det restruktureringsprogram, man har sat i gang vil betyde, at man kan drive en bedre passagerdrift end man har haft mulighed for tidligere. Smedegaard siger dog også, at ”der skal tjenes betydeligt flere penge inden for det her område, og det må vi vise, at vi kan med de tiltag, der er iværksat. Kan vi ikke det, er vi nok ikke de rette ejere, men før vi har endevendt butikken og fået den tilpasset, er det for tidligt at udtale sig om det. Bestyrelsen er tilfredse med de ændringer, der er foretaget, og nu må vi vise, at det kan slå igennem.”

 

På grund af den seneste svækkelse af markedet må DFDS igen tilpasse kapacitet, tonnage og omkostninger. To ro-ro-skibe udchartres i 2008/2009 og et lo-lo-skib tilbageleveres i 2009. Også kapaciteten med ugentlige afgange mellem Sverige og Belgien reduceres og der indsættes mindre skib på ruten mellem Spanien og England. Samtidig nedlægges Esbjerg fragtagentur og personale i DFDS Tor Line, Göteborg, Container Lines samt Lys Lines hovedkontor reduceres med 10% hvert sted.

 

Fortsat klar til opkøb
På trods af ovennævnte problemer, er DFDS stadig klar til at købe nogle af de konkurrenter, der har svært ved at stå imod den økonomiske krise. DFDS har allerede kig på nogle rederier."Der er områder, vi kigger på, og der er rederier, vi synes er særligt interessante. Men jeg vil ikke sige mere om det, for tingene bliver dyrere, hvis jeg gør det", siger Niels Smedegaard til Børsen. Topchefen har tidligere sagt, at han har tre milliarder kroner at købe konkurrenter for - et tal, han dog ikke længere vil bekræfte.
Dagbladet Børsen, 27/11

 

Hele DFDS's kvartalsrapport på engelsk:

 

 

Efter årets første ni måneder har Maersk Line klaret sig lidt bedre end i samme periode sidste år. Til trods for de alvorligt forværrede betingelser i fjerde kvartal fastslår topchef Nils Smedegaard Andersen på den baggrund over for Lloyd's List, at 2008 bliver bedre for containeraktiviteterne i APM end sidste år. "Vi er glade for, at vi har været i stand til at reducere omkostningerne, organisatorisk som gennem ændret brændstofforbrug, så vi kan komme lidt bedre ud i år," siger Smedegaard Andersen med reference til de svære markedsbetingelser med faldende rater.
Børsen Online, 27/11, http://borsen.dk/transport/nyhed/145927/

 

Det blev til et overskud før skat på 45,9 millioner kroner for tredje kvartal 2008, mod 136,8 millioner for samme periode sidste år. Selskabet er i en vanskelig situation og det er nødvendigt med omfattende ændringer, skriver rederiet i kvartalsmeddelelsen. Hvis ophørende aktiviteter indregnes i regnskabet blev det til et underskud på 126 millioner kroner mod et overskud på 108 millioner for samme periode sidste år.

 

Energistyrelsen fastholder prognoserne for olie- og gasproduktionen i 2008, 2009 og 2010, men forventer et fald i produktionen i 2011 og 2012 sammenlignet med tidligere forventninger. Investeringsskøn for 2010-2012 er også nedskrevet.

 

Flere af vores broer er gamle og lever ikke op til de krav som må stilles i dag hvor skibene er blevet større, skriver Vejdirektoratet i ny rapport. Direktoratet anbefaler særlig at der ses på Sallingsundbroen, Limfjordsbroen og Svendborgsundbroen, som ikke er på samme sikkerhedsniveau som Danmarks øvrige broer. Direktoratet mener det vil koste 100 millioner kroner at skibsstødssikre de tre broer. Skibsstødssikring kan bl.a. ske ved at anlægge kunstige øer rundt om bropillerne, for at stoppe skibene før de støder på broen, eller ved at sætte stolper i vandet som fører skibene væk fra bropillerne.

 

Afsmeltningen fra den grønlandske indlandsis kan betyde at 20% af isen er bortsmeltet i år 2350 med en havvandsstigning på 2,5 meter til følge. Det viser modelberegninger foretaget af den danske polarforsker Sebastian H. Mernild. Otte procent af klodens ferskvand ligger bundet i Grønlands indlandsis, og en fuldstændig nedsmeltning vil betyde en havvandsstigning på 7,2 meter.

 

Ankommet Las Palmas 15/10 1050z. Teoretisk del af værkstedsskole.

 

100 USD = 591,78 DKK

100 Euro = 758,38 DKK

Danske Bank, 27/11, http://www.danskebank.dk/

 

D/S Torm: 65,50 (+1,50)

APM A-aktie: 29.400 (-200)

APM B-aktie: 29.200 (-300)

D/S Norden: 145 (+1,50)

DFDS: 390 (-13)

Mols-Linien: 73 (-6)