CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg - Til reception hos "Søfart" i Århus
John Ibsen - ferie til 3/11
FRA MEDIER
"Absalons" helikopter igen kampklar
Den havarerede motor er nu skiftet ud, og helikopteren er igen klar til at gå på vingerne. I den seneste uge hvor helikopeteren har været grounded, har "Absalon" alligevel gennemført et par inspektioner af mistænkelige fartøjer alene med gummibåden, men helikopteren anses for at have afgørende betydning for klapjagten på pirater. Den giver hurtighed og den giver overraskelse.
Stort Mærsk-skib tæt på kollission i sommers
En undersøgelsesrapport fra Marine Accident Investigation Branch som først offentliggøres nu, viser at Mærsk-tankeren "Maersk Borneo" på 29.000 tons, i sommers var tæt på kollission i Doverstrædet med det tilsvarende store fragtskib "Barbara". Sigtbarheden var i orden kl. 04.30 morgen, da styrmanden på Mærsk-skibet efter gentagne forgæves kald til "Barbara", foretog en 360 grader undvigemanøvre hvorved sammenstødet blev undgået. Det var efter søvejsreglerne "Barbara" som skulle vige for "Maersk Borneo".
Nyt dansk rederi stiftet
En skipper og en bankmand fra Thurø står bag et nyt rederi som har specialiseret sig i service for firmaer som skal foretage miljøundersøgelser før anlæggelse af havvindmølleparker. Rederiet råder fra starten over tre fartøjer hvoraf det ene i dag er under norsk flag og de to andre, "Søløven" og "Arne Tiselius", sejler ud fra Esbjerg og Elben til forskellige havundersøgelser. Rederiet har fået navnet Obsea ApS.
Samsø Kommune kritiserer færgetilskud
I den nye kontrakt for færgetrafikken mellem Samsø og Kalundborg har Trafikstyrelsen valgt at reducere det årlige driftstilskud med otte mio. kroner, hvilket svarer til en nedskæring på 50 procent. En så kraftig nedskæring kan ikke undgå at påvirke billetpriserne. Derfor har borgmester Carsten Bruun nu skrevet til Trafikstyrelsen og Folketingets Trafikudvalg i håbet om at man igen vil øge driftstilskuddet. Samsø Kommune afventer i øjeblikket svaret på brevet, som vil blive besvaret af transportministeren.
Bornholms Tidende, 29/10
Scandlines satser på Gedser - Rostock
Gedser - Rostock overfarten er den mest lovende af Scandlines færgeruter. Det vurderer rederiet, der nu overvejer at bygge nye færger til overfarten. De nye færger skal i givet fald erstatte de tidligere Storebælts-færger Kronprins Frederik og Joachim, der i øjeblikket sejler på ruten. "Gedser-Rostock er efter al sandsynlighed - og med baggrund i alle analyser - den af vore ruter, der har den bedste fremtid overhovedet", siger leder af Scandlines koncernkommunikation Frank-Michael Havemann. Optimismen gælder uanset det øjeblikkelige - ganske vist beskedne - fald i transporten på ruten - og udsigten til en bro over Østersøen fra Rødbyhavn til Puttgarden.
Folketidende, 29/10, http://www.folketidende.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20081029/BUSINESS/877002591/0/GULDBORGSUND
Premierløjtnant i marinen hædret for heltemod
Anders Høj Andersen fik ved en ceremoni i Holmens Kirke tirsdag overrakt Tordenskjold prisen for usædvanligt heltemod i forbindelse med en redninsgaktion vest for Island i december 2006. På grund af beslutsomhed og heltemod ved en redningsaktion under undsætning af skibet "Wilson Muuga", som var gået på et skær i hårdt vejr, reddede han selv og seks marinesoldater livet da brændingen kastede redningsmandskabet i havet.
Ringe kommunikation årsag til det massive kursfald for Mærsk-aktien
En analytiker fra finanshuset Exane BNP Paribas skyder skylden for kollapsen i aktieværdien på selskabets ringe evne til at kommunikere med investorerne. Hvis aktionærerne fik mere viden om selskabets strategi for håndtering af krisen i 2009 ville det understøtte aktiekursen mener analytikeren. Finanshuse og analytikere får aldrig opringninger fra Mærsk med nyheder, og selskabet mangler decideret en afdeling for investors relations mener analytikeren altså.
Ingen Mærsk-beslutninger om "investor relations" endnu
Der er endnu ikke planlagt initiativer i forhold til aktiemarkedet og relationerne til dette, kan den nye kommunikationschef hos Mærsk, Steen Reslev, oplyse. Der er langt til niveauet hos andre selskaber, men hele historien har "selvfølgelig sit eget ben at stå på", og der kan udmærket ske markante forbedringer i den kvalitative kommunikation uden det er synbart med nye chefer eller nye web-sider, udtaler Reslev. Der er imidlertid ikke endnu truffet konkrete beslutninger på området.
Rederiet Norden aflyser fest
Efter sommerens flytning fra Amaliegade til nyt domicil i Hellerup, havde rederiet planlagt en indflytterfestivitas, som nu annonceres aflyst. Topchef Carsten Mortensen meddeler i et brev, at tiden ikke er inde til store festligheder, taget finanskrisen i betragtning.
Neptune Orient Line lægger skibe op
Neptune Orient Line bekræfter nu, at rederiet fra begyndelsen af november begynder at lægge containerskibe op. Det sker samtidigt med, at rederiet indleder en spareplan, der skal reducere omkostningerne med 200 millioner dollar om året. Neptune Orient Lines, der i forvejen har flere fartøjer liggende for anker i Singapore, er det første af de store rederier der bekræfter, at det oplægger containerskibe på fuldtidsbasis. Også andre rederier som Mediterranean Shipping Co og Hapag-Lloyd har tomme containerskibe liggende for anker I Singapore, men de er endnu ikke oplagt på fuldtidsbasis.
Royal Arctic nr. 44 udkommet
Indhold:
* Ankomst
* Moving Art i Ålborg
* Diskobugten rundt
* Når kajen synker
* Godsforvalter, håndboldspiller og mor
* En dag i en godsforvalters liv
* Arctic Umiaq Line
Havnekonference i Fredericia
Mandag d. 17. november til tirsdag d. 18/11 kl. 13.00, holdes der havnekonference i Fredericia Messecenter. Overskriften for konferencen er "Havne i forandring", og handler på den ene side om havnenes betydning for danske byers eksistens i historisk belysning, og på den anden side om deres rolle i det 21. århundredes transport- og bybillede.
Finansministeriets og LO's regnedrenge vildt uenige
Hvis regeringens forslag til en dagpengeforringelse (reform kaldes det gerne) gennemføres, vil det betyde at mellem 2 og 3.000 årligt vil ryge ud af dagpengesystemet. Det skal sættes i kontrast til at LO's beregnminger viser, at alene forslaget om længere tid til genoptjeningsret vil sende 25.000 ud af systemet indenfor de næste to år. I regeringens beregninger indgår en subjektiv vurdering af ændret adfærd hos de ledige kan det oplyses.
Valutakurser
100 USD = 599,18 DKK
100 Euro = 758,08 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 81 (+8,50)
APM A-aktie: 32.800 (+3400)
APM B-aktie: 32.700 (+3500)
D/S Norden: 160 (+16)
DFDS: 415 (+15)
Mols-Linien: 70 (+5)
Børsen, 30/10
THORA LUND