Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
17/10-2008 09.57
17.10-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - feriedag
Christian Petersen - feriedag
Jannik N. Madsen - sygemeldt
 
FRA MEDIER
 
22 asiatiske søfolk frigivet
Besætningen fra et sydkoreansk fragtskib som blev kapret 10. september, blev frigivet i går og skulle efter planen være samlet op af et amerikansk flådefartøj. Samtidig melder Indien at det har sendt et flådefartøj til hjælp for bekæmpelse af pirateriet ved Somalia.
Jyllandsposten/ritzau, 16/10 21.20, http://jp.dk/udland/article1487852.ece
 
Fjordline er rasende på Kristiansand Havn
Havnebestyrelsen fastholder at det er en betingelse for tilladelse til anløb af færger til Kristiansand, at de skal drive helårssejlads på havnen. Dermed er der givet afslag på Fjordlines ansøgning om anløb af højhastighedsfærgen FjordCat i sommerhalvåret, og i praksis givet monopol til Color Lines rute mellem Kristiansand og Danmark.
Maritime Danmark/boarding.no, 16/10 13.31, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2815
 
Finansiering af nybygningsprogram ikke på plads
Ordrebøgerne på alverdens skibsværfter bugner, men mange gange er den finansiering som ligger bag ordrerne ikke på plads, og det kan give rigtig store problemer taget den verdensomspændende økonomiske finanskrise i betragtning. Det antages at ca. 60% af ordrerne mangler finansiering, og det kan betyde at der sætter en annulleringsbølge i gang. Danske rederier har ordrer på nybygnin ger ude til en værdi af ca. 80 milliarder kroner. Adm. direktør i Danmarks Rederiforening, Peter Bjerregaard, mener der er to muligheder. Enten vælger værfterne at levere på mere attraktive betingelser, eller de må se annulleringsbølgen i øjnene.
 
Priserne for såvel nye som brugte skibe i frit fald
I følge shippingavisen Lloyd's List, falder priserne for køb og leje af skibe fra time til time. Der er ekstrem mangel på likviditet og meget store spænd mellem hvad køber og sælger forestiller sig. Der informeres ikke længere om handler og det er umuligt at gætte priserne i det faldende marked. En mægler vurderer at et containerskib der er bestilt til ca. 40 millioner dollar kun er det halve værd i dag. For charterraterne er faldet endnu mere dramatisk.
Borsen.dk/Nyhedsbureaet Direkt, 17/10 07.59, http://borsen.dk/invester/nyhed/142947/
 
Femcifret bøde til russisk fragtskib for forurening (måske fordi det er russere!)
Det er "Virginiaborg" som får bøde for spildt olie i Aalbæk Bugt i mandags, hvor skibet var ved at tanke da uheldet skete. Skibet meldte selv om lækage af 400 liter olie, lagde flydespærring ud og tilkaldte et miljøskib. Der blev ikke registreret forurening af kysten efterfølgende.
Maritime Danmark/DR P4 Nordjylland, 16/10 13.55, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2817
 
24 flådeskibe til Århus
I næste weekend kommer der stort flådebesøg til Århus med skibe fra Finland, Sverige, Baltikum, Polen, Tyskland, Holland og Danmark. Besøget er optakt til den årlige øvelse "Northern Coast" som løber af stablen 20.-31. oktober, og i år i danske farvande og i vestlige del af Østersøen. Under opholdet i Århus vil det være muligt at besøge skibene både lørdag og søndag mellem 14 og 16. Danmark deltager med "Viben", "Skaden" og "Olfert Fischer".
 
Steen Bryde frikendt af finanstilsynet
Finanstilsynet har netop afgjort at hverken Steen Bryde personligt eller Brydegruppen ApS har pligt til at fremsætte overtagelsestilbud til de øvrige aktionærer i Nordic Tankers. Det oplyser Nordic Tankers i en fondsbørsmeddelelse.
 
Rederiaktier mere end styrtdykket
Finanskrisen har været særlig mærkbar for rederiaktierne, og selvom de store rederier reelt er langt mere værd end aktieværdien i dag antyder, så spår analytikere at der vil gå rigtig lang tid før en egentlig optur igen kommer. Mærsk-aktien er faldet 40% og det betyder at selskabsværdien nu kan opgøres til 169 milliarder kroner. Dermed er Novo Nordisk blot 27 milliarder kroner fra at kunne kaldes Danmarks mest værdifulde virksomhed. Særlig for Mærsk er udsigterne for containerdivisionen af afgørende betydning for investorernes købslyst.
Børsen, 17/10, side 10-11
 
Opklaringsenheden: Fiskefartøjet Idas forlis
"Den 1. december 2007 forliste fiskerfartøjet IDA under sejlads mod Grenaa efter fiskeri i Kattegat.
Hverken fiskeskipperen, der var alene om bord, eller fartøjet er blevet fundet."
 
Opklaringsenheden: Kvartalsvis Orientering 3/2008 er udkommet
"Publikationen indeholder redegørelser om det udenlandske skib ROSETHORN's grundstødning i Øresund, en kollision mellem en slæbebåd og et fiskeskib ved Bornholm og en havneslæbebåds forlis. Desuden er der resuméer af rapporter og temaundersøgelser udsendt i kvartalet samt korte beskrivelser af andre ulykker, som Opklaringsenheden har registeret."
 
Københavns Havn igen kåret som Europas førende krydstogtshavn
Det er World Travel Awards som for femte år i træk har givet prisen til København foran havne som Amsterdam, Barcelona, Oslo, Southhampton og Stockholm. Der er selvfølgelig stor glæde hos Cruise Copenhagen Network, som ved udgangen af 2008 forventer nyt rekordår med 580.000 krydstogtsgæster.
 
Fredericia Skibsværft kan blive i byen
En foreløbig undersøgelse viser at der er to mulige positioner for værftet mod vest i havnen. Hidtil har skibsværftet betvivlet at der kunne findes ny adresse i selve byen, men nu er der måske lys forude.
Berlingske Tidende/ritzau, 16/10 09.29, http://www.berlingske.dk/article/20081016/danmark/810160332/
 
Afventning af erstatning for arbejdsskade eller førtidspension fastholder i sygdom
En undersøgelse omfattende 1.500 patienter med rygproblemer eller nakkesmerter fra Reumatologisk Afdeling på Sygehus Vendsyssel, viser at de patienter som søger erstatning, alt andet lige, har langt sværere ved helbredelsesprocessen. "Det ser ud til, at selve det at have en sag gør ondt værre, og at den offerrolle, man er havnet i, kommer til at fylde meget", udtaler den ansvarlige for undersøgelsen, Claus Rasmussen til JyllandsPosten.
 
Kristelig overenskomst trækkes og erstattes af overenskomst med 3F og Dansk Metal
Det er IT-virksomheden ETK Elektronik i Skanderborg, som efter konfliktvarsel og blokadetrusler, opgiver overenskomst med de kristelige. Der har i sagen været perfekt parløb mellem 3F og Dansk Metal. Arbejdsretten har fastslået at 3F og Dansk Metal er i frit konkurrenceforhold til de kristelige, og konfliktvarsel behøver ikke forudsætte at de pågældende forbund har medlemmer ansat. Det havde 3F stort set ikke før konfliktvarslet, men efterfølgende er der kommet 19 nye medlemmer. Der er i alt 80 ansatte på virksomheden, heraf 60 i 3F-området. Kristelig Fagforening har accepteret at overenskomsterne skifter til nytår.
 
Tossede retssager
Ssenator Ernie Chambers fra Nebraska har forsøgt at rejse sag mod Gud for fremsættelse af terroristiske trusler mod Chambers selv og hans vælgere. Herudover ønskes Gud anklaget for "omfattende død, ødelæggelse og terorisering af millioner og atter millioner af indbyggere på kloden". Dommeren har afvist sagen fordi postvæsenet ikke kan finde adressaten.
 
Ryger Kim Larsen overhovedet på scenen?
I følge manager for Kim Larsen, Jørn Jeppesen, er der ikke meget røg i den cigar som nu har optaget dansk presse en måneds tid, fordi Larsen i denne koncertturne overhovedet ikke har røget på scenen. Kim larsen selv har fortsat kun en kommentar: "Gesundtheit macht frei".
 
Man må håbe det var god sex
To briter er hver blevet idømt 3 måneder i fængsel i Dubai, for at dyrke sex på stranden og i beruset tilstand. Beruselsen koster en tillægsbøde på ca. 1.500 kroner. Den ene af de to arbejdede i Dubai og har nu mistet sit arbejde.
 
Skoleskibet "Danmark"
Ankommet Las Palmas 15/10 1050z. Teoretisk del af værkstedsskole.
 
Valutakurser
100 USD = 566,67 DKK
100 Euro = 758,32 DKK
Danske Bank, 16/10, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 81 (-3,50)
APM A-aktie: 34.600 (-1400)
APM B-aktie: 34.800 (-1200)
D/S Norden: 172,50 (-15,75)
DFDS: 406 (+6)
Mols-Linien: 78 (-4)
Børsen, 17/10
 
THORA LUND
063



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX