CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen – ferie
Jannik N. Madsen - ferie
Ole Strandberg – fagblad hjemme
FRA MEDIER
Pirater angriber amerikansk krigsskib
Somaliske pirater fik sig i tirsdags noget af en overraskelse, da de nærmede sig det 41.000 ton store amerikanske tankskib ”John Lenthall” i Aden Bugten. Hvad de ikke vidste var nemlig, at skibet hedder USNS til fornavn og tilhører den amerikanske Military Sealift Command. Derfor er skibet modsat de fleste andre tankskibe udstyret med bevæbneded vagter. Da piraterne ikke reagerede på de indledende advarsler, måtte vagterne derfor affyre adskillige skud foran stævnen på piraternes motorbåde. Dette fik endelig piraterne til at komme væk i en fart.
Maritime Danmark, 25/9, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2681
Ukrainsk skib med militært udstyr kapret ud for Somalia
I går blev det ukrainske roro-skib ”Faina”, som var lastet med militærudstyr kapret udfor Somalias 3700 kilometer lange kystlinie, det skriver det russiske nyhedsbureau Interfax. De nærmere oplysninger om kapringen er fortsat sparsomme, men der skulle blandt andet være tale om tanks og reservedele til pansrede køretøjer
Lindø sender 1600 mand hjem
Omkring 1600 timelønnede medarbejdere på Lindøværftet skal ikke møde på arbejde mandag, men bliver sendt på ufrivillig ferie. Forsinkede materialer og tegninger stopper arbejde på værftet i op til fire uger på værftet. Der kan gå op til fire uger, før de mange mennesker igen kan komme på arbejde, indtil da må de erstatte lønnen med dagpenge fra a-kassen. "Vi kender ikke det nøjagtige antal, der bliver omfattet af arbejdsfordelingen, ligesom vi heller ikke kan sige noget nærmere om, hvor lang tid den enkelte kommer til at gå på dagpenge i perioden. Men alt det vil vi have på plads fra weekenden, inden de første af vores kolleger må gå på dagpengene fra på mandag", siger værftets fællestillidsmand Lars Hansen.
Dansk Metal: Lad efterlønnen være
Hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen, er stærkt uenig med Dansk Industri, der i går krævede et stop for efterlønnen samt en forkortelse af dagpengeperioden. "I Danmark har vi den længste dagpengeperiode og den bedste efterløn, men til gengæld har vi også den laveste ledighed blandt de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor giver det ingen mening, når DI igen kræver stop for efterlønnen og færre dagpenge", siger han. Dansk Metal mener i stedet, at Dansk Industri skal få virksomhederne til selv at tage ansvar for uddannelse, efteruddannelse, integration og seniorordninger på arbejdspladsen.
Dansk Metal.dk, 25/9, http://www.danskmetal.dk/sw53264.asp
Nordsøolie giver ekstra penge i statskassen
Regeringens opjustering af indtægterne fra olieudvinding i Nordsøen betyder reelt, at man har fundet en ekstra pose penge på ikke mindre end 50 mia. kr., som kunne bruges på nødvendige investeringer. Det kunne f.eks. være nye motorveje, broer og jernbaneforbedringer. Dermed kan finansieringen bag en kommende infrastrukturreform være fundet, skriver dagbladet Børsen fredag. Socialdemokraternes finansordfører Morten Bødskov mener, det vil være oplagt at bruge en del af de ekstra oliepenge nu - blandt andet i forbindelse med en ny infrastruktur-aftale.
Søfart nr. 39 bringer bl.a. følgende artikler:
ID klar med nye projekter og tre ekstra nybygninger
Investeringsgruppen Danmark (ID) har øget sit i forvejen betydelige nybygningsprogram med yderligere tre skibe. Desuden er selskabet klar med to helt nye skibsprojekter, hvoraf det ene omfatter det dyreste skib i ID’s historie. Tilsammen løber projekterne op i ca. 240-250 mio. USD. Der er således stor travlhed hos ID, som også netop har taget levering af sin første nybygning i 10 år – og dermed den første nybygning i en serie, der nu omfatter ni skibe fra to japanske værfter.
A2Sea-idemand på vej med nyt installationsskib
Idemanden bag A2Seas havvindmølleinstallationsskibe, Kurt E. Thomsen, er den centrale figur i et nyt britisk finansieret projekt, der efter planen skal udmønte sig i op til tre helt nye installationsskibe. De får en betydeligt større kapacitet end de eksisterende på markedet. Også OSK-ShipTech i Århus er med i det nye projekt.
Vidner belønnet i oliejournal-sag
En belønning på mellem 25.000 og 175.000 USD er nu på vej til hver af de seks filippinske søfarende, der vidnede mod Clipper Marine Services i »Clipper Trojan«-sagen. Sagen blev afgjort ved et forlig mellem de amerikanske anklagemyndigheder og Clipper-gruppen tidligere i år. I den forbindelse accepterede Clipper en bøde på 4,75 mio. USD samt et krav om at installere nyt udstyr på en række skibe. Desuden skulle rederiet som følge af forliget implementere en Environmental Compliance Plan.
Vindmøller giver arbejde til endnu et service-rederi
Væksten i den danske offshore-vindmøllebranche har givet arbejde til endnu et relativt nystartet rederi. Og der er foreløbigt nok at lave for den nye virksomhed, Obsea ApS med adresse i Svendborg. Så meget at et tredje skib netop er købt ind. Obsea har valgt at specialisere sig i havundersøgelsesarbejde før, under og efter etableringen af især havvindmølleparker.
Nyt videncenter på vej på Århus Maskinmesterskole
Århus Maskinmesterskole etablerer Videncenter for Driftsteknologisk ledelse og Optimering (VDLO). Målet er at centret skal danne bro mellem virksomhederne og skolen, der over de seneste par år er vokset til dobbelt størrelse - målt på volumen. Opgraderingen af maskinmesteruddannelsen til professionsbachelor i 2005 har været brændstof for den rivende udvikling.
Havnestrategi efterlyses
Danmarks Skibsmæglerforening frygter, at bolig- og kontorbyggerier på havnearealer sætter havnekapaciteten i Danmark under pres. Status er at flere af foreningens medlemmer pt. er så pressede af lokale politikeres boligplaner, at de ikke tør foretage større investeringer.
Søfart Kommentar:
God tur hjem til somaliske pirater
Med fare for, at den sarkastiske undertone misforstås, er det umuligt at modstå fristelsen til at sende et "God tur hjem" med i kølvandet på de ti formodede pirater, som besætningen på »Absalon« natten til onsdag i mulm og mørke måtte landsætte på en somalisk strand. De ti herrer var næppe ude for at stange ål, da de seks døgn tidligere - stærkt bevæbnet i to joller - blev antruffet og tilbageholdt langt fra hjemmet, midt i Aden Golfen. Begivenheden understreger i høj grad, at det internationale samfund står overfor en hasteopgave med at få lappet de sorte huller i lovgivningen.
Valutakurser
100 USD = 521,18 DKK
100 Euro = 759,06 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 151,50 (+5)
APM A-aktie: 48.500 (-400)
APM B-aktie: 48.400 (-300)
D/S Norden: 287,50 (-10)
DFDS: 378 (-5)
Mols-Linien: 106,50 (+7,50)
Børsen, 26/9
THORA LUND