Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
18/9-2008 09.43
18.9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Jannik N. Madsen - ombord "Pearl of Scandinavia"
Christian Petersen - 10.00 møde med besætningen "Crown of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
"Absalon" opbringer formodede piratskibe i Aden Bugten
Onsdag eftermiddag opbragte "Absalon" to formodede piratbåde med håndvåben, raketudstyr og stiger. Boardingen skete med personel fra Frømandskorpset og Søværnets militærpoliti. Ti formodede pirater er taget ombord på "Absalon" indtil videre. De to både blev observeret af "Absalons" bevæbnede helikopter.
 
Spanien vil sende militærfly til Aden Bugten
Et spansk fly skal sendes til en base i Djibouti med 90 soldater som regelmæssigt skal patruljere for at hjælpe i kampen mod pirater i området. Flyet vil være et P-3 Orion.
 
Ny Svitzer-bugserbåd sat på grund af kaptajn som lige ville prøve
En helt ny bugserbåd blev dagen efter leveringen sat på grund og beskadiget under prøvesejladsen ud for Chapel Rocks den 2. juli. Ud over bugserbådens kaptajn, var to lokale kaptajner med på broen hvoraf den ene gerne ville prøve at styre det kraftfulde skib. Det var en skidt ide fordi kaptajnen sendte de 7.700 HK ud af sejlrenden og på grund hvor den ene skrue blev stærkt beskadiget.
Maritime Danmark/Marine Accident Investigation Branch, 17/9 10.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2594
 
Norfolk Line overvejer rutefornyelse
Det Mærsk-ejede rederi overvejer at genoptage ruten mellem skotske Rosyth og belgiske Zeebrugge, efter det græske rederi Superfast har lukket ruten, som ellers angives at være overskudsgivende. Ruten blev oprettet i 2002 og har overført mere end 900.000 passagerer på den eneste rute mellem Skotland og fastlandet. Grækerne mener ikke overskuddet er stort nok, og også Norfolk Line er betænkelige men altså gået i tænkeboks. En afgørelse ventes i løbet af nogle uger.
Maritime Danmark/The Scotsman, 17/9 13.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2595
 
Generalforsamling- Bilfærgernes Rederiforening
Foreningens formand, direktør John Steen-Mikkelsen fra Scandlines, kostaterede tilføjende den skriftlige beretning, at overenskomstforhandlinger sidst havde været urimelige og strakt sig over 1½ år, samt havde medført et alt for højt omkostniveau, til sammenligning med udenlandske rederier som også forventes at byde ind på de danske ruter. Det betyder at rederierne tvinges til besparelser og herunder må se på nye bemandingsregler og operative indgreb. Udover stigende bunkringspriser kan der også ventes en betragtelig merregning som følge af nye krav til miljørigtigere brændsel. Endelig fandt formanden det glædeligt at Transportministeren ikke mener en Kattegat-bro er aktuel de kommende 20 år.
Bestyrelsesformanden er genvalgt og herudover består bestyrelsen af: Direktør Preben Wolff, adm. direktør Mads Kofod, adm. direktør Valter Merrild-Hansen og direktør Keld Markmand Møller (nyvalgt).
 
NOL (Neptune Orient Line) tæt på købsaftale af Hapag-Lloyd
En anonym kilde afslører at NOL's tilbud er langt højere end det tyske konsortiums som er den anden købsaktør i spillet om Hapag-Lloyd. Det tyske konsortium skal enten hæve buddet eller der skal et politisk indgreb til for at forhindre salget til NOL, som antages at have budt mellem 400 og 500 millioner dollar.
Maritime Danmark/Tradewinds, 17/9 14.39, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2596
 
Isfri nordpol vil betyde nyt arbejde for SOK
Med udsigten til øget skibstrafik i det nordøstlige Grønland, vil også Søværnets Operative Kommando kunne forvente mere arbejde ved Nordgrønland, hvor SOK er ansvarlig for håndhævelse af den danske suverænitet. Det vil igen kræve brændstofbase i det nordlige, f.eks. fra Thulebasen, fordi der er flere tusind kilometer fra syd til nord i Grønland.
 
Initiativpris for danske havne
Medlemshavne kan frem til 22. oktober indsende kandidater til hvilken havn som bør modtage Danske Havnes pris for initiativer til at blive bedre havne, bedre transportcentre og mere effektive virksomheder. "Målet er at få de gode historier og tiltag frem i lyset....". Prisen gælder for 2008 og det er nu andet år i træk prisen uddeles. Prisuddeling vil være 17-18. november på havnekonference i Fredericia hvor Lars Barfoed vil være overrækkeren.
 
Regningen for lovsjuskeriet om uhævede feriepenge og efterlønnen
"Statsrevisorerne påtaler, at Beskæftigelsesministeriets lovforberedende arbejde med ændring af ferieloven var præget af manglende grundighed og forudseenhed". Det er ændringen af ferieloven i 2004 og konsekvenserne, som endnu ikke har fundet sin fuldstændige afslutning, statsrevisorerne har skrevet et notat om. De noterer at regningen indtil videre har været på 420 millioner kroner for staten, og at den samlede regning forventes at ligge mellem 450 og 600 millioner.
 
Flere forbund er ultilfredse med kommissorium for lønkommission
Kim Simonsen, formand for HK, siger efter at have set arbejdspapiret "- Hvis det ender med det, som vi har set, så er der lagt op til en mærkedag ved Sortehavet i tungt regnvejr". FOA-formanden Dennis Kristensen er heller ikke tilfreds fordi spørgsmålet om ligeløn kun fylder otte linier ud af 82. Så er det uinteressant siger formanden.
 
NNF (nærings- og nydelsesmiddelforbundet) må fyre medarbejdere
Forbundet for fødevareansatte oplever medlemsflugt og der bliver nu skåret ned med 18 afdelinger og et ukendt antal afskedigelser. Antallet af ansatte i branchen i Danmark er stærkt på retur og mange NNF'ere uddanner sig ud af forbundet. Forbundet vil også skifte navn til Fødevareforbundet NNF.
 
A2005.220 - Arbejdsretsdom af 16/9-2008
Farceagtig sagsbeskrivelse af sag mellem Træ-Industri-Byg og Helge Rasmussen & Søn. Sagen indledes 15. marts 2005 for påstand om manglende betaling efter overenskomst for en tidligere ansat. Som svar på en indkaldelse til Arbejdsretten d. 8/11-2006 skriver Peter Rasmussen for virksomheden bl.a. "Samtidig vil jeg ikke på nogen måde acceptere jeres københavneri. Tænk på hvor meget til grin vi var sidste gang og intet har Arbejdsretten foretaget sig. Prøv da for fanden at udvise lidt respekt" (firmaet beliggende i Ålborg og har 2 ansatte). Efterfølgende afgiver Arbejdsretten kendelse om udeblivelsesdom. Ved den nye dom af 16/9-2008 finder Arbejdsretten nu, at betingelser for genoptagelse af sagen er til stede, og at en kendelse om at udeblivelsesdommen skal stå ved magt - af flere grunde - er truffet med urette.
 
Sømandens mikrofon
Kristen Bjørnkjær skriver i særlig rubrik i Information onsdag om et sidste interview med Preben Møller Hansen, og hemmeligheden om "manden med papkassen" som blev taget med i graven. Her genfortælles bl.a. den legendariske strid om PMH's sprog fra Folketingets ærværdige talerstol, hvor han f.eks. kaldte Mogens Glistrup for "Mokke" som han altid gjorde (Glistrup var advokat for Sømandsforbundet), og da han blev kraftigt irettesat, svarede "Jeg kender sgu da idioten". Herefter lærte formanden for Folketinget at slukke for mikrofonen når PMH's sprog blev "uhøvisk". Bjørnkjær slutter: "Modsat Glistrup oplevede sømanden aldrig nogen større vælgertilslutning. Nu, hvor Vorherre har slukket for mikrofonen for evigt, kan man se sømanden som en mand i det sære skæringspunkt mellem det yderste højre og det yderste venstre. Til det sidste stemte han på Enhedslisten".
Information, 17/9, side 15
 
Skoleskibet Danmark
Middagsposition 17/9: 56 34N 005 57E
Sejler mellem øerne vest for Skotland.
 
Valutakurser
100 USD = 536,85 DKK
100 Euro = 758,85 DKK
Danske Bank, 16/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 139 (-5)
APM A-aktie: 47.000 (-300)
APM B-aktie: 47.000 (-400)
D/S Norden: 328 (-2)
DFDS: 419,50 (+4,50)
Mols-Linien: 100 (-2)
Børsen, 18/9
 
THORA LUND
042



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX