Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
10/9-2008 09.44
10.9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen - 10.00 møde i SFS om Handelsflådens Velfærdsråd
John Ibsen - møde med medlem i Københavns Kommune
Jannik N. Madsen - "Pearl of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
Clipper fortsætter opkøb i Eitzen Chemical
Clipper har tirsdag opkøbt for yderligere næsten 20 millioner norske kroner af aktierne i Eitzen Chemical. Dermed har Clipper en samlet aktiepost på 25,55% i det norske rederi for kemikalietankskibe. Clipper er største konkurrent til Eitzen Chemical, og der spekuleres i om Clipper er i færd med en langsom overtagelse af Eitzen. Clipper vil ikke udtale sig om nogen særlig baggrund for de videre opkøb, men siger blot at der bød sig en god mulighed.
Maritime Danmark/Tradewinds, 10/9 07.00, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2546
 
Nyt håb for skoleskibsprojekt om jordomsejling
Danmarks Rederiforening er på visse betingelser positiv over for støtte til Skoleskibet Danmarks drøm om en jordomsejling. Det blev afsløret på skoleskibets 75-års jubilæumssejlads på Øresund tirsdag aften. Vicedirektør fra DR Jan Fritz Hansen, mener ikke pengene er et problem, men der er ønsker fra rederiforeningen til skibets ledelse om at tydeliggøre den uddannelsesmæssige gevinst ved en jordomsejling. Erik Møller som er direktør for Martec, som driver skoleskibet, var glædeligt overrasket over udmeldingen og vil straks gå i gang med udfærdigelse af en konkret plan for uddannelsesdelen af projektet. Projektet mangler ca. 10-15 millioner over to-tre år for at kunne realisere projektet.
 
Skoleskibet Danmark tirsdag 9/9
Subj:Ankomst ankerplads
Opankret d. 9. september 1530 ud for Vedbaek havn
VIP gaester landsat
Drifts Inspektoer Pia Nyborg stadig om bord
Alt vel om bord
Subj: Afgang + Middagsposition
Position 9. september 2008 kl. 1200 (zt-2) 55 45 N 12 39 E
VIP sejlads i Oeresund med 30 gaester om bord.
Annette Madsen afmoenstret
Laege Niels Katkjaer er moenstret i Koebenhavn
Alt vel om bord
 
Mærsk Supply sælger
Det 25 år gamle ankerhåndteringsfartøj "Mærsk Mahone" er solgt for 16 millioner dollar til norske Rolf Berg. Levering er sidst på året. Mærsk Supply råder over 50 sådanne fartøjer og har 18 i ordre.
Maritime Danmark/Tradewinds, 9/9 13.17, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2542
 
Danske Havnes regionale topmøder
Det tredje møde i rækken blev afholdt Esbjerg mandag d. 8. september. Kim Mortensen fra S udtalte at der er kommet ny fokus på havnenes centrale rolle i det samlede transportbillede, og Jesper Petersen fra SF konstaterede at havnene er nødvendige for fortsat vækst og velstand uden øget CO2-belastning. Jacob Kronbak fra Syddansk Universitet havde regnet på det, og fundet at transport af et tons gods 100 kilometer på landevej eller jernbaneskinner kostede ca. 20 kroner, mens den tilsvarende pris med skib var 3,25 kroner. I beregningerne er inkluderet omkostninger til miljø, støj, trængsel og vejslid. Søfarten bærer selv mange af sine omkostninger som lægges over på transportprisen, medens mange omkostninger til vej- og banetransport bæres af samfundet. Det resulterer i paradokset at prisen for vejtransport kan være billig for transportkøberen, men dyrt for samfundet, og at konkurrencen ikke er lige udtalte Kronbak.
 
Aktivt havneareal inddrages i Vejle
Selvom havnen mangler plads, har Vejle kommune inddraget 40% af havnens arealer svarende til 174.000 kvadratmeter. Arealerne skal bruges til tant og fjas i form af lystbådehavn, boliger og lettere erhverv. "Areallejerforeningen har klaget til Transportministeriet, som henviser til Kystdirektoratet, som igen henviser til kommunalbestyrelsen", og samme bestyrelse udgør flertallet i havnens bestyrelse.
Maritime Danmark/Transportmagasinet.dk, 9/9 14.48, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2545
 
Fra 2009 kendes skibspositionen på alle større skibe
IMO står bag et system med sendere på alle passagerskibe og større lastskibe som fra 2009 automatisk skal sende positionsoplysninger til et landbaseret overvågningssystem. Fragtskibe som kun må sejle kystnært skal ikke have senderne installeret. Formålet er at øge sikkerheden til søs og styrke indsatsmulighederne mod forurening.
 
Rapport fra Opklaringsenheden
"Opklaringsenheden har udarbejdet en redegørelse om kollisionen imellem fiskeskibet ATLANTIC og den ombyggede slæbebåd RUDOKOP syd for Bornholm den 21. maj 2008."
 
Rapport fra Opklaringsenheden
"Opklaringsenheden har udarbejdet en redegørelse om kæntringsulykken og forliset på TYR. Ulykken skete den 11. juli 2008 i Århus havn i forbindelse med en prøvetur, hvor TYR blev trukket sideværts og kæntrede."
 
Ufaglærte får kun dækket 60% af lønnen ved arbejdsløshed
Den typiske ufaglærte 3F'er får kun 60% af lønnen dækket med arbejdsløshedsdagpenge, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Og de tal overrasker forbundsformand i 3F Poul Erik Skov Christensen, som mener at man nu må se på kompensationsgraden hvis dagpengesystemet stadig skal være attraktivt. Kun 18% af 3F's medlemmer får dækket 80% og en ud af fire får mindre end 50%.
 
Hollandsk kampagne for fagforeningsmedlemsskab
Den største hollandske sammenslutning af fagforeninger, FNV (hollandsk LO), som repræsenterer 1,2 millioner medlemmer ud af i alt 1,9 millioner medlemmer i alle hollandske fagforeninger, har startet en storstilet kampagne for midlertidigt medlemsskab til lavpris. Store annoncer i bybilledet lokker med et 6 måneders prøvetidsmedlemsskab for 25 euro. Holland har en befolkning på 17 millioner og med kun 1,2 millioner medlemmer i det hollandske LO, og en stadig medlemsflugt, er fagforeningerne i dyb krise. Slagtilbuddet har indtil videre lokket 4.000 nye medlemmer under fanerne til den beskedne pris af 150 kroner for 6 måneders medlemsskab. I følge FNV-formanden har 9 ud af 10 valgt at fortsætte et normalt medlemsskab til 15 euro om måneden efter de 6 måneders prøvetid.
 
Danske fagforeningsformænd for de største LO-forbund er stort set enige om, at den hollandske model med en fælles hvervekampagne i LO's navn ikke er interessant i Danmark. Derimod er der mere forskellige holdninger til om prøvemedlemsskab eller hvad man skal kalde det, i en introduktionsperiode og til en billigere pris, kan være en farbar vej til at få flere unge med i den gamle bevægelse. (Erkendelse af problemet har alle, men udover ideer om indkøbsforeninger og forsikringer på alle hylder, er der få opmuntrende forslag til løsninger)
LO-Ugebrevet A4, 8/9
 
Eksperimentet som kan sluge hele verden er startet
CERN (European Organization for Nuclear Research) som starter sit super-accellerator-projekt i dag onsdag, vil ikke garantere at eksperimentet ikke kan føre til dannelsen af sorte huller som kan sluge hele jordkloden. Astronomen Sir Patrick Moore mener dog at sandsynligheden er den samme som chancen for at se en UFO lande på ryggen af Loch Ness-uhyret. Flere vidensskabsmænd som frygter for konsekvenserne af at sætte accelleratoren i fulde omdrejninger, har ellers forsøgt at få historien stoppet bl.a. ved forgæves at rejse sag ved menneskerettighedsdomstolen. Acceleratoren antages at kunne skabe partikler tilsvarende dem der blev dannet i universets første nannosekunder når to stråler med en fart af næsten 300.000 kilometer i sekundet bringes til sammenstød.
Information, 9/9, bagsiden
 
Valutakurser
100 USD = 541,44 DKK
100 Euro = 758,74 DKK
Danske Bank, 9/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 147 (-8,50)
APM A-aktie: 50.100 (-2300)
APM B-aktie: 50.200 (-2500)
D/S Norden: 384,50 (-22)
DFDS: 480 (-12)
Mols-Linien: 99 (+4)
Børsen, 10/9
 
THORA LUND
038



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX