Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
2/9-2008 10.09
2.9-2008
CO-SØFART KALENDER
 
John Ibsen - TR-kursus i Svendborg i samarbejde med Søfartens Ledere
Christian Petersen - TR-kursus i Svendborg i samarbejde med Søfartens Ledere
Jannik N. Madsen - eftermiddag ombord "Crown of Scandinavia"
 
FRA MEDIER
 
"Gustav" klingede ud
Orkanen i Den Mexicanske Bugt som på et tidspunkt truede New Orleans med at ramme som en kategori 5 orkan, har forvandlet sig til en storm og indtil videre er der ikke sket større skade på New Orleans som for 3 år siden blev hærget af en kategori 3 orkan. Der er denne gang rapporteret om 7 dræbte og en masse materiel skade, men ikke i nærheden af omfanget for 3 år siden. Da "Gustav" ramte kysten var den allerede neddroslet til en kategori 2 orkan og indtil videre meldes at digerne holder. 800.000 mennesker er dog uden elektricitet i Lousiana og de to millioner indbyggere i New Orleans som er evakuerede, frarådes stadig at vende tilbage.
 
Mærsk på "roadshow"
Det kalder de det ikke selv, men Mærsk afholdt mandag det andre moderne kalder "roadshow" for danske analytikere i kølvandet på halvårsregnsikabet, for første gang nogensinde. Formålet er at opmuntre analytikere og investorer i at firmaet er sundt fra tå til top. "Det er en åbenhed der skyller ind over koncernen" siger Jacob Petersen fra Sydbank. Virksomheden har også været på "roadshow" blandt anlytikere og investorer i London.
 
Tørlastindex laveste i seks måneder
Efter rekordhøjde 20. maj i år, er prisen for tørlastfragter nu faldet med 43% i en kombination af svagere marked, større kapacitet og ventetid ved havnene. Alligevel mener Norden at markedet kan se frem til et nyt opsving fordi det har været vanskeligere at få finansieret nye skibe og værfterne i forvejen har svært ved at overholde leveringsfristerne.
Maritime Danmark/Bloomberg, 2/9 09.30, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2495
 
Forslag om krav til brug af gasskibe
Eidesvik Offshore opfordrer den norske regering til at tage initiativ til påbud for offshoresektoren til tvungen brug af gasdrevne skibe. Ellers sker der jo ikke noget siger direktøren fra selskabet. Gasskibe koster lidt mere men forurener mindre.
Maritime Danmark/Tu.no, 1/9 13.26, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2468
 
Søværnet øver piratkrig i Kattegat
Fra 3.-16. september øver Søværnet på realistiske øvelser om krig mod moderne pirateri rettet mod handelsskibe. Øvelsen omfatter 3 opdigtede stater som antages at give husly for pirater.
 
De to åbne sejlruter langs Nordpolen
Det er første gang i 125.000 år at både Nordvestpassagen og Nordøstpassagen er sejlbare samtidig langs Nordpolen. Ruten kan skære 6.500 kilometer af distancen til og fra Kina og Japan. Belufa Shipping fra Tyskland er først ude med at bebude fragtsejlads allerede fra næste sommer. Hvis nedsmeltningen fortsætter kan man forvente en helt isfri Nordpol i 2030. Canada har reageret med krav om at fartøjer som sejler i Nordvestpssagen skal rapportere til de canadiske myndigheder, hvilket har ført til kritik fra andre fordi området betragtes som internationalt farvand.
 
Bornholms borgmester gider ikke lytte til de kloge
Med borgmesterens rundhåndede nedfejning til skraldespanden af passagerforeningens forslag til ændringer af "kludetæppeforliget", viser borgmesteren at han kaster hån på eksperternes analyser af færgebetjeningen til Bornholm, skriver formanden for passagerforeningen, Bjørn Carlsen, i Synspunkt i Bornholms Tidende. Prisen for forliget bliver så høj at den økonomiske ramme sprænges og så skal der spares, men hvordan? spørger Carlsen. Eksperten passagerforeningen kan henvise til er direktør i Clipper Group som konkret har udtalt "Det er uhensigtsmæssigt og urentabelt også set med samfundsøkonomiske briller". Hvis borgmesteren havde gidet læse foreningens nye forslag, ville han konstatere at det er ganske nyt og indeholder løsninger på alle hovedproblemer, medens han nu bare afviser det med ordene 'det er jo hørt før' og 'det er noget sent i processen det her'.
Bornholms Tidende, 2/9, side 2
 
Odense Stålskibsværft vil sælge Loksa Shipyard i Estland
Det sker som led i rationaliseringsbestræbelser og fordi produktionen fra Loksa ikke er nødvendig for Lindø-værftet. Loksa Shipyard er førende producent af lugedæksler og producerer tillige stålsektioner og komponenter.
Odense Stålskibsværft, 1/9, http://www.oss.dk/
 
Pressemeddelelse fra Danmarks Rederiforening
"Vi målretter rekrutteringsindsatsen mod de unge" (og hvem skulle man ellers rette den imod spørgen nogen måske). Med relancering af hjemmesiden www.worldcarriers.dk fra i dag, vil den maritime branche skærpe indsats om dialog med de unge. Paula Larrain som er vært for indsatsen, optræder selv "live" på hjemmesiden. Der skal ikke være dikkedarer i kommunikationen med de unge, udtaler Paula Larrain. Der vil også blive lanceret ny mobiltelefon-hjemmeside og senere reklamer i biografer og TV. En uddannelseskampagne løber gennem gymnasier til efteråret som skal supplere internettet.
 
"FSØS" Forum for Shipping Economy and Strategy
"FSØS (Forum for Shipping Economy and Strategy) afholder den næste Blue Event den 11. september 2008. Arrangementet finder sted i Copenhagen Business School, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg fra klokken 17.00 - 19.00
Foredragsholder er Morten Dehn (head of Risk Management), OW Bunker A/S and The Blue MBA Coach, som vil fokusere på Bunker Risk Management Strategies, Crude Oil Market, Oil Price Forecast og Hedging Fuel Price Risks.
Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendigt og bedes meddelt per e-mail til ir.mbs@cbs.dk eller info@maritimecenter.dk"
 
Mange "Fredericia"-sager på vej
Den uafsluttede historie om flytning af skibsværftet i Fredericia er langt fra enestående for situationen i danske havne, hvor kommunernes lyst til at anvende klassiske havneområder til lukrative boligområder ved vand og by er åbenlyst anmasende. Der er f.eks. tilsvarende ballade i: Åbenrå, Kolding, Vejle, Odense, Holbæk, Horsens og Hals.
Børsen/vækstdanmark, 2/9, side 1-9
 
Danske Havnes nyhedsbrev 8-2008
Indeholder:
· Formandens leder. Regionale rundbordsmøder og havneliste skal bane vejen for flere arbejdspladser, vækst og forbedrede trafikale forhold
· Havneliste omfatter 20 infrastrukturprojekter for 16 havne
· Fredericia Skibsværft. Transportministeren vil se på de love og regler, der gælder for virksomheder på havnene
· Fælles strategi for fiskerihavnene. 6 workshops har givet fiskerihavne en fælles erkendelse til at nå fælles mål
· Kontrol af skadelig bundmaling af erhvervsfartøjer. Tilfredsstillende at der sættes fokus på brugen af skadelige antibegroningssystemer på skibe
· Nødhavne. Staten bør stille den fornødne sikkerhed, når et skib anvises en havn
· Stormflod. Havnen skal være omfattet af de generelle ordninger
· Gamle pullerter - en efterlysning fra museet i Århus til etableringen af Den Moderne By i Den Gamle By
· Skibsbevaringsfondens historiske register er nu åbnet for offentligheden
· Concito - tænketank om klima og miljø
· Kort nyt fra Havne-Europa
· Investeringer i danske og svenske havne
· Månedens citater
· Introduktions- og efteruddannelseskursus for ansatte i havnen i januar 09 meldes snart ud
· Møder og konferencer september-november
Danske Havne, 1/9, http://www.danskehavne.dk/dk/Menu/Nyheder/Nyheder/Danske+Havnes+Nyhedsbrev+8-2008

100.000 ubrugelige ufaglærte om 10 år
Ugebrevet A4 kan oplyse at ikke færre end 121.000 ufaglærte risikerer at "skulle hutle sig igennem på arbejdsmarkedet" om blot 10 år. Tallene stammer fra en analyse udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Til gengæld siger analysen at der vil mangle 68.000 faglærte og 80.000 med en højere uddannelse.
 
Sager om underbetaling i Netto på vej i Arbejdsretten
KP logistik er underleverandør for Netto-kæden og de bruger i følge 3F underbetalte tyske chauffører. På vegne af to tyskere er 3F nu ved at rejse sag i Arbejdsretten med krav om 100.000 i efterbetaling til dem hver, medens seks tilsvarende sager er på vej. KP logistik menes at anvende ca. 100 tyske chauffører. KP logistik hævder alt er i orden og vil ellers ikke kommentere sagen som må gå sin gang, men vil dog oplyse at de er ved at omregistrere deres biler til danske nummerplader og efterfølgende vil tilbyde chaufførerne ansættelse på dansk overenskomst.
 
Dårlig ryg skal på arbejde og ikke på langs
Rygproblemer, smerter i nakke og muskel og skeletbesvær er årsag til en fjerdedel af al sygefravær og hver femte førtidspensionering. Arbejdsministeriet kan, med glæde, videregive konklusionerne fra en hvidbog udgivet af en ekspertgruppe, som fastslår at det bedste for ryggen ikke er sygefravær, men fortsættelse af en aktiv arbejdshverdag hvor arbejdsplads og arbejdsforhold eventuelt skal tilpasses. Hvidbogen er en sammenfatning af omfattende international forskning og fremlægges på en konference i Odense i dag, hvor også beskæftigelsesministeren og minister for sundhed og forebyggelse deltager (det er ikke oplyst om hvidbogen også beskæftiger sig med dem som har ondt i ryggen uden at have ondt i ryggen).
Beskæftigelsesministeriet, 1/9, http://www.bm.dk/sw28772.asp
 
Konfliktstatistik 2. kvartal 2008
153 overenskomststridige arbejdsstandsninger kostede 15.877 arbejdsdage. I gennemsnit var 62,7 personer involverede i en konflikt som gennemsnitligt varede 2,2 dage. Der er tale om markant lavere konfliktlyst i 2008 til sammenligning med samme kvartal i 2007.
Dansk Arbejdsgiverforening, 1/9, http://www.da.dk/
 
Nigerianeren med 86 koner er beordret til skilsmisse fra de 82
Den her på siden tidligere omtalte mangegifte nigerianer med 86 koner og 180 børn, er af en række religiøse ledere nu beordret til straks at lade sig skille fra 82 af konerne. Han blev først dømt til døden, men det omgjorde de religiøse fortolkere fordi de alligevel mente det var for voldsomt, når nu flerkoneri engang er tilladt. Manden selv nægter at have gjort sig skyldig i noget ulovligt fordi der intet sted er skrevet hvor mange koner man må have, og udtaler i øvrigt "... nogle af dem er mennesker, som jeg har været gift og været sammen med i mere end 30 år. Hvordan kan de forvente, at jeg kan forlade dem på blot to dage?".
 
Valutakurser
100 USD = 523,78 DKK
100 Euro = 758,74 DKK
Danske Bank, 1/9, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 177,50 (+2,50)
APM A-aktie: 56.900 (-200)
APM B-aktie: 57.100 (+100)
D/S Norden: 491 (+9)
DFDS: 525 (-15)
Mols-Linien: 125 (+9)
Børsen, 2/9
 
THORA LUND
032



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX