Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
8/8-2008 10:15
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Strandberg - fagblad hjemme
Jannik N. Madsen - hjemmearbejdsdag
John Ibsen - ferie til 10/8
Ove Larsen – ferie til 18/8
 
FRA MEDIER
 
Teekay har snydt med tallene i 5 år
Det ellers så respekterede rederi har opdaget at regnskabstallene siden 2003 ikke er ført i overensstemmelse med de standarder som de skulle, og har påbegyndt en større revision. Revideringen vil i følge rederiet selv medføre større konsekvenser for nettoindtjeningen for hele perioden. Oplysningerne overskygger en fremgang på 14% i nettoindkomst for 2. kvartal af 2008.
Maritime Danmark/Lloyds List, 7/8 16.07, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2328
 
Nye tab truer Mærsk
Aktieanalytikere forudser, at Maersk Line står foran et nyt milliardunderskud i 2008. Desuden er aktiemarkedet stort set enige om, at det vil være umuligt for det kriseramte rederi at tjene penge i de næste to år. De negative udsigter skyldes olieprisen og den generelle makroøkonomiske situation, som har været så hård ved Maersk Line, at rederiet igen vil vende tilbage til milliardunderskud efter en kraftigt forbedring i fjor. Heller ikke næste år er der tegn på forbedringer, selvom den store omstruktureringsplan i Maersk Line for alvor skulle begynde at virke i 2009. For A.P. Møller koncernen som helhed kan man så glæde sig over, at andre dele af koncernen tjener store penge netop på den høje oliepris, som altså er problematisk containerdelen.
 
Mærsk presset i USA
Piers Global Intelligence (PGI) forudser et fald i importerede containere til USA på 5,1% i 2008, mod tidligere forventet fald på 2,5%. For 2009 er væksten skruet ned til 1,3% mod tidligere forventninger som lød på 3,3%, hvorefter USA først i 2010 forventes "oppe i gear". PGI er et analyseinstitut som indsamler data omkring import af containere til USA's havne.
 
Neptune Orient Lines forventninger presser Mærsk-aktien
Det konkurrerende Singapore-rederi ser dystert på fremtiden og aktiekursen for rederiet er igennem torsdagen faldet med 7%. Ialt har rederiet oplevet et kursfald på 37% siden et højdepunkt i maj. Det smitter tilsyneladende på Mærsk, hvor aktien torsdag faldt med 1,4% i en usikker fase hvor der er stor nervøsitet for container-markedet.
 
Rusland vil bevæbne handelsskibe
Rusland planlægger nu at installere granatkastere ombord på sine handelsskibe, så de bliver i stand til at slå piratangreb tilbage. En statsejet våbenfabrik bekræfter, at man er gået i gang med at installere våbensystemerne. Det er lederen af den statsejede russiske våbenfabrik Bazalt, Vladimir Korenkov, der har afsløret den kontroversielle plan. Traditionelt bærer få handelsskibe våben, da både redere og fagforeninger frygter at bevæbnede søfolk vil eskalere volden. Derfor kan de fleste handelsskibe kun svare igen på et piratangreb med brandslanger.
Maritime Danmark, 8/8, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2330
 
Shanghai Havn i lavvækst
Verdens næststørste havn havde den laveste vækst i sidste måned set i forhold til de sidste 10 år. Havnen selv tilskriver forholdet en tyfon fra sidste måned, medens andre peger på at tilbagegangen startede forinden.
Maritime Danmark/Lloyds List, 7/8 14.51, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2325
 
Frederikshavn forlænger færgeleje
Det tidligere færgeleje for Color Line skal forlænges med 35 meter og arbejdet er påbegyndt og ventes færdigt i December oplyser havnekaptajnen. Havnen har afsat 40-50 millioner til nyinvesteringer i 2008 og kajforlængelsen er den største enkeltinvestering.
Maritime Danmark/Nordjyske.dk, 7/8 12.16, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2325
 
Roterende rør som giver op til 40% oliebesparelse for fragtskibe
Den 2. august blev tyske "E-ship 1" søsat fra et skibsværft i Kiel. På dækket er fire 25 meter høje rør som skal agere supersejl og som bygger på en såkaldt Magnus-effekt som blev kendt i 1800-tallet, men siden er glemt. Det handler om at etablere undertryk ligesom under vingerne på et fly. Skibet kan skyde en fart på 16-17 knob ved en vindhastighed på 7 knob. "E-ship 1" skal på jomfrurejse i september og forventes i drift primo 2009.
 
Uenighed om EU-sikkerhedsdirektiv
Både kommission og parlament ønsker standarder for maritime ulykkesrapporteringer. Imidlertid er flere medlemsstater imod, medmindre direktivet kun kommer til at omfatte de mest seriøse ulykker.
Scandinavian Shipping Gazette, 7/8 15.25, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
EU-kommisionen trækker anerkendelse af skibsregister tilbage
Kommissionen vil ikke længere anerkende papirer vedrørende skibe som optages i "Greece's Hellenic Register of Shipping" (HRS), som er autoriseret af 35 flagstater, heraf 3 som er medlemmer af EU (Grækenland, Cypern og Malta). Årsagen er at HRS ikke lever op til kriterier vedrørende flådestørrelser og antal inspektioner.
Scandinavian Shipping Gazette, 7/8 15.25, http://www.shipgaz.com/news/index.php
 
Transportministeren har besvaret spørgsmål om danske havne
Dansk Folkeparti stillede før sommerferien to §20-spørgsmål til ministeren om udviklingen af de danske havne. Foreningen Danske Havne er glad for svarene fra ministeren som bl.a. skriver at han "i overensstemmelse med Infrastrukturkommissionens anbefalinger anser de danske erhvervshavne som centrale elementer i den fremtidige danske infrastruktur". Spørgsmål og svar kan læses på foreningens hjemmeside.
 
Fogh lover lønkommission
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) imødekommer nu de offentligt ansatte og deres fagforbund, som i foråret krævede højere løn og nedsættelse af en kommission, der skulle kortlægge, hvorfor lønnen i traditionelle kvindefag halter efter lønnen i mandefag med samme uddannelsesniveau. ”Vi er parate til at se på, om lønstrukturerne i det offentlige afspejler nutidens forhold”, siger statsministeren. Fogh stiller dog krav om, at kommissionen skal arbejde med andet end ligeløn.
 
Isbryderne søger skibsassistenter
Flådestation Frederikshavn søger to faglærte skibsassistenter til forskellige opgaver på Isbryderne. Du kan læse mere om stillingerne her: http://www.civil-i-forsvaret.dk/ledigestillinger/index.htm eller få yderligere information på tlf.: 99 22 22 04.
 
Ledig stilling i Danmarks Rederiforening.
Rederiforeningen søger nautisk konsulent.
 
Søfart nr. 32, fredag 8. august bringer bl.a. følgende artikler:
(og er nu tilbage ordinært hver fredag efter sommerperioden)
Gennem Nordvestpassagen til Grønland
Som et af de første - om ikke dét første – danske, kommercielle skib, tager kabellæggeren »Peter Faber« genvejen fra Fjernøsten til Nordatlanten via Nordvestpassagen. Den arktiske is er nu smeltet så meget, at selv et skib uden høj isklasse kan benytte ruten. »Peter Faber« er et ud af fire skibe, som Alcatel-Lucent benytter i arbejdet med at lægge et nyt søkabel mellem Grønland, Canada og Island.
Flot tilgang til de maritime skoler
Armene er måske ikke ligefrem opadvendte hos administrationerne på de maritime skoler, men de hænger bestemt heller ikke slapt nedad. Tilgangen ser fra nord til syd ud til at gå om ikke over forventning, så deropad. Et totalt tal er det lidt for tidligt at proklamere, men foreløbigt ser det ud til, at man inklusive nye studerende på maskinmesterskolernes værkstedsskoler og søfartsskoleeleverne vil komme i nærheden af de 200, der er det gyldne semestermål.
Torm øger tankskibs-ordre
Torm har udvidet sit i forvejen omfattende nybygningsprogram på Guangzhou Shipyard International (GSI) i Kina med yderligere fire MR-produkttankskibe på godt 52.000 t.dv. Skibene er af samme type som den efterhånden lange stribe af MR-tankskibe, rederiet har i ordre på samme værft. GSI er desuden i gang med at bygge en række MR-tankskibe med høj isklasse til Torm og flere af rederiets pool-partnere, men det er altså ikke skibe af denne type, der netop er bestilt på værftet.
Uni-Tankers i ny småtank-satsning
Med etableringen af mæglervirksomheden Uni-Chartering har tankskibsrederiet Uni-Tankers for første gang sikret sig sin egen befragtningsafdeling. Rederiets skibe er i øjeblikket i kommercielt management hos Broström Tankers i Holbæk (tidligere Nordtank), men det bliver der ikke lavet om på med det nye tiltag. Planen er således, at Uni-Chartering, der får adresse i Svendborg, i stedet skal beskæftige sig med mindre tankskibstonnage – i første omgang primært i størrelsen omkring 4-5.000 t.dv.
Hurtigfærge til havmøller
Havgus ApS har købt en tidligere norsk hurtigfærge, hvormed det lille Grenå-baserede rederi råder over to fartøjer til et voksende antal opgaver. Nyindkøbet gælder »Sea Rex«, der tidligere sejlede som »Romdalsfjord« på den norske vestkyst. »Sea Rex« er foreløbigt sluttet til en kontrakt med Siemens Wind Energy ved Horns Rev II, hvor skibet skal transportere montører mellem havvindmøllefun-damenterne og land.
Udskiftning hos Navision Shipping
Navision–gruppen er godt på vej med et nyt K/S-projekt efter købet af minibulkeren »Siam Ivory«. Samtidig er et af selskabets tidligere projekter på vej mod afvikling, efter at handysize bulkeren »Navision Trader« er blevet solgt. »Siam Ivory«, der er på godt 10.000 t.dv. og er bygget i Japan i 1999, overtages inden for de kommende par måneder og får i den forbindelse navnet »Navision Ivory«.
»Jens Sørensen« - et nyt værktøj i søopmålingen
Farvandsvæsenets bøjeskib »Jens Sørensen« er på søen igen efter en omfattende ombygning, der har gjort skibet om muligt endnu mere skikket til at være opkaldt efter den danske søopmålings ”far”. Fremover indgår søopmåling således i »Jens Sørensen«s faste opgaver, og med udsigten til at kunne udføre opmåling med en fart af 8 knob mod hidtil 4-6 knob betyder indsættelsen af »Jens Sørensen« sammen med en række nye værktøjer samtidig, at søopmålingens effektivitet stiger betydeligt.
 
Valutakurser
100 USD = 495,27 DKK
100 Euro = 759,15 DKK
Danske Bank, 8/8, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 151 (-4)
APM A-aktie: 51.000 (-900)
APM B-aktie: 50.900 (-900)
D/S Norden: 402 (-18)
DFDS: 637 (+5)
Mols-Linien: 199,50 (-0,50)
Børsen, 8/8
 
THORA LUND
015



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX