CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - feriedag
John Ibsen - ferie til 10/8
Christian Petersen - ferie til 4/8
Ove Larsen – ferie til 18/8
FRA MEDIER
Prishop løfter resultat hos Mærsk-konkurrent
Hanjin Shipping Co., Sydkoreas største containerrederi og konkurrent til Maersk Line, oplevede i andet kvartal en fremgang i overskuddet på hele 20 pct., efter selskabet er begyndt at tage mere for at fragte containere og varer.
Nyhedsbureauet Direkt 30/7 07.49, http://borsen.dk/finans/nyhed/137062/
Mayday-opkald via Lyngby Radio
JRCC modtog onsdag en et MAYDAY-opkald via Lyngby Radio, som var blevet opfanget af en sendemast i Bovbjerg. Ingen skibe i Nordsøen havde modtaget nødopkaldet. Et havmiljøfly blev tilkaldt og anvendt til eftersøgningen. Efter endt afsøgning i området kunne der ikke konstateres tegn på, at en søulykke havde fundet sted. Aktionen varedede 3 timer og 54 minutter.
Søværnet 29/7 19.57, http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/Soeredning/SOK+SAR+188-08.htm
Storbank opjusterer Mærsk
Investeringsbanken Morgan Stanley løfter Mærsk-aktien fra "equal-weight" til "over-weight". Kursen på aktien er igen faldende og der er langt til efteråret 2007 hvor aktien blev noteret til kurs 75.000.
Sidste togt for orlogskutter
Efter 39 år i tjeneste for Søværnet, gik kutteren DREJØ mandag på pension og kan vente en fremtid som civilt skib efter salg på auktion. Opgaverne har gennem tiderne været vidtspændende, og på det sidste togt har det været hoistøvelser med flyvevåbnets redningshelikoptere, træning med frømandskorpset og diverse udrykninger. Besætningen skifter nu til nybygningen MKII nybygning nummer 3.
Bunden af Baikalsøen
Det er for første gang lykkedes en bemandet undervandsbåd at nå bunden af Baikalsøen på 1.700 meters dybde. Søen som ligger i Sibirien rummer en femtedel af verdens ferskvand. Forberedelser til dykningen har varet i to år, hvor to fartøjer er klargjort fra dykning i saltvand til dykning i ferskvand som er mindre oppebærende.
Fragtraterne rasler nedaf på containermarkedet
Mærsk ser forsigtigt på regnskabsudsigterne efter det første halve år af 2008, uagtet indtjeningen fra olieindustrien. Fragtraterne mellem Asien og Nordeuropa er halveret samtidig med at transportefterspørgslen er faldet. Sydbanks seniornanalytiker Jacob Petersen venter dog ikke der vil ske tilbagegang for containerdivisionen hos Mærsk i første halvår af 2008, og forventer en indtjeningsfremgang til sammenligning med "det førfærdelige første halvår, man havde i 2007".
"Danica White" koster stadig
En 27-årig fynbo som var ombord på coasteren "Danica White" i 83 døgns fangenskab, da skib og besætning var taget som gidsler fra begyndelsen af juni 2007, har stadig alvorlige mén efter gidseltagningen. Billederne af de bevæbnede pirater vender tilbage, og dagene er svære at overskue udtaler fynboen, som ved at han ikke vil ud at sejle igen, men heller ikke har det let med landjorden. Fynboen er stadig sygemeldt.
Valutakurser
100 USD = 487,94 DKK
100 Euro = 759,24 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 152,50 (+0,50)
APM A-aktie: 51.900 (-700)
APM B-aktie: 51.700 (-1100)
D/S Norden: 435,50 (-7,50)
DFDS: 590 (0)
Mols-Linien: 187 (-3)
Børsen, 30/7
THORA LUND