CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - ikke på kontoret
John Ibsen - ferie til 10/8
Christian Petersen - ferie til 4/8
FRA MEDIER
Nationalitetsforvirring om kapret skib ved Somalia
Fragtskibet "Stella Maris" som søndag er kapret ved Somalia, er japansk ejet, og ikke dansk, uagtet skibet har en dansk navnesøster. Skibet sejler under Panama-flag og er leaset af det japanske rederi MMS Company of Japan. Skibet har mindst 20 filippinske søfolk ombord.
Søfarts-verdenen protesterer mod fængsling i Korea
Organisationer for såvel arbejdstagere som arbejdsgivere protesterer nu mod tilbageholdelsen af to skibsofficerer fra tankskibet "Hebei Spirit". De to officerer blev for nylig frikendt ved en domstol i at være ansvarlige for havforurening efter "Hebei Spirit" var kollideret med en flydekran. Søfartsorganisationerner, som inkluderer BIMCO og ITF, udtrykker samstemmende dyb overraskelse og skuffelse over at en koreansk domstol nu har besluttet at opretholde fængslingen af de to, uanset frikendelsen. Officererne har været fængslet siden 7. december 2007. Erklæringen er underskrevet af:
ITF
IG (International Group of P&I Clubs)
BIMCO
ICS/ISF (International Chamber of Shipping/ International Shipping Organization)
INTERCARGO (International Association of Dry Cargo Shipowners)
INTERTANKO (International Association of Independent Tanker Owners)
Hong Kong Shipowners Association.
Klare linier for ø-færgerne ønskes
Socialdemokratiets søfartspolitiske ordfører Nils Sindal mener, at staten skal skære igennem og overtage det fulde ansvar for ø-færgerne. Det kommunale bloktilskud forslår ikke. Venstre vil på deres side øge bloktilskuddet med baggrund i situationen for olieprisen, men det er en skrue uden ende mener Sindal. Systemet med bloktilskud skaber splid og ballade fordi der skal prioriteres kommunalt, og Sindal henviser til svenske tilstande hvor staten har det fulde ansvar for færgedrift. Sindal er særlig bekymret for situationen på Ærø, medens han mener Bornholm får i pose og sæk, og at både Samsø og Læsø er bedre stillede end Ærø.
Bornholms Tidende, 22/7 side 4
"Villum Clausen"
Hurtigfærgen forventes at være tilbage i normal fart fra kl. 15.30.
Aktiekursen for Nordic Tankers steg efter melding fra græsk rederi
Efter gårsdagens redningsmelding for Steen Bryde fra det græske rederi National Energy Transportation, steg aktieværdien i dag fra kurs 71 til kurs 78. Jyllandsposten bringer samtidig en historie om at det nu ser ud til Steen Bryde slipper for kravet om et indløsningstilbud til 6.000 aktionærer, og at det græske rederi rent faktisk er interesseret i at købe en aktiepost i Nordic Tankers.
Isbryderen "Ymer" i charmeoffensiv for svensk søfart
Svensk søfart trives, og nu sendes "Ymer" på besøg i 18 forskellige havne for at markedsføre branchen under navnet "Sjöfartskaravanen". Efter bersøg i Malmø med åbent hus mellem 10 og 16 og repræsentanter for erhvervet ombord, tegner initiativet til at blive en succes.
Lesbisk betyder lesbisk - og sådan er det
Kvinder fra øen Lesbos har ført sag ved en domstol i Athen med ønske om at forbyde brugen af ordet lesbisk om homoseksuelle kvinder fordi det krænker identitetsfølelsen hos kvinder fra Lesbos. Men det var retten i Athen ikke enig i og dommeren beordrede sagsøgerne til at betale sagens omkostninger. Flere indbyggere fra Lesbos bevidnede under sagen at ordets internationale anvendelse var et godt turist-trækplaster. Øen Lesbos var fødested for oldtidens digterinde Sappho, hvis kærlighedsdigte havde unge kvinder i centrum.
Valutakurser
100 USD = 481,34 DKK
100 Euro = 759,16 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 154 (-0,50)
APM A-aktie: 53.300 (0)
APM B-aktie: 53.500 (+200)
D/S Norden: 467,50 (-5,50)
DFDS: 580 (-5)
Mols-Linien: 195,50 (-4,50)
Børsen, 23/7
THORA LUND