Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
26/6-2008 10:55
CO-SØFART KALENDER
 
Jannik N. Madsen – skibsbesøg ”Crown of Scandinavia”
Ole Philipsen - møde
Ole Strandberg – ferie
 
FRA MEDIER
 
Søfartens Ledere siger nej til Herning Shipping
Søfartens Lederes kan ikke anbefale, at der gives dispensation til Herning Shipping fra kravet om dansk indfødsret. Foreningen mener ikke at Herning, i modsætning til Torm, har forsøgt at tiltrække danske skibsofficerer gennem stillingsannoncer og kampagner.
Da rederiet altså ikke aktivt har forsøgt, at rekruttere skibsførere i Danmark eller EU/EØS, foreligger der dermed ikke særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation, mener Søfartens Ledere.
Søfartens Ledere begrunder desuden holdningen med, at hele EU/EØS ifølge loven er rekrutteringsmæssig platform for Herning og andre danske rederier. Da der findes mange dygtige tankskibsofficerer i Danmark og i EU/EØS, burde det efter fagforeningens opfattelse være muligt at tiltrække 7 skibsførere fra rekrutteringsområdet.
Søfartens Ledere har på et møde med Herning gjort opmærksom på, at der også er mulighed for at tilbyde rederiets skibsførere med sætteskipperuddannelse videreuddannelse med skibsføreruddannelse, idet rederiets vækst udelukkende omfatter skibe over 3000 BT. Dette har Herning Shipping ikke givet tilsagn om.
Søfartens Ledere ser frem til at mødes med Erhvervsminister Bendt Bendtsen for overfor ham at redegøre og uddybe foreningens synspunkter. Ministerens sekretær har dog oplyst, at et møde med ministeren først kan finde indpas i ministerens kalender efter sommerferien.
Søfartens Ledere, 25/6, http://www.dana.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=99482998-1b4c-4921-aec7-07083a2f8f8e
 
Lindø vraget af Mærsk
Det viser sig nu at Lindøværftet var inde og byde på de 18 nye containerskibe, som Maersk Line får bygget i Sydkorea (se også DAGEN fra i går). Men det kriseramte danske værft blev sorteret fra, fordi koreanerne kunne levere skibene billigere.
Maritime Danmark, 26/6, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2216

Unge vælger a-kasse efter prisen
57 procent af de unge mellem 18 og 29 år finder det vigtigt, at a-kassen er billig. For befolkningen som helhed er tallet kun 34 procent. Det viser en undersøgelse, som Catinét har foretaget på vegne af a-kassen STA. Ifølge undersøgelsen finder 45 procent af danskerne det ikke foreneligt med fagforeningens interesser at melde sig ind i en tværfaglig a-kasse, mens det kun gælder 27 procent af de unge. Tendensen skyldes ifølge lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Michael Hviid Jacobsen, at de unge udelukkende opfatter a-kasse-medlemskabet som en forsikringsordning.
Politiken.dk, 26/6, http://politiken.dk/tjek/dagligliv/dinepenge/article530258.ece
 
Ledigheden falder fortsat
Arbejdsløsheden bliver ved med at falde. I maj måned nåede den en ny bundrekord med 47.500 ledige. Det svarer til at 1,7 procent af arbejdsstyrken er ledig. Ledigheden er faldet uafbrudt siden december 2003, hvor 169.900 var uden arbejde. I april var der 49.700 ledige. Dermed er ledigheden på en måned faldet med yderligere 2.200 fuldtidsledige.
DR.dk, 26/6, http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2008/06/26/093038.htm
 
Konflikten på det offentlige område
LO kritiserer Sundhedskartellet
Efter at medlemmerne af Sundhedskartellet stemte ja til den nye overenskomst og dermed afblæste strejken på landets sygehuse lyder der nu kritik af Sundhedskartellets. LO’s formand, Harald Børsting, langer således kraftigt ud efter Sundhedskartellet for dets strategi under den godt otte uger lange konflikt med regionerne.
”Man kan undre sig over, at Sundhedskartellet i otte uger kørte med en fastlåst strategi om, at de skulle have 15 pct. mere i løn. Det er ikke troværdigt,” siger Harald Børsting til Berlingske Tidende.
Han mener at fagbevægelsen, når den indleder en konflikt, altid skal tænke over, hvordan den afsluttes med succes. ”Det skal Sundhedskartellet og FTF tænke over, når konflikten evalueres. Konfliktretten er essentiel for fagbevægelsen. Derfor er det påfaldende, at FTF-formand Bente Sorgenfrey beder om et regeringsindgreb undervejs. Det kunne jeg ikke have fået mig selv til. Det handler om at have respekt for den danske model og sig selv,” siger LO’s formand.
Sundhedskartellets strejke endte med lønstigninger på 13,3 procent over de næste tre år - og tomme strejkekasser. Sundhedskartellets formand, Connie Kruckow, afviser LO-formandens kritik. ”Efter otte en halv uges strejke har vi afsluttet vores konflikt på bedste vis, nemlig med et resultat. Vi har gjort al kritik til skamme og sprængt den økonomiske ramme,” siger Connie Kruckow.
FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, mener, at Harald Børsting bør feje for egen dør. ”LO har haft en meget aktiv politiker i FOA’s Dennis Kristensen, der rendte rundt på Christiansborg og bad politikerne om at tilgodese lige netop hans medlemmer. Mon ikke Børsting i første omgang skulle give FOA en lektion i den danske model,” foreslår Bente Sorgenfrey.
Berlingske.dk, 26/6, http://www.berlingske.dk/article/20080625/danmark/706250055/
 
DA: Strejken kunne ikke betale sig
Sygeplejersker, jordemødre og pædagoger har ifølge DA strejket forgæves. Udbyttet af konflikten under dette års overenskomstforhandlinger er næsten tomme strejkekasser og ikke meget andet, vurderer Jørn Neergaard Larsen, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han repræsenterer de private arbejdsgivere og har fulgt med i forhandlinger, sammenbrud og konflikt for de offentlige ansatte. Og det er ifølge DA's direktør skønne spildte kræfter og penge, når en række forbund har strejket i lange perioder. ”Jeg er helt sikker på, at når boet gøres op, så vil det gå op for de offentlige ansatte, at det ikke har kunnet betale sig at strejke,” siger Jørn Neergaard Larsen.
Business.dk, 25/6, http://www.business.dk/article/20080625/nyhedsoversigt/806250378/
 
Ekspert: Strejker bliver ikke normen
Danskerne skal ikke regne med at der kommer strejker hvert andet eller tredje år, når der fremover skal fornys overenskomster. Dette års forhandlinger og ikke mindst den efterfølgende konflikt får næppe fagbevægelsen til at trække strejkevåbnet hurtigere fremover, vurderer Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet. ”Læren af dette års forhandlinger og konflikt må vel være, at der ikke er nogen, der har opnået noget ved denne strejke, som får andre til at følge eksemplet. Det er begrænset, hvad der er kommet ud af konflikten,” siger Jesper Due.
Business.dk, 25/6, http://www.business.dk/article/20080625/nyhedsoversigt/806250381/
 
Pædagoger: Dyrt lønløft
Ifølge BUPL’s fagblad Børn & Unge har 13.240 pædagoger modtaget strejkeunderstøttelse. Det kostede BUPL mere end 10 gange mere end det lønløft, de fik hjem til medlemmerne, der som en konsekvens nu skal betale ekstra kontingent. Strejken hos pædagogerne gav i alt ekstra 30 millioner kroner - men kostede til gengæld forbundet 347 millioner kroner. BUPL har over 60.000 medlemmer - og betaler de 300 kroner mere om måneden i et halvt år, kommer der ekstra 100 millioner kroner i kassen - men altså ikke nok til at udligne underskuddet.
Politiken.dk, 26/6, http://politiken.dk/erhverv/article530225.ece
 
OK med en "morfar" i arbejdstiden
Ifølge Financial Times er flere virksomheder begyndt at ændre holdning til det at tage sig en "morfor" på jobbet. Flere internationale virksomheder har således blandt andet fået installeret specielle stole til at hvile sig i. Nogle mener, at risikoen ved at tage en lur på arbejde er, at man blot forlænger arbejdsdagen. Derfor er det nu åbenbart nødvendigt for virksomhederne at lave en "sove-politik", så der er klare linier på området.
Business.dk, 25/6, http://www.business.dk/article/20080625/karriere/706250003/
 
Valutakurser
100 USD = 491,04 DKK
100 Euro = 758,89 DKK
Danske Bank, 26/6, http://www.danskebank.dk/

Aktiekurser (sidste handel)
D/S Torm: 177,50 (+10,50)
APM A-aktie: 57.500 (+400)
APM B-aktie: 57.400 (+200)
D/S Norden: 544 (+29)
DFDS: 700 (+2)
Mols-Linien: 215 (-6)
Børsen, 26/6



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX