Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
3/6-2008 09.55
3.6-2008
CO-SØFART KALENDER
 
KONTORET LUKKET 5. og 6. juni
 
Christian Petersen - 09.30 møde vedrørende Nordsøen
Ole Philipsen - 10.00 møde med Fjordline
John Ibsen - 10.00 møde med Fjordline
Jannik Madsen - sygemeldt ugen ud
 
FRA MEDIER
 
FN resolution: pirater frit bytte ved Somalia
Mandag veetog FN's sikkerhedsråd en resolution som giver alle lande ret til at sende krigsskibe ind i somalisk farvand for at jagte og fange pirater. Frankrig havde foreslået en generel resolution som gav retten i alle farvande men dette modsatte Indonesien sig. Somalias præsident erklærede til gengæld at hans land ikke lige nu var i stand til at klare problemerne.
Berlingske Tidende/ritzau/reuters, 3/6 00.56, http://www.berlingske.dk/article/20080602/verden/806020448/
 
Maritime mål for at angribe den vestlige økonomi
På forskellige millitante islamisters websites, fokuseres nu på at angribe maritime mål i Suez-kanalen, området omkring den arabiske halvø, Bab el-Mandeb og kysten ud for Somalia.
 
Verdens største skib bygges i Sydkorea
"Emma Mærsk" er måske på vej i lillesøster-klassen. Det koreanske værft STX barsler nemlig med et 460 meter langt containerskib med plads til 22.000 containere, mod "Emma Mærsk's" 397 meter og 11.000 containere. Skibet er endnu ikke søsat, og bliver i givet fald verdens største skib i det hele taget.
 
Mærsk varsler prisstigninger på containere ud af USA
Den lave kurs på dollar har medført stigning i eksportvolumen på 22% siden sidste år. Det forhold, i forbindelse med svækkelse af importen og stigende oliepriser, bevirker at Mærsk hæver priserne for eksport af containere fra 1. juli i år.
 
Handelsbanken
Vurderer ikke at de varslede prisstigninger kan slå fuldt igennem. Dan Togo Jensen fra banken mener at Mærsk melder hårdt ud i håb om at konkurrenterne følger efter. Men der er altid konkurrenter som er villige til at sælge billigere. Det gælder imidlertid om at råbe højt, så konkurrenterne også får dollartegn mellem tænderne.
 
Plastvirksomheden Rosti skal sælges ud af Mærsk-koncernen
En kapitalfond vil sammen med ledelsen i Rosti overtage den underskudsgivende virksomhed. Salgsprisen forventes at blive ca. en halv milliard. Virksomheden har været et mareridt for APM med underskud på 1 million om dagen i perioden 2000-2002. Mærsk har længe solgt industrivirksomheder fra som ikke gav synergi til kerneområderne.
Børsen, 3/6, side 4-5
 
Mærsk-fonden støtter renovering af Fælledparken
Fonden yder støtte med 152 millioner kroner, medens Københavns Kommune punger ud med de resterende millioner, til en samlet udgiftssum på 190 millioner.
 
Ny koncernchef i Scandlines
Pr. 1. juni er danskeren Michael Hassing tiltrådt som koncernchef i Scandlines. Direktionen vil fremover bestå af: Hassing, John Steen-Mikkelsen (operativ direktør) og Andreas Lübs (finansdirektør). Michael Hassing er ex-direktør for AP Møller-Mærsk i London.
Maritime Danmark/erhvervsbladet.dk, 3/6 06.59, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2063
 
DFDS tager "Tor Hafnia" i brug
Det er nummer to kinesisk bygget roro-skib som DFDS sætter i rute, i en serie på fire som tages i timecharter fra Norfolk Shipping. "Tor Hafnia" bliver indsat på ruten fra Göteborg til Tilbury på Themsen. Skibet er registreret i London og sejler med britisk flag.
Maritime Danmark/Scandinavian Shipping Gazette, 2/6 16.44, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2059
 
Polakker smidt af færge på grund af fuldskab
29 polske arbejdere på vej hjem fra Thorshavn med det færøske "Norröna, blev af kaptajnen lodset i land i Bergen fordi de var "plakatfulde og lavede ballade ombord". Sejlturen skulle ellers være endt i Hanstholm, men kaptajnen valgte at skille sig af med dem under et mellemstop i Bergen.
Maritime Danmark/TTN.nu, 2/6 15.32, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2059
 
Valg til bestyrelse i Sømændenes Forbund
Der har været urafstemning om valg af hovedbestyrelse og der blev modtaget 351 stemmesedler retur. Fem medlemmer er valgt til bestyrelsen: Poul Erik Jensen, Bjørn W. Andersen, Per Dybro, Stig Rasmussen og Steen H. Møller.
 
Jobcenter i Gribskov Kommune skal privatiseres
Fra januar 2009 overtager et privat firma 51% af kommunens jobvirksomhed, og det vækker ikke begejstring hos LO Nordsjælland, som mener kommunen er i gang med et ideologisk korstog. Jobcenteret i kommunen har nemlig gjort sit arbejde godt til sammenligning med andre kommuners jobcentre, udtaler Jørgen Buchholtz fra LO. Han frygter at beskæftigelsesrådet kobles af indflydelse. Både kommune og LO er dog enige om at det nuværende jobcenter har vanskeligt ved at skaffe medarbejdere.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2/6, http://www.danskekommuner.dk/default.asp?id=97928
 
HK-lønninger stadig hemmelige i strid med lov
Siden 2001 har det været forbudt at fremsætte arbejdsgiverkrav om hemmeligholdelse af personlig løn. En undersøgelse for HK viser imidlertid at halvdelen af de 953 som har besvaret spørgsmål, stadig afkræves et tavshedsløfte om lønnen. HK har netop vundet sin første sag om hemmeligholdelsesklausuler som gav en erstatning på kr. 36.000. Undersøgelsen viser også at knap hver anden HK'er bliver snydt for den årlige lønforhandling de har krav på.
 
Konflikten på det offentlige område
Mandagens forhandlinger mellem regionerne og Sundhedskartellet brød sammen mandag aften. Sygeplejerske-formanden Connie Kruckow lempede på kravet om de 15% og regionsformanden Bent Hansen krævede ekstratimer af sygeplejerskerne hvis der skulle bruges penge fra vikar-puljen. Det lykkedes imidlertid ikke at finde et gyldent snit. Strejken på sygehusene fortsætter nu på syvende uge. Kruckow mener ikke regeringen vil gribe ind, medens Bent Hansen ikke kan se yderligere grund til at mødes.
 
Strejkekassen er tom
Dansk Sygeplejeråd må nu ud og låne penge for at fortsætte strejken. Fra konflikt-begyndelsen var der 700 millioner i kassen, og med et forbrug på 14 millioner dagligt er der nu brugt 686 millioner. Dansk Sygeplejeråd bekræfter oplysningerne. Der må nu tages i lån i obligationer og ejendomme. Foreløbig er der varslet kontingentforhøjelse på 400 kroner om måneden det første halve år efter strejken.
Information, 3/6, side 7
 
Slagteriarbejdere nedlægger arbejdet
Som reaktion på beslutninger om at fyre 900 af Danish Crowns medarbejdere har arbejderne i Vojens og Holstebro nedlagt arbejdet mandag og tirsdag.
 
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN tirsdag d. 3. juni
 
1) 2. behandling af lovforslag nr. L 147:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Begrænsning af retten til nedsatte dagpenge m.v.).
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 28.03.2008. 1. behandling 11.04.2008. Betænkning 21.05.2008).
Folketinget, http://www.ft.dk/default.asp?ptag=pdoc&pdoc=/20072/ftda/20080603_81.htm
 
Valutakurser
100 USD = 493,56 DKK
100 Euro = 758,96 DKK
Danske Bank, 2/6, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 158,50 (-0,50)
APM A-aktie: 58.900 (-900)
APM B-aktie: 58.900 (-900)
D/S Norden: 583 (-16)
DFDS: 764 (-6)
Mols-Linien: 223 (+2)
Børsen, 3/6



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX