|
KONTAKT: CO-SEA Molestien 7 2450 København SV
Telefon: +45 36 36 55 85 Email: cosea@co-sea.dk
Åbningstider og kontaktpersoner Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her:
Gå til kontor CO-Sea SENESTE NYT:
Fokus på arbejdsskader
Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...
To nye særoverenskomster på hjemmesiden
Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
|
DAGEN
30/5-2008 08.47
30.5-2008
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - 11.00 bestyrelsesmøde DSRF
John Ibsen - 11.00 møde i Danmarks Rederiforening med Mols-Linien om rygepolitik
Jannik Madsen - sygemeldt
FRA MEDIER
Afmatning og brændstofpriser tvinger rederierne i fusionstænkning
Topchef i DFDS, Niels Smedegaard mener at situationen skaber nye muligheder for dem som vil konsolidere. DFDS er som tidligere annonceret på jagt efter opkøbsemner, og ud over Norfolkline, kan der tænkes på konkurrenter som Cobelfret, Stena og P&O Ferries. DFDS er parat til at se langsigtet. På fragtsiden forventes det at store dele af de øgede brændstofudgifter kan væltes over på kunderne, men øvelsen er vanskeligere når det gælder pax-delen af rederiet hvor kun halvdelen kan forventes dækket ind. For Mærsk som har langsigtede kontrakter med kunderne, satses der i højere grad på at sænke farten. Denne mulighed er ikke til stede for rederier som Scandlines der har faste ruteplaner.
DFDS
Lukningen af ruten mellem Norge og England er ikke nok til at bringe DFDS Seaways på fode. Der skal skæres endnu mere forlyder det fra Smedegaard, og lykkes det ikke, er DFDS ikke rette ejer af DFDS Seaways. Alle fagforeninger har været samlet og de har fået at vide, at der kun er et skud i bøssen, og det måske er bedre at have færre medarbejdere på en lidt ringere overenskomst, end nul medarbejdere på en super overenskomst. DFDS håber på løsninger med fagforeningerne i løbet af et par måneder. Seaways har i mange år fået lov at være underskudsgivende fordi fragt-delen dækkede pax-delen ind. Den går ikke mere. Tiltag forventes nu af vare året ud og så må 2009 vise om Seaways kan overleve. På spørgsmålet om man kan fusionere sig ud af problemet er svaret, at det ikke hjælper at binde to sten sammen for at få dem til at flyde. Overenskomstmæssigt er det et problem at passagertallet hele tiden svinger, medens besætningstallet er stabilt. Det ønsker rederiet at ændre med en stambesætning som der kan lægges lag på efter behov.
Børsen, 30/5, side 4-5
Mærsk indrykkede 400 jobannoncer i maj
Mens fyringer står på i containerdivisionen, mangler andre dele af selskabet desperat arbejdskraft og søger 550 medarbejdere. Af de 550 stillinger hører 330 hjemme i olie og gassektoren, medens supermarkeder står for ca. 220 stillinger.
Mærsk Line øger kapacitet på ruten ME3
På ruten fra den indiske vestkyst til mellemøsten er der tryk på kedlerne, og Mærsk skifter nu skibe fra 5.500 TEU til 6.250 TEU, samt indsætter et skib ekstra. Omlægningen kommer til at vare fire uger.
Smedegaard-portræt
Lang portrætartikel om Nils Smedegaard Andersen i Business.dk (6 sider). Topchefen er blevet rundere og mere åben siden Carlsberg-dagene, og på spørgsmålet om hvad der er sket med ham, svarer han "Jeg har været udsat for så meget blitz, at jeg er blevet gråhåret. På et eller andet tidspunkt sænker man kravene til sig selv, og bliver mindre perfektionistisk". Mærsk-opgaven er større på alle leder og kanter end Carlsberg. Smedegaard var kendt for sin enorme intim-viden om Carlsberg ned til kapacitetsstørrelser på bestemte beholdere. Det er Mærsk alt for stor en virksomhed til. "Når det er sagt, så har jeg bare nul respekt for for folk, som tror, at det at lede mennesker er bløde værdier og processer. En virksomhed kan kun ledes af mennesker, som er brændende interesseret i markedet og forstår deres kunders behov....". ..... "Det tjener ikke noget formål, at man arbejder hele tiden. Man er nød til at have et break en gang imellem ...... men jeg har altid en Blackberry eller en computer med mig, og jeg svarer på mine e-mail hver dag". Ledelsorienteringen er: markedsbevidsthed, omkostningsbevidsthed og decentralisering. Problembarnet Mærsk Line må have to-tre år til at komme op som world class performer igen.
Voksende mangel på søofficerer i fremtiden
Flere skibe på verdenshavene medens unge foretrækker at holde sig på landjorden vil betyde at søfarten kom i alvorlig mangel på arbejdskraft, viser en undersøgelse fra Drewry Shipping Consultants. I år mangler der 34.000 officerer, men tallet vil vokse til 90.000 i 2012 vurderer Drewry, som samtidig spår at mange vil blive forfremmet over deres evner og lønningerne vil blive presset op med 8% over de næste 2 år. Drewry mener at den optrappede indsats for rekruttering formentlig er for sent ude.
Færøernes fiskeflåde tvunget til kaj
Olieprisen har betydet at det er underskudsforretning for mange fiskebåde at gå på havet. Hverken politikere eller redere ønsker at der igen indføres offentlig støtte, men fiskeri udgør 99% af Færøernes eksport og situationen er alvorlig mange steder.
"Danmark har i dag sendt et forslag om et CO2 design indeks for nye skibe til IMO. Forslaget medfører, at nye skibe skal designes og bygges, så de udleder væsentlig mindre CO2, end de skibe vi kender i dag. Dermed vil der være skabt et stærkt incitament til at fremme brug af eksisterende og nye tekniske løsninger, som kan mindske nye skibes CO2 udledning."………………
Ledigheden igen faldet
Fra marts til april røg 3.300 ud af den sæsonkorrigerede ledighedsstatistik og den samlede ledighed er nu under 50.000 svarende til 1,8% af arbejdsstyrken. Ledigheden har været faldende siden december 2003. Den højeste ledighed i dag måles på Bornholm med 4,2%.
Match fra Jobnet
På "min side" præsenteres ledige hver uge for 10 job de kan søge, og hvor "Jobnet" matcher indlagte job med de lediges kvalifikationer i henhold til det indlagte CV, eller sådan er det angiveligt tænkt at skulle fungere. 3F's A-kasse som hjælper en ufaglært, ordblind, som ikke har kørekort, med de ugentlige edb-tekniske øvelser hvor CV'et skal tjekkes osv, kan fortælle en historie, hvor det viste sig at 7 ud af de 10 foreslåede jobmatch lå helt uden for den lediges rækkevidde. Han blev således foreslået at søge job som forsker på et universitet, ingeniør og som chauffør. Den ledige giver udtryk for at han blev både gal og ked af det, og føler sig gjort til grin af "systemet".
Konflikten på det offentlige område
Stort ja
Næsten tre ud af fire FOA-medlemmer stemte ja til forligsteksten med kommunerne som indebærer en lønstigning på 13,4% over 3 år. Der var 156.000 stemmeberettigede og heraf afgav 65,2% deres stemme. Hermed er den suspenderede strejke på det kommunale område helt afsluttet, mens stemmeafgivelse på det regionale område, og med andet forligsindhold, fortsætter frem til 6. juni.
Røg i den royale kabys
Angiveligt har tjenerstaben ved det seneste royale bryllup været ved at få festmiddagen til at forsvinde i opvasken, fordi de nægtede at servere hvis der blev røget på de bonede gulve. Serveringen blev normaliseret da dronningen accepterede at fortrække til fri luft med prinseriet.
Rygeforbud i fængsler medførte arbejdsvægring
Canada har indført rygeforbud i alle fængsler fra 20. maj, og det fik mandag de indsatte i Springhill fængslet til at gå i strejke og nægte at deltage i arbejde og andre fængselsaktiviteter. Ledelsen har efterfølgende besluttet at låse alle 485 indsatte mænd inde i deres celler uden adgang til fællesarealer. Der forhandles med talsmænd for de indsatte om en løsning.
Uddrag fra Søfart nr. 22-23 30. maj 2008
OW fortsætter opgradering OW Bunker fortsætter med at modernisere og opgradere flåden. Senest er tre tankskibe købt ind som supplement til de fem skibe, som bunkervirksomheden i de seneste måneder har kontraheret eller taget ind på langtidscharter.
Uddannelser på international kurs Den danske, maritime uddannelsesverden er på vej mod yderligere internationalisering. Esbjerg Handelsskole lancerer således i samarbejde med Danmarks Skibsmæglerforening shippinguddannelsen i en engelsk version fra og med efteråret, og på SIMAC i Svendborg er en international linie med skibsofficersuddannelsen - også på engelsk - på trapperne.
Clipper Group køber to krydstogtskibe i USA Clipper har investeret i yderligere to krydstogtskibe, som overtages i løbet af indeværende uge. Dermed råder rederiet over i alt 14 skibe i dette forretningsområde – udover den færgetonnage der er placeret i Seatruck Ferries og Nordic Ferry Services. De to nyindkøbte skibe er reelt nybygninger, men har dog været lagt op i en længere årrække.
Tørlastmarkedet sætter ny rekord Så røg tørlastmarkedet igen gennem loftet. For anden gang på bare et halvt års tid slog raterne, sammenfattet i Baltic Dry Index (BDI), i sidste uge alle tidligere rekorder – men dog med et enormt dyk mellem de to toppe. Jubeltider for de danske bulk-rederier og –operatører? Ja, men der er også grund til stor forsigtighed.
DFDS Seaways trækker sig fra Bergen-Newcastle DFDS nedlægger ruten mellem Vestnorge og Newcastle 1. september i år. Samtidig foretager rederiet ændringer i DFDS Seaways' organisation på land og til søs. Begge tiltag sker efter en utilfredsstilende udvikling i passager-forretningen i de senere år, og kommer i første omgang til at berøre i alt 340 medarbejdere, der opsiges.
Grønnere kurs for Det Blå Danmark Det Blå Danmark skal være endnu bedre til at udstikke en grønnere kurs. Især er udledninger af CO2 fra skibe en væsentlig udfordring, og den udfordring gælder både for skibe, rederier, motor- og udstyrsproducenter. Blandt andet derfor var Søfartsstyrelsen forleden vært for et møde i et nyt partnerskab, der skal styrke arbejdet for at mindske CO2-udledninger fra skibe.
Digitale landvindinger til søs Efter mange års tøven ser det endelig ud til, at ECDIS kan få sit store gennembrud. Det skyldes blandt andet, at UK Hydrographic Office netop har lanceret sin nye service med godkendte elektroniske søkort - som vel at mærke dækker world wide.
Erhvervshavn gennem 200 år Havnen i Fredericia fejrer i år sit 200 års jubilæum. Siden de otte års gravearbejde i 1816 blev tilendebragt med indvielsen af det, der i dag hedder Gammel Havn, har Fredericia Havn vokset sig stor. Faktisk så stor, at de fysiske grænser nu fordrer, at havnen i de kommende år skal udvide uden at udvide grænserne.
Årsberetning fra Foreningen til Søfartens Fremme Året 2007 har for Foreningen til Søfartens Fremme været et positivt arbejdsår. Foreningen har deltaget i stande på messer, afholdt skoleforedrag, haft kontakt med vejledere, samarbejdet med de øvrige aktører omkring rekruttering af unge til uddannelse og beskæftigelse inden for "Det Blå Danmark". Søfart, som udgives af Foreningen til Søfartens Fremme, bringer i denne uge den samlede årsberetning.
Valutakurser
100 USD = 492,61 DKK
100 Euro = 758,97 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 162,50 (+3)
APM A-aktie: 58.700 (+400)
APM B-aktie: 58.400 (+200)
D/S Norden: 580 (+22)
DFDS: 770 (+16)
Mols-Linien: 220 (+5)
Børsen, 30/5
|