CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - møder DFDS hele dagen
Christian Petersen - Søfartens Arbejdsmiljøråd
Jannik Madsen - sygemeldt foreløbigt ugen ud
FRA MEDIER
Kaprede "Amiya Scan"
Det dansk chartrede skib "Amiya Scan", som blev kapret mandag ud for Somalia, er dukket op 1200 kilometer nordøst for Mogadishu (i havnebyen Bargai). Somalias kystvagt har sat kurs mod skibet. Det hollandske rederi har været i kontakt med piraterne, men ønsker ikke at oplyse noget om forhandlinger.
Mærsk er utilfreds med Algeciras og truer med at forlade havnen
Mærsk Line kræver større effektivitet og pålidelighed, ellers vil rederiet, som er største kunde, forlade havnen. Det sker samtidig som APM Terminals forhandler overenskomster med havnearbejderne og medens havnen er ved at synke under store godsmængder. Mærsk er allerede ved at omdirigere til Malaga og Marokko. Talsmand for Mærsk siger at rederiet gerne vil blive i Algeciras, men i dag er der andre muligheder.
Fællestillidsmanden på Lindø er optimist
Meldingen fra Lars Hansen, fællestillidsmand for de 2.900 ansatte på Lindø-værftet, vil gå konstruktivt ind i forhandlinger om besparelser og er ikke negativt indstillet, selvom "det selvfølgelig er sjovere at dele penge ud". Poul Hansen tror på masser af fremtid for værftet fordi det producerer et enestående produkt som ingen i verden kan hamle op med. Forhandlingerne mellem ledelse og medarbejdere fortsætter og forventes afsluttet mandag.
Verdens største vindmøller i Kattegat
I følge fagbladet Ingeniøren, skal en vindmøllepark brede sig over 60 kvadratkilometer i Stora Middelgrund, med havdybder på 15-30 meter. Universal Offshore AB vil starte med en 120 meter høj mast hvorfra der skal måles i et år for at finde de bedste placeringer af møllerne som er projekteret til 200 meters højde. Projektet er kalkuleret til 10 milliarder kroner og samlet produktion til 3 TWh, som svarer til omtrent en tiendedel af Danmarks samlede elforbrug. Det er svenske investorer som med statsstøtte står bag projektet.
Mols-Linien jubler med over 10-års jubilæum for Storebæltsbroen
Direktøren for Mols-Linien, Preben Wolff, var i 1999 ikke særlig begejstret for Storebæltsbroen og færgeselskabet kunne året efter præsentere et underskud på 194 millioner kroner. Men i dag er der kærlighed mellem bro og færgeselskab. Mols-Linien oplever at mange flere tager turen over Storebælt og benytter færgen den ene vej og broen den anden. Den større fleksibilitet giver flere kunder til alle.
Tidsplan for Fehmern-bro holder ikke
Den aftale om en folkeretslig bindende traktat mellem Danmark og Tyskland om en Fehmern-bro, som blev indgået i juni 2007, holder ikke. Dengang aftalte parterne at en aftale skulle underskrives "ultimo 2007", men traktaten er stadig ikke klar. Ministeren udtaler at det skyldes grundighed med en kompliceret traktat.
65-årig fyret mod sin vilje
COOP Danmark A/S har fyret en medarbejder med henvisning til at vedkommende bliver 65 år 15. juni. Først fik medarbejderen at vide, at hun kunne fortsætte på nedsat tid, men fik efterfølgende besked på at det kunne hun ikke på grund af gældende overenskomster. Personalechefen fra COOP Danmark henviser til de kollektive aftaler med mange fagforeninger, men fra HK's side afviser man begrundelsen med henvisning til en EF-dom, som HK fortolker således at det er i strid med diskriminationsbestemmelser. COOP Danmark vil gerne diskutere aftalen med fagforeningerne. HK har i forvejen en sag kørende hvor en ansat i Arla er opsagt på grund af alder.
Fagforeningspres
Zapera har udført en analyse for de kristelige som viser at 400.000 personer føler deres rettigheder krænkede på grund af manglende ret til frit fagforeningsvalg. Presset er mest udtalt på offentlige arbejdspladser. 63% angiver at presset kommer fra tillidsmanden, medens 19% peger på arbejdsgiveren. Formanden for de kristelige, Søren Fibiger Olesen, føler sig svigtet efter dommen fra menneskerrettighedsdomstolen fra januar 2006 som forbød eksklusivaftaler, men lover at de kristelige vil arbejde videre for det frie valg.
Konflikten på det offentlige område
Der er 160.000 stemmeberettigede medlemmer af FOA og torsdag d. 29. maj kl. 12.00 offentliggøres resultatet af urafstemningen. En tidligere meningsmåling tyder på et ja til forligsforslaget som giver 13,4% i lønstigning over 3 år. Stemmeprocenten er allerede nu over 50%, og det er rekordmange til sammenligning med afstemninger i 2005 og 2002, hvor stemmeprocenterne var på henholdsvis 38,2 og 35,7%.
Sundhedskartellet har ny kontakt med regionerne
Connie Kruckow har onsdag eftermiddag kontaktet regionerne med henblik på at genoptage drøftelserne og inddrage vikarmillionerne som en del af en løsning på konflikten. Kruckow har en ny ide som hun vil forelægge regionernes formand Bent Hansen. Sundhedskartellets krav til et resultat er stadig 15% og en ligelønskommission.
Konflikt om Nordpolen måske afværget
Udenrigsminister Per Stig Møller og landsstyreformand Hans Enoksen har været værter for en konference om Nordpolen, med deltagelse af Norge, Rusland, Canada og USA. Symbolkrigen er nu afløst af en erklæring om intensiveret samarbejde og den danske udenrigsminister mener en spirende konflikt er afværget.
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN torsdag d. 29. maj
9) 3. behandling af lovforslag nr. L 151:
Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension).
Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).
(Fremsættelse 28.03.2008. 1. behandling 17.04.2008. Betænkning 15.05.2008. 2. behandling 27.05.2008).
10) 3. behandling af lovforslag nr. L 152:
Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service. (Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.).
Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).
(Fremsættelse 28.03.2008. 1. behandling 17.04.2008. Betænkning 15.05.2008. 2. behandling 27.05.2008. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).
http://www.ft.dk/default.asp?ptag=pdoc&pdoc=/20072/ftda/20080529_79.htm
Valutakurser
100 USD = 486,10 DKK
100 Euro = 759,0 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 159,50 (+4,50)
APM A-aktie: 58.300 (+200)
APM B-aktie: 58.200 (+300)
D/S Norden: 558 (+16)
DFDS: 754 (+15)
Mols-Linien: 215 (+2)
Børsen, 29/5