Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
26/5-2008 09.41
26.5-2008
CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - møder hele dagen
John Ibsen - 13.00 møde i Danmarks Rederiforening
Jannik Madsen - sygemeldt foreløbigt ugen ud
 
FRA MEDIER
 
Somaliske pirater frigiver kapret skib
Fragtskibet "Victoria" er frigivet og eskorteret ud af området af somaliske soldater, efter at været holdt kapret en uges tid. Der er ingen oplysninger om løsepenge og kursen er nu sat mod Mogadishu som lasten er bestemt for.
 
Tre rederier kan nu byde på sejladsen til og fra Bornholm
Trafikministeriet har prækvalificeret rederierne Gotlandsbolaget, Mols-Linien og Nordic Ferry Services (BHT + Clipper), til at afgive bud for den næste periode. Deadline er 15. september og forhandlingerne starter primo 2009. Direktør for BHT Mads Kofoed er utilfreds med udbudets forudsætninger for olieprisens variation, som betyder at rederiet må tage højde for meget høj oliepris.
Maritime Danmark/P4 Bornholm/Scandinavian Shipping Gazette, 25/5 09.22, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2006
 
Kaptajn og styrmand fra "Rudokop" får bøder
Den ombyggede slæbebåd sejlede onsdag morgen en dansk kutter i sænk ved Bornholm, og forsøgte efterfølgende at flygte fra ulykken. Kaptajnen havde ikke vagt, men har fået en bøde på 20.000 kroner for beruselse og styrmanden som havde vagten har fået en på 10.000 kroner fordi han ikke stoppede efter kollisionen.
Maritime Danmark/Bornholm.nu, 25/5 09.42, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=2007
 
Olielækage i Nordsøen
Der lækkes olie fra Statfjord A og 200 ansatte på platformen er ved at blive evakueret. Kun mandskab som skal deltage i beredskabsindsatsen bliver tilbage. Situationen er alvorlig fordi der dannes gas ved platformen. Platformen ligger langt ude i Nordsøen tæt ved den britiske sokkel.
 
Olieudslip stoppet
Lørdag eftermiddag begyndte de ansatte at vende tilbage til platformen, efter udslip af olie og gas var bragt under kontrol. Miljøkonsekvenser er vurderet til at være begrænsede. I december 2007 var der et andet uheld på Statfjord A med udslip af 4.000 kubikmeter olie, det næststørste i norsk oliehistorie.
 
Mærsk
Forventninger dæmpes for containerfarten
Eivind Kolding udtaler til Børsen, at rederiet har været forkælede med vækstrater på omkring 10%, men nu må der regnes med bare 5-6% i 2008 og i årene derefter. Det er fint for nogle industrier, men rederibranchen er gearet til højere vækst udtaler Kolding.
 
Motoren for Mærsk Line er Nordsøen
Containerdelen af Mærsk havde aldrig nået sin størrelse uden støtte fra olieindustrien i Nordsøen, mener en forsker. Siden begyndelsen af 70'erne hvor containerindustrien tog sin begyndelse, har der været et par gode perioder, men Mærsk har ikke haft del i den seneste efter 2005, på grund af plagerierne efter købet af P&O Nedlloyd. Mærsk har historisk set valgt rigtige tidspunkter at investere stort, og således midt i firserne hvor priserne var lave. Det forandrede sig med købet af P&O Nedlloyd.
Børsen, 26/5, side 6-7
 
Flåden fordobler miljømål
Reduktionen af CO2-udslip var på 3% fra 2006 til 2007, og rederiet fordobler nu sin målsætning for reduktionen frem til 2012 fra 5 til 10%. Rederiet arbejder selv med problemerne på flere leder og samtidig arbejdes der på bindende internationale aftaler.
 
Mærsk-fonden
Danmarks rigeste fond havde indtjeningsfremgang på mere end en milliard sidste år. Rekordåret var 2004 med en indtjening på 12,7 milliarder, og sidste års indtjenning var 4 milliarder herfra. Støtteformål i 2007 var bl.a. en skole syd for grænsen til det danske mindretal, Den Gamle By i Århus og Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
 
Historisk CO-aftale for søfarten
IMO dropper konsensus-princippet og Danmark er i front med forslag om CO2-mærkning af skibe og brændstofafgift. Aftalen er historisk fordi IMO sædvanligvis arbejder uhyre langsomt ud fra en konsensus-forudsætning. De fleste lande er nu enige om den kommende regulering ud fra ni principper, selvom flere lande prosterede højlydt mod det danske forslag. Danmark havde på forhånd sikret sig støtte fra de vigtigste søfartsorganisationer. Der vil formentlig blive problemer med lande som ikke vil føle sig bundet af aftalerne som skal diskuteres på et ekstraordinært møde i Oslo i juni.
 
ICS og ISF har afviklet deres årlige møde i Athen
På invitation fra de græske skibsejere har The International Chamber of Shipping og the International Shipping Federation afviklet deres årlige møde i dagene 19-21 maj.
Dagsordenspunkter:
* Reduktion af CO2-udledninger
* Human Element og søfarendes erhvervskompetencer
* 100% scanning af containere
* Kommunikation med regeringer
* Valg (Lars Vang Christensen vicepræsident for ICS)
 
Europæisk netværk for Mærsk-ansatte
Søfartens Ledere har deltaget i et ETF-møde i Bruxelles sammen med repræsentanter fra Holland, Storbritannien, Spanien og Sverige, med henblik på at afdække bredden og behovet for fælles fodslag i relation til Mærsk. I august 2006 vedtog de delegerede på ITF's verdenskongres i Durban at etablere et internationalt netværk i relation til Mærsk. Mødet i Bruxelles omhandlede den europæiske del af dette netværk. September 2008 afholdes næste netværksmøde, dennegang i ITF-regi.
 
Formand for maskinmestrene genvalgt til bestyrelsen i EMUC
Formanden for Maskinmestrenes Forening, Per Jørgensen, er genvalgt til bestyrelsen i Europas Maritime Udviklingscenter (EMUC).
 
Udnævnelser i Danmarks Rederiforening
Advokat Anne Louise Wulff er udnævnt til overenskomstchef.
Konsulent Bertil Hohlmann er udnævnt til kontorchef i Arbejdsmarkedsafdelingen
Rene Piil Pedersen er udnævnt til sekretariatsleder med ansvar for samarbejde med Rederiforeningen af 1895.
Søfart, 23/5, side 2
 
Ledige som søger job fra jobportalen til grin
Fyens Stiftstidende har undersøgt de ledige job som er opslået på jobportalen ved at ringe til 50 virksomheder på Fyn. Det viser sig at op mod 30% af de opslåede job slet ikke eksisterer, skriver avisen. Lederen af 3F's A-kasse på Fyn, Johnny Eslykke, siger at det bekræfter hans opfattelse at manglen på arbejdskraft i Danmark er stærkt overdrevet.
 
Konflikten på det offentlige område
FOA forlig med kommunerne
FOA-medarbejderne genoptager arbejdet på sygehusene mandag efter et forlig som betyder 13,4% i lønstigning over 3 år. Dennis Kristensen mener det er et rimeligt men ikke et prangende resultat set i relation til de 14,1% som er givet på det kommunale område. Formanden for FOA lægger vægt på at opbakningen i hovedbestyrelsen ikke er så stor som den synes med 41 for og 14 imod, fordi repræsentanterne for de store byer stemte imod, og formanden afventer nu urafstemningen med stor spænding. Resultatet af afstemningen skal foreligge 6. juni. Fristen er et krav fra regionerne og kan kædes sammen med at Folketinget går på ferie 12. juni.
 
FOA-forliget presser sygeplejerskerne
Forliget sætter voldsomt pres på de strejkende sygeplejersker som nu må se i øjnene at de kan få mere ved forhandlingsbordet end ved et regeringsindgreb.
 
BUPL konstaterer der er flere penge i kassen
Når FOA kan strejke og forhandle sig til flere penge, må der også være flere krummer til pædagogerne, mener BUPL-formand Henning Pedersen. Han fastholder sin forhandlingsvilje på vegne af de 60.000 strejkende medlemmer. Kommunerne på deres side fastholder at der ikke er flere penge i kassen at forhandle om.
Politiken/ritzau, 23/5 19.56, http://politiken.dk/erhverv/article513435.ece
 
Konjunktur og arbejdsmarked uge 21
Emner:
* Fald i antallet af jobannoncer
* Forbrugertilliden fortsætter med at falde
* Positiv og stigende nettoindvandring
* LO's økonomiske prognose: Forventer færre beskæftigede og flere ledige
* Svagt fald i antallet af efterlønsmodtagere
* Sverige foretrækkes blandt efterlønsmodtagere, som flytter udenlands
 
Valutakurser
100 USD = 486,70 DKK
100 Euro = 759,08 DKK
Danske Bank, 23/5, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 162,50 (-1,50)
APM A-aktie: 57.600 (-500)
APM B-aktie: 57.700 (-400)
D/S Norden: 566 (-16)
DFDS: 737 (+12)
Mols-Linien: 220 (+1,50)
Børsen, 26/5



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX