CO-SØFART KALENDER
Ole Philipsen - 10.00 Danmarks Rederiforening, DIS-kontaktudvalgsmøde
Ole Strandberg - arbejder hjemme
FRA MEDIER
Den russiske kaptajn må blive på klippeøen
"MCL Trader" der i weekenden kolliderede med Bornholm og med en kaptajn på broen med en promille på 2,38, er nu sejlet videre på sin egentlige kurs med ny kaptajn ombord, og med buler i skroget. Den berusede kaptajn er derimod varetægtsfængslet yderligere en uge frem til 27. maj. Anklagemyndigheden vil have ham frakendt retten til at føre skib i dansk farvand.
DFDS usikker på udvikling
Direktør Niels Smedegaard udtaler at rederiets finansielle forventninger for hele 2008 er behæftet med høj grad af usikkerhed. Alligevel fastholdes forventningen om resultat før skat på ca. 500 millioner kr., hvor første kvartal har givet et underskud på 58 millioner efter en omsætning på næsten 2 milliarder. I første kvartal har markedsudviklingen været uændret, men den er under pres som følge af finansiel uro, høje oliepriser og den svage dollar. Det skuffende kvartalsregnskab sendte aktien ned med mere end 5%
Klip fra regnskabet for pax-skibene:
Tal for de fire kvartaler i 2007 og 1. kvartal 2008 gengivet i millioner kroner, med 1. kvartal 2007 og 1. kvartal 2008 boldede:
Nettoomsætning: 333, 517, 650, 432, 320
Driftsresultat før afskrivninger: -49, 99, 191, 8, -88
Afkast af investeret kapital (%): -20,1, 10,2, 27,6, 0,0. -29,3
Bemærkninger til regnskabet:
"I lyset af resultatudviklingen er der i kvartalet igangsat et omfattende projekt til forbedring af indtjeningen i Passenger Shipping. Der vil løbende blive orienteret om relevante tiltag i takt med at disse iværksættes".
3 milliarder til shopping
Niels Smedegaard har fået stukket en check på 3 milliarder i baglommen til at gå på shopping som led i strategiplanen "Fra ruter til netværk". Iagtagere har spekuleret i om det f.eks. kan betyde en handel mellem Mærsk og DFDS af Norfolk Line med 2000 ansatte i 13 lande. DFDS har tidligere købt Norfolk Lines container-forretning af Mærsk, men Smedegaard vil ikke kommentere på konkrete planer.
Fyringer kan blive en realitet i Seaways
I interview i TV2-nyhederne tirsdag aften udtaler Smedegaard at rederiet nu nøje vil følge den kommende udvikling i Seaways, og på direkte spørgsmål om Oslo-ruten vil blive overvejet, eller der kan tænkes fyringer i pax-rederidelen, er svaret, at nu vil man se hvad de planlagte projekter vil bevirke og intet er sikkert (fyringer: "Det kan ikke udelukkes").
TV2-nyhederne, 20/5 22.00
Olieprisen
Det er lykkedes rederiet at sende 80% af regningen på olie som er forhøjet med 100 millioner kroner, videre til kunderne gennem såkaldte RAF-klausuler i selskabets fragtaftaler. Så er der 20 millioner tilbage som selvfølgelig også har haft indflydelse på seneste regnskab.
Børsen, 21/5, side 6
Byen Hamborg med i bud på Hapaq-Lloyd
Bystyret har besluttet at deltage i et bud på containerrederiet, sammen med M.M. Warburg & Co. og milliardæren Klaus-Michael Kühne. Byen vil indgå med en andel på 20% til en værdi af ca. 200.000 euro i et nyt selskab med henblik på overvejelser om at købe containerrederiet for at sikre arbejdspladserne.
Børsen, 21/5, side 22
Nordens kvartalsregnskab
Regnskabsbemærkninger:
EU’s maritime dag
Med den første "EU Maritime Day" d. 20. maj 2008, satte EU fokus på søtransportens betydning for velfærd, miljø og beskæftigelse. Havet og den maritime sektor er af afgørende betydning for Europas velfærd og velbefindende, udtaler EU-kommissionens formand José Manuel Barroso. Søtransport tegner sig i dag for 90% af EU’s udenrigshandel og 40% af den interne handel. I et oplæg hedder det at Europa har brug for at opreholde en "maritim klynge med højt kvalificerede søfolk og maritime fagfolk".
Steen Bryde koster Capinordic-banken 12 millioner
Steen Bryde blev en del af velhaverbanken Capinordic da banken i 2006 overtog noget af Brydes finansielle virksomhed. Efter godt et år vurderede banken at Bryde havde for travlt med egen forretning og lod ham fratræde en stilling som direktør. Det har efterfølgende bevirket en ekstraordinær nedskrivning af koncernens goodwill på 12 millioner kroner. Men banken har det ellers godt er meldingen.
Sygdom og ulykke om bord – hvad kan fritidssejleren gøre?
"Søsportens Sikkerhedsråd har udarbejdet en håndbog, der beskriver, hvordan man håndterer sygdom og ulykke om bord. Håndbogen er sponseret af TrygFonden og netop udsendt til 47.000 fritidssejlere. Den kan også downloades gratis på Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside
www.soesport.dk. Håndbogen er skrevet i samarbejde med Mentor Instituttet og
www.laegevagten.dk."
Reportage fra Bremen: 1st International Ship-Port – Interface Conference "TheHuman Element at the Ship/Port Interface".
"Søfartens Lederes sekretariatschef Fritz Ganzhorn deltager i disse dage i ISPIC 2008 i Bremen. Han har sendt os denne rapport: Konferencen har et bredt spektrum af indlæg og emner med fokus på, hvad der sker, og hvilke udfordringer og problemer der opstår, når havn og skib mødes for at udveksle last, varer og personer. I dette møde er det vigtigt, at der udvikles strategier for de menneskelige ressourcer på skibene, i havnene, hos operatører og myndigheder som understøtter et sikkert arbejdsmiljø og understøtter et sikkert og effektivt møde mellem skib og havn."
Søfartens Ledere, 20/5,
Skrappere kurs overfor ledige kan skaffe flere arbejdsben
Økonomisk vismand, professor Michael Rosholm, mener en skrappere aktiveringskurs for ledige kan skaffe 25.000 flere mennesker på arbejdspladserne, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd støtter forslaget. "Truslen om aktivering" er langt mere effektiv end aktiveringen udtaler professoren, og 15.000 personer kan findes ved et såkaldt intensiveret kontaktforløb med mødepligt. Yderligere 10.000 kan skaffes ved rent faktisk at hjælpe ledige som mangler kvalifikationer. Det anslås at der i dag mangler 50.000 mennesker på arbejdsmarkedet.
Nu er det ikke antal ledige men antal jobs der falder
Opbremsning i økonomien kan nu måles på antal af stillingsannoncer på internettet. Annoncetilgangen faldt således med 10% i april. Cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian, udtaler at det ikke entydigt siger noget om større ledighed, men det er da en god indikation siger han, og peger samtidig på byggebranchen som motor for økonomi i lavere tempo.
Konflikten på det offentlige område
FOA-formanden Dennis Kristensen er blevet pessimist når det gælder udsigten til et forlig med regionerne. Det hele lugter af et politisk indgreb efter 29. maj, hvor FOA-medlemmerne er færdige med at stemme om forliget på det kommunale område. For øjeblikket strejker 4.300 medlemmer i regionerne og der er varslet udvidelse med yderligere 2.600 medlemmer fra 18. juni.
BUPL-konflikten kommer FOA på tværs
De 13.000 strejkende BUPL-medlemmer får nemlig nogle kommuner til at lukke helt ned for institutioner hvor det også rammer FOA-medlemmer som ikke er i strejke. Dennis Kristensen accepterer selvfølgelig BUPL-konflikten, men finder det nedgørende at nogle kommuner mener ingen børn overhovedet kan blive passet når der er pædagogmedhjælpere fra FOA i arbejde.
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN onsdag d. 21/5
4) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:
Per Clausen (EL):
Er ministeren enig i, at der er et rekrutteringsproblem inden for sundhedssektoren, og er ministeren enig i, at en del af løsningen på dette problem er gode løn- og ansættelsesforhold?
(Spm. nr. S 1558).
5) Til beskæftigelsesministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
Er ministeren enig i, at det er tudetosset, at der på grund af, at de supplerende dagpenge beskæres, vil blive mindst 900 flere fuldtidsledige?
(Spm. nr. S 1582).
Valutakurser
100 USD = 489,84 DKK
100 Euro = 758,96 DKK
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 168 (-7)
APM A-aktie: 58.800 (-1600)
APM B-aktie: 58.800 (-1500)
D/S Norden: 619 (-32)
DFDS: 743 (-34)
Mols-Linien: 215 (-5)
Børsen, 21/5