Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
DAGEN
22/4-2008 09.47
22.4-2008
CO-SØFART KALENDER
 
Ole Philipsen – 12.00 møde med DFDS
Jannik N. Madsen - feriedage
 
FRA MEDIER
 
Kaprede spanske fiskebåd
Da kaptajnen på det kaprede spanske skib tog telefonen som ringede ombord, nåede han at få sagt "Jeg er kaptajn på båden ... Vi er alle OK, og for øjeblikket er der ikke noget problem"
, før telefonen blev revet ud af hånden på ham og en af piraterne over telefonen til Spaniens nationale radiostation udtalte, at der ønskedes løsepenge for gidslerne.
Politiken/ritzau, 21/4 14.07, http://politiken.dk/udland/article498067.ece
 
USA og Frankrig vil sammen forelægge forslag for FN om at udenlandske regeringer kan forfølge pirater ind i somalisk farvand. Det sker på spansk appel efter en spansk fiskebåd nu er kapret med 26 mand ombord.
Berlingske Tidende/business.dk/ritzau/AFP, 22/4 08.25, http://www.berlingske.dk/article/20080422/verden/804220314/
 
Ny chef for DFDS Seaways
Niels Smedegaard glæder sig over at kunne overdrage roret for den altid betrængte passagerdivision til Carsten Jensen, som har været medlem af ledelsen i rederiet siden 2005, og har værdifuld ballast fra internationale ledelsesposter. Carsten Jensen har været midlertidig leder siden december, hvor Søren Jespersen forlod posten uden sammenhæng med divisionens problemer. Carsten Jensen indtræder nu også i koncernledelsen som direktør for Passenger Shipping.
Jyllandsposten/epn.dk/RB-Børsen, 21/4 14.53, http://epn.dk/handel_service/transport_logistik/article1324007.ece
 
Kunderne hos Mærsk Line igen tilfredse
Strategiplanen Streamline begynder nu at vise positive effekter. Leder af containerforretningens strategikontor, Flemming Steen, kan konstatere at kundetilfredsheden er på sit højeste niveau og mener at det er en længere proces med fokus på kunderne og Streamline-strategien som nu slår igennem.
 
Svækket Steen Bryde til generalforsamling
Finansmanden er tynget af de store fald på ejendoms- og aktiemarkedet og har bl.a. måtte pantsætte sin strandvejsvilla, sit sommerhus og sine aktier i Capinordic. Det bliver derfor knald eller fald for Bryde på Nordic Tankers generalforsamling i morgen, hvis det igen mislykkes at overtage magten. Forud har Steen Bryde nemlig bundet sig til opkøb af aktier for 1,3 millioner kroner som ikke kan bruges hvis han ikke kan sætte sig i den polstrede stol i bestyrelsen.
Maritime Danmark/epn.dk, 21/4 09.11, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=1763
 
Bryde svarer igen
Oplysningerne som er gengivet ovenfor i Maritime Danmark, stammer fra Jyllandsposten (epn.dk). Steen Bryde udtaler nu at Jyllandsposten er fuld af løgn og latin, og journalisten har ikke forstået økonomien i Bryde-gruppen. Artiklerne er skrevet i fri hånd, ingen af oplysningerne er korrekte og ingen af de omtalte personer er interviewet i sagen. Det savner mening at gendrive alle de fejlagtige påstande udtaler Bryde.
Berlingske Tidende/RB-Børsen, 21/4 17.12, http://www.business.dk/article/20080421/transport/80421099/
 
Danske Bank advarer mod Mols-aktien
Rederiets markedsværdi har nu rundet 3 milliarder kroner, men Danske Bank advarer om at aktien er pustet op til noget nær det dobbelte af sin reelle værdi, med baggrund i at aktiekursen styres af en række spekulanter. Siden nytår er værdien steget med 12% mod et fald på 10% i det almindelige aktiemarked, og siden januar 2007 er der tale om en stigning på 122% mod et fald i KAX-indekset på 6%. Mads Zink fra den Danske Bank nøjes med at "undre sig". Der er fire store aktionærer i selskabet som alle kender hinanden og som tilsammen ejer over 50% af aktiekapitalen, medens pensionsfonde har begrænsede aktieporteføljer. På selskabets generalforsamling på torsdag vil der blandt andet blive foreslået tilbud til medarbejderne om at modtage aktier op mod en værdi af 22.000 kroner mod at acceptere en lønnedgang det følgende år.
Børsen, 22/4, side 12-13
 
Digitalisering på skibene
Iver C. Weilbach & Co. A/S har taget initiativ til et seminar om digitalisering ombord på skibe som finder sted 7. maj i Toldbodgade, København.
 
Udstyr fra Galathea 3 sælges på auktion
Salget annonceres på ekspeditionsfondens hjemmeside og forventes gennemført og afviklet i første halvdel af 2008. Besigtigelse den 8. maj og d. 9. maj på Søværnets Depot i Nordjylland.
 
Konfliktnyt
Fra mandag udvides konflikten hvor 6.000 dagplejere i børneinstitutioner i 23 kommuner inddrages. De 6.000 vil konflikte hver dag i ugen og det skærper situationen for forældre som skal finde alternative plejepladser, hvor det lettere kan lade sig gøre på enkeltstående dage.
Politiken/ritzau, 21/4 14.18, http://politiken.dk/indland/article498070.ece
Strejken skæpper godt i kommunekasserne. F.eks. har Århus Kommune sparet næsten 2 millioner kr. på strejken i ældreplejen. Det skyldes ingen løn til vikarer og mindre lønudgift til det faste personale.
 
Spredte udsagn fra analyser og omtale
Arbejdsgiverne sparer penge, men har ikke råd til at imødekomme krav fra de strejkende. Løsning findes kun i Folketinget.
Desto mere effektiv nødberedskabet er, desto længere kan strejken vare og desto mere slidt bliver dem som arbejder.
Strejken kan kun løses ved Folketingets indgriben og det venter alle på.
Det er politikerne fra 3 partier som har stillet organisationerne flere penge i udsigt.
Det er mediebilledet som afgør hvornår der bliver grebet ind.
 
De gule har mistet medlemmer på konflikten
Frygten for ikke at være berettiget til konfliktstøtte har fået mange medlemmer af de gule fagforeninger til at søge tilbage til de overenskomstbærende organisationer. Både de kristelige, Danmarks Frie Fagforening og A3E har således mistet medlemmer, skriver Kristeligt Dagblad. Søren Fibiger Olesen fra de kristelige oplyser, at de normalt ville have fået overført et par hundrede medlemmer fra pædagoger og social- og sundhedsassistenter i perioden siden nytår, men i stedet har de mistet ca. 100.
 
Konfliktstatistik 2007 og 2006
I 2007 var der 91.700 tabte arbejdsdage på grund af arbejdskonflikter mod 85.800 i 2006. Til gengæld var konflikterne i 2007 gennemsnitligt meget kortere med i alt 862 konflikter mod 476 i 2006.
 
3F-postkort fra de ledige til beskæftigelsesministeren
I 3F's lokalafdelinger kan medlemmerne nu hente postkort med fortrykt tekst og sende til beskæftigelsesministeren som protest mod den spild af tid det er at pusle med CV'et på jobnet. CV-arbejdet er i bedste fald spild af tid udtaler Morten Kaspersen fra 3F's a-kasse. Det er helt andre kanaler til arbejde som virker viser undersøgelser.
 
Tyrkisk barber dømt til døden for at forbande guderne i Jeddah
To af barberens kunder havde meddelt politiet at han havde forbandet både Gud og profeten og der var ikke noget personligt udestående mellem de tre har barberen erklæret. Dødsdommen faldt d. 31. marts og barberen har tilsyneladende ingen forsvarer. Flere saudiarabiske jurister mener imidlertid barberen skulle have haft ret til ar angre. Kongen kan ikke benåde fordi der er tale om en såkaldt 'hadd-dom'. Afgørelsen er appelleret og der håbes på en forsvarer.
Politiken/ritzau, 21/4 13.39, http://politiken.dk/udland/article498029.ece
 
FRA FOLKETINGETS DAGSORDEN TIRSDAG:
6) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 27:
Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre.
Af Pernille Vigsø Bagge (SF), Anne-Marie Meldgaard (S), Lone Dybkjær (RV) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
(Fremsættelse 14.12.2007. 1. behandling 25.01.2008. Betænkning 02.04.2008).
 
7) 2. behandling af lovforslag nr. L 41:
Forslag til lov om Ligebehandlingsnævnet.
Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen).
(Fremsættelse 12.12.2007. 1. behandling 25.01.2008. Betænkning 02.04.2008. Ændringsforslag nr. 2 af 17.04.2008 uden for betænkningen af Eigil Andersen (SF) og Karsten Hønge (SF)).
 
8) 2. behandling af lovforslag nr. L 72:
Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om almene boliger m.v. (Takst for driftsorienteret tilsyn, indhentelse af økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og indhentelse af oplysninger om boligsøgende ved anvisninger af ledige almene boliger m.v.).
Af velfærdsministeren (Karen Jespersen).
(Fremsættelse 06.02.2008. 1. behandling 26.02.2008. Betænkning 09.04.2008).
 
Forespørgsel nr. F 15:
Forespørgsel til udenrigsministeren og beskæftigelsesministeren:
Hvilke initiativer vil regeringen tage over for EU for at sikre, at EF-Domstolen ikke blander sig i den danske konfliktret?
Af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL).
 
Valutakurser
100 USD = 482,02 DKK
100 Euro = 759,24 DKK
Danske Bank, 21/4, http://www.danskebank.dk/
 
Aktiekurser - slutkurser
D/S Torm: 154 (+6)
APM A-aktie: 50.000 (-700)
APM B-aktie: 50.100 (-800)
D/S Norden: 503 (+3,50)
DFDS: 703 (+5)
Mols-Linien: 1096 (-14)
Børsen, 22/4



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX