CO-SØFART KALENDER
Ole Strandberg – fagblade hjemme
Christian Petersen - 08.00 til 11.00 - Forelæsning Københavns Universitet
Bjarne Mørup - SK Bestyrelsesmøde
FRA MEDIER
Maersk Oil bruger milliarder på nyt oliefelt
Købet af Devons 25 % rettigheder i Jack feltet i den Mexicanske Golf er tæt på at være gennemført. Den kontante investering for rettighederne er på 300 mio. dollar (ca. 1,6 mia. kr.). Inden produktionsstarten forventes Maersk Oils at investere imellem 400 mio. dollar og 1 mia. dollar over tid. Den forventede andel af indvindelige ressourcer fra Jack feltet anslås til mere end 50 mio. tønder olieækvivalenter. Det er et lille, men vigtigt skridt imod at etablere produktion i den Mexicanske Golf, og vil gøre Maersk Oil i stand til at udnytte de synergier der ligger i dybhavsefterforskning og -produktion udtaler Jakob Thomasen, CEO i Maersk Oil, i en fondsbørsmeddelelse.
RB-Børsen 11.2, http://borsen.dk/investor/nyhed/176328/
Karsten Ree kritik afvises af Mols-Linien
I et interview i Dagbladet Børsen udtaler Karsten Ree, at rederiets flåde er ved at være nedslidt og vil kræve en renovering på omkring 10 mio. euro pr. fartøj. Udtalelsen kommer i forlængelse af med hans tanker om mulige køb af en aktiepost i rederiet.
Den udtalelse falder ikke i god jord hos Mols-Linien og i en fondsbørsmeddelelse skriver rederiet, at påstanden er forkert og direkte misvisende og på ingen måde dækkende over det høje tekniske niveau som Mols-Linien driver færgefart på.
Mols-Liniens færger er bygget i henholdsvis 1996 og 1998. De 3 hurtigfærger vurderes til at have teknisk restlevetid på 10-20 år og de 2 konventionelle kombifærger spås en restlevetid på 20-25 år. Færgerne bliver løbende serviceret efter avancerede vedligeholdelsesprogrammer - hurtigfærgerne med årlige dokninger - og kombifærgerne med dokning hvert andet år.
Mols-Linien påpeger samtidig, at rederiets certifikater, godkendelser og klassepapirer er uden anmærkninger fra klassifikationsselskaber og Søfartsstyrelsen.
Mols-Linien 11.2, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7096
Diana Shipping opkøb af skibe langt fra sikkert
Diana Shippings planer om at etablere en fond, der skal kunne købe kriseramte aktiver i containerskibssektoren, hænger i en tynd tråd. Det var FBR Capital Markets, der skulle løfte opgaven med at tiltrække investorer til fonden, men selskabet har kun skaffet ca. 85 millioner dollar. Sammen med 50 millioner dollar fra Diana, er det samlede beløb oppe på 135 millioner dollar. Men ligger langt fra målet på 300 millioner dollar. Diana var set som en attraktiv kandidat til at rejse penge i New York, men kursfaldene på Wall Street i sidste uge trak luften ud af den entusiasme, der var opbygget omkring investeringsideen, skriver Lloyd's List.
Fonden var tænkt som en juridisk selvstændig enhed, afhængig af Diana, og skulle stå for administration af containerskibene.
borsen.dk 10.2, http://borsen.dk/investor/nyhed/176324/
>Villum Clausen< får lov at sætte farten op
Miljøstyrelsen har - efter ansøgning fra BHT - givet rederiet lov til at anløbe Rønne Havn med 24 knob mellem ydermolerne, i stedet for de 20 knob der har været grænsen hidtil. Dette gælder dog kun, hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt.
Søfartsstyrelsen arbejder for tiden på at udarbejde et nyt sikkerhedskoncept for anløbene med >Villum Clausen< under vanskelige vejrforhold. Det sker efter at Opklaringsenheden har fastslået, at færgen jævnligt mistede styringen under anløb.
BornholmsTidende 11.2
Dubai World vil sælge Queen Elizabeth 2
Det gældsplagede Dubai World købte i 2007 krydstogtskibet af det britiske rederi Cunard for 100 millioner dollar. Den oprindelige plan var at gøre Queen Elizabeth 2 til et flydende luksushotel. Men som følge af den internationale økonomiske krise, er de planer er nu skrottet. Det skriver The Times. Dubai World har oparbejdet en gæld på 22 milliarder dollar, og kun en garanti fra staten Abu Dhabi på 10 milliarder, har muliggjort en fortsat afdragelse af gælden.
Ifølge avisen har Dubai World planer om at sælge ud af dets investeringer, bl.a. det verdenskendte Cirque du Solei
Epn.dk 10.2, http://epn.dk/brancher/transport/skib/article1976292.ece
MAKRELEN og HAVKATTEN fandt miner i Kattegat
Minerydningsfartøjerne lokaliserede i denne uge to miner i nordlige Kattegat. Minerne ventes bortsprængt inden øvelsen slutter fredag. Det var under en øvelse at MAKRELEN og HAVKATTEN fandt en forankret hornmine og en bundmine, som er blevet lagt ud af tyskerne og englænderne under 2. Verdenskrig. Minerne er stadig intakte og udgør de en risiko for skibsfart i området.
Optegnelser af ældre dato viser, at der er blevet udlagt omkring 3.500 miner i forskellige minelinjer i den nordlige del af Kattegat. Siden de to verdenskrige, er minerne enten blevet fundet, eller sunket til bunds. De er stadig meget farlige, fordi sprængladning og tændsatser kan bringes til detonation ved direkte kontakt
SOK 10.2, http://forsvaret.dk/SOK/Nyt%20og%20Presse/nationalt/Pages/2010-02-10-miner.aspx
Polakker flittige gæster i Lønmodtagernes Garantifond
De mange konkurser i 2009 gav nye kunder i LG (Lønmodtagernes Garantifond). Af fondens kunder i 2008 var 10 % fra Østeuropa. Og i 2009 ligger andelen af primært polakker, ungarere og estere på samme niveau. Det skriver 3F.dk.
Plat og snyderi med øst-arbejdere har bidraget til at dræne beholdningen hos garantifonden så kraftigt at den var tæt på at løbe tør ved årsskiftet. Cisco Partners, Jysk Mos, Nyhedsavisen, J. E. Rent og omdelerfirmaer for Jyllands-postens og Politiken er blot nogle af de firmaer, der har vidresendt lønudgiften for de ansatte østarbejdere videre til LG. Fonden opgør ikke udbetalinger efter nationalitet, men vurderer at 10 procent kunderne i 2009 var østeuropæere. Den andel af arbejdere fra øst, der må gå til LG for at få løn må anses for at være meget høj, og det uanset om det er cirka 4 % procent som i 2009 eller 10 % som i 2008.
2009 var et rædselsår for LG og fonden har netop sat virksomhedernes bigrag op fra 100 til 693 kr. pr. fuldtidsansat om året.
3F.dk 10.2 http://forsiden.3f.dk/article/20100210/NYHEDER/100209897/2140
BALTIC DRY INDEX
2630 (-76) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 11/2, http://www.dryships.com/pages/report.asp
BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 529,38 DKK
100 Euro = 734,44 DKK
Danske Bank, 11/2, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx
AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 39.920 (+260)
APM B-aktie: 41.850 (+250)
D/S Norden: 222,80 (-4,20)
D/S Torm: 56 (0)
DFDS: 402 (+2)
Mols-Linien: 55 (+3)
Børsen, 11/2
(Barno)
THORA LUND