DIS til brutto
Man 14/12-2009 16.05
Automatiske beregnere 2010
14.12-2009
ARBEJDSDIREKTORATET
Den årlige omregningsmodel fra Arbejdsdirektoratet er nu udsendt for 2010 (på grund af tekniske omlægninger i Beskæftigelsesministeriet hedder det nu i denne forbindelse Arbejdsmarkedsstyrelsen).
Omregningsmodellen er beregnet til at vurdere det man kan kalde "før-skat værdien" af en DIS-indkomst, af hensyn til a-kassernes beregning af dagpengesatser.
SAMMENLIGNING MED OMREGNINGSMODELLER BILFÆRGERNE
Arbejdsdirektoratets og bilfærgernes omregningsmodeller kan ikke direkte sammenlignes. Hos bilfærgerne bruger man kommunalskatteprocenten fra Hørsholm Kommune, medens Arbejdsdirektoratet bruger et vægtet landsgennemsnit af kommunalskatten som indhentes fra Skatteministeriet.
Herudover er der betydende forskelle i de to modeller, som stammer fra at bilfærgernes endelige beregningsmodel er forskellig fra den tekniske skattemodel.
AUTOMATISK BEREGNER CO-SØFART
Modellen er indarbejdet i vores automatiske "DIS til brutto"-beregnere for 2010 og udlagt på hjemmesiden (kan findes under menupunktet "Diverse" fra forsiden - alle tre blokke).
Samtidig med at 2010-beregnerne er udarbejdet og udlagt, er også historikken udlagt, således at man nu kan lege med sammenligninger mellem årene 2004-2010. Det kan måske være særlig interessant at se forskelle mellem 2009 og 2010 på forskellige DIS-niveauer.
Det skal for sikkerheds skyld understreges at 2010-modellen kun er udsendt i udkast, og at der altså må tages forbehold for eventuelle ændringer i en færdig udgave. Hvis ændringer mod forventning bliver udsendt vil de straks blive indarbejdet i den automatiske beregner.
DAGPENGEBEREGNER
Det er de færreste som vil have brug for DIS til brutto beregneren af hensyn til indsættelse i "dagpengeberegneren" som viser om man vil få maksimale dagpenge på en given indkomst. Langt de fleste har en løn som giver maksimale dagpenge.
Dagpengeberegneren er endnu ikke opdateret til 2010-niveau, men det vil den blive før nytår. Den maksimale dagpengesats i 2010 bliver 752 kroner om dagen i fem dage om ugen (mod 725 om dagen i 2009).
Spørgsmål/bemærkninger vedr. ovennævnte: