Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...
"Kanhave"
Ons 25/3-2009 19.28 Demonstration og behandling i Ankenævnet for Søfartsforhold
25.3-2009
Demonstration 03
3F Sømændene havde indkaldt til demonstration foran Søfartsstyrelsen, i forbindelse med Ankenævnet for Søfartsforhold's behandling af klagen over Søfartsstyrelsens godkendelse af bemandingsfastsættelsen for Samsø-færgen "Kanhave".

I følge faglig sekretær Morten Bach havde ca. 55 søfarende deltaget i
demonstrationen i løbet af eftermiddagen, som formentlig var en aldrig før oplevet begivenhed i Vermundsgade.
BEMANDINGSFASTSÆTTELSE
"Kanhave"
Ankenævnet for Søfartsforhold
25. marts 2009

(oprindeligt var ankenævnet indkaldt til sagsbehandling 15. januar, men på grund af forfald hos så den ene og så den anden, har sagen været udskudt)

Sagsbeskrivelse i hovedtræk
(opdateret 26/3 11.20)
(opdateret 31/3 15.01)

Ansøgning fra Nordic Ferry Services

16/6-2008
Ansøger rederiet om en forhåndsgodkendelse til bemanding af nybygningen "Kanhave", som skal indsættes på ruten Hou-Sælvig med en overfartstid på 50 minutter. Der er tale om en "dobbelt ender" færge til 600 passagerer og 120 biler på 2 dæk. Færgen er 91,43 meter lang, bredde 16,5 meter, dybgang 3,0 meter og på 4250 BRT. Der vil blive etableret autofortøjning i Hou og Sælvig. Besætningen vil arbejde i holddrift. Servicebesætningen (catering) vil senest en måned efter første tiltrædelse have erhvervet et godkendt sikkerhedscertifikat.

Driftbesætning:
1 skibsfører
1 styrmand
1 maskinchef
1 skibsassistent

Samlet bemanding afhængig af antal personer om bord:
Op til 150 personer: Driftsbesætningen
Op til 300 personer: + 1 i sikkerhedsbesætning
Op til 450 personer: + 2 i sikkerhedsbesætning
Op til 600 personer: + 3 i sikkerhedsbesætning
(personer = passagerer + besætning)

Høringssvar

4/8-2008
Maskinmestrenes Forening
Ønsker en rettelse til kravet vedrørende maskinchefens certfikat.

8/8-2008
CO-Søfart
Kan ikke tiltræde den af rederiet foreslåede bemandingsfastsættelse. Kravet til fornøden sikkerhed under sejlads vil forudsætte 1 skibsassistent yderligere. Konsekvensen af imødekommelse af rederiets ønsker vil være at der principielt vil kunne sejles med 593 passagerer med kun 4 sømandsuddannede besætningsmedlemmer, og 3 besætningsmedlemmer yderligere som ingen uddannelse har overhovedet fordi de er nyansatte.

10/8-2009
3F/Sømændene
Afviser rederiets ansøgning om forhåndsfastsættelse som værende for lille og mangelfuld. En driftsbesætning på kun 4 personer er problematisk alene af den grund at ved personforfald vil sikkerhedsmodulerne kollapse. Hvad med en kollision / mand over bord / brand samtidig?

11/8-2009
Søfartens Ledere
Har ingen indvendinger vedrørende navigatørbesætningen, men er bekymrede angående besætningens sammensætning i forhold til sikkerhed og de foreslåede ruller. Der er i rullerne anført stedfortrædere for skibsfører og maskinchef, men stedfortræderne har i forvejen nøglefunktioner. Ved blot en mands forfald fungerer rullerne ikke. Det er foreningens opfattelse at der skal være 1 yderligere skibsassistent.


Søfartsstyrelsens forhåndsgodkendelse

8/9-2008
Forhåndsgodkender Søfartsstyrelsen rederiets ansøgning vedrørende besætning. I godkendelsesbrevet bemærkes det at "Det er rederens ansvar, at skibet bemandes tilstrækkeligt, således at opgaver af betydning for skibets og de ombordværendes sikkerhed kan udføres forsvarligt".


Anker

26/9-2008
Sømændenes Forbund/advokatfirmaet Bjørst:
Indbringer Søfartsstyrelsens forhåndsgodkendelse for Ankenævnet for Søfartsforhold med påstand om at afgørelsen af 8/9-2008 ophæves, og sagen hjemvises til fornyet behandling i Søfartsstyrelsen. "Godkendelsen hviler på den overordnede betragtning, at der på intet tidspunkt vil være behov for samtidig bådrulle, brandrulle, evakuerings- og/eller MOB rulle". "Det er tilsyneladende også Søfartsstyrelsens vurdering, at det er muligt med en besætning på fire medlemmer stedse at opretholde en sikker bro- og maskinvagt". I medfør af STCW-konventionen er udkigstjeneste hovedreglen, hvilket betyder at der som udgangspunkt skal være to personer i brotjeneste. Kun een mand på broen forudsætter som minimum dagslys og herudover en række andre forhold opfyldt. En driftsbesætning på fire medlemmer kan ikke under alle forhold opfylde krav til sikker drift.

Subsidiær påstand at afgørelsen af 8/9-2008 stadfæstes med den ændring at der tilføjes 1 befaren skibsassistent.

3/10-2008
Søfartens Ledere:
Anker Søfartsstyrelsens afgørelse af 8/9-2008.
Driftsbesætningen på 4 personer er formentlig stor nok for den kommercielle drift af skibet, men foreningen er bekymrede når det gælder bemandingen af sikkerhedsrullerne. Hvis andre har anket sagen, er Søfartens Ledere indstillede på at lade deres anke indgå i samme sag.


Indkaldelse til møde i Ankenævnet for Søfartsforhold

12/1-2009
Indkaldelse til møde 15/1-2009  (som bliver udskudt flere gange)
Sagen gennemgås.
Søfartsstyrelsens har anmodet om afvisning af den del af klagen fra Søfartens Ledere, som vedrører sammensætning af skibets ruller, fordi "sådanne afgørelser træffes i medfør af lov om sikkerhed til søs og således ligger uden for ankenævnets kompetenceområde".

3F Sømændene har begæret offentlig procedure i sagen, hvorfor denne del af sagen behandles i offentligt møde, medens klagen rejst af Søfartens Ledere behandles i efterfølgende lukket møde.


Behandling i nævnet

(den offentlige del)

25/3-2009
Nævnsformand:
Landsdommer Marianne Levy

Ankenævnsmedlemmer fra de faglige organisationer:
Fritz Ganzhorn (Søfartens Ledere)
Per Jørgensen (Maskinmestrenes Forening)
Ole Philipsen (CO-Søfart)
Søren Sørensen (Sømændenes Forbund)

Ankenævnsmedlemmer fra arbejdsgiverside:
Koordinerende skibsfører Flemming Ejlersen
Kvalitetschef Niklas Karlsson
Driftschef Claus Nikolajsen
Kaptajn Richard Berg-Larsen

Procedure:
Sekretariatschef Michael Wengel-Nielsen (rederiet)
Advokat  Christian Riewe (Advokatfirmaet Bjørst for 3F Sømændene)

Vidne:
Indledningsvis blev et vidne fra rederiet, en chefkaptajn, udspurgt om sikkerhedsmæssige forhold med udgangspunkt i en teknisk tegning. Han forklarede at alt brandslukningsudstyr kunne manøvreres centralt fra broen, og at der på kommandobroen endvidere forefandtes en såkaldt havarikontrol central, tilsvarende som der findes på Søværnets fregatter. Hvis et af maskinrummene var ude af drift ville skibets hastighed ikke blive halveret. Efter kaptajnens mening ville der i praksis aldrig blive brug for røgdykkere, på grund af de enestående manøvremuligheder fra broen. I tilfælde af en katastrofe ville besætningens prioritering være:
1) Indkapsle en brand
2) Bruge alle slukningsmidler
3) Få passagererne i sikkerhed

Også evakuering fra skibet kan ske ved automatiseret udløsning af 6 redningsflåder fra broen, med plads til 150 passagerer i hver, som efterfølgende vil fortøjres ved nogle evakueringsporte i skibets sider. En MOB-båd med styrmanden ombord skal herefter trække flåderne væk fra skibet. Vogndækket skal sikres fri af passagerer ved afgang af den ene skibsassistent, og fortøjninger ved ankomst også fuldautomatiske med nogle sugekopper på hver side af skibet.

Afslutningsvis udtalte vidnet at han slet ikke var i tvivl om at 4 besætningsmedlemmer var rigeligt ved en samtidig brand og mand overbord situation og med 150 passagerer.

Spørgsmål fra de faglige organisationer:        
Fritz Ganzhorn: Stillede forskellige kritiske og tekniske spørgsmål vedrørende brandsikring og skibets og materiellets funktionalitet.

Ole Philipsen: Der er situationer f.eks i forbindelse med evakuering efter brand, hvor man har behov for en røgdykker for at sikre at der ikke er efterladt passagerer i brandområdet. Hvor skal røgdykkeren nu komme fra når alle 4 i driftsbesætningen er bundet til andre opgaver?
Kaptajnens svar var at man ikke kunne gøre begge dele på en gang. Enten måtte man bekæmpe brand eller også måtte man evakuere og så efterfølgende sende en mand tilbage for at eftersøge eventuelle efterladte.

Søren Sørensen: Henviste til gammel problematik om røggaseksplosition hvor det viste sig nødvendigt at skaffe udluftning i begge ender af skibet.
Kaptajnen henviste til at en sådan udluftning kunne styres fra broen.

Per Jørgensen: Havde ingen spørgsmål.
 
Spørgsmål fra nævnets arbejdsgiverside:
Ingen.

Advokat Christian Riewe fra Bjørst:
Henviste til netop fremkommet dokument fra Grækenland hvorefter et tilsvarende skib i græske farvande havde et bemandingskrav på ca. 13 personer, og spurgte reflektorisk om 4 personer kunne være nok til at bemande rullerne i alle situationer. Hvad nu hvis 1 af de 4 er unfit af den ene eller den anden grund (f.eks. er vedkommende selv skadet ved ulykkessituationen), og 1 person i øvrigt er afsat til at tage sig af passagererne?

Overbevist om at i en simultan brand- og evakueringssituation er 4 besætningsmedlemmer ikke tilstrækkeligt.

I modsætning til Søfartsstyrelsens måde at anskue kravet om udkig, så fremgår det af vagtholdsbekendtgørelsen, at det er en hovedregel at der altid skal være en på broen skikket til udkig, og ikke som SFS tager udgangspunkt i, at en sådan kan tilkaldes.

Ved en terrortrussel er der kun 1 person til rådighed til at lede efter sprængstof eller andet.

Sikkerhedsbesætningen udover driftsbesætningen, vil særlig i ferieperioder med afløsere og ekstrabemanding være uden særlig uddannelse.

Sekretariatsleder Michael Wengel Nielsen:
Grækernes bemandingsfastsættelser kan ikke sammenlignes med danske forhold. Der er givetvis tale om mønstrede besætninger i modsætning til vagthold som her, hvor alle er fuldt på arbejde hele tiden.

Den meget høje automatiseringsgrad er suppleret med en række servicekontrakter fra landjorden som f.eks. bestrider vedligeholdelsesarbejde som ellers udføres ombord.

Er uenig i at vagtholdsbekendtgørelsen kræver vagthold på broen med decideret udkig, kun i mørke og under særlige forhold.

Synes i øvrigt ikke catering som indgår i sikkerhedsbesætningen skal nedgøres. De skal have bestået et sikkerhedskursus inden de kommer ombord.

Søfartsstyrelsen:
Bekræfter at der skal skelnes mellem sikkerhedsbesætning og servicebesætning.

Replik (Christian Riewe):
Vil gerne understrege at der i henhold til STCW-konventionen er fuld adgang til at sagsbehandle spørgsmålet om der er tilstrækkeligt med personale til at bestride rullerne.

Duplik (Michael Wengel-Nielsen):
Påpeger at tilsvarende besætningsfastsættelser forefindes for svenske Bornholmsekspressen som sejler i internationalt farvand og også på Fanø-færgerne. Medgiver at der findes hovedregel om udkig, men det er der så sandelig også taget højde for med holddrift og 3 mand til rådighed.

Bemærkning fra de faglige organisationer:
Ole Philipsen: Gør opmærksom på at det ikke fremgår af hverken ansøgning eller godkendelse af bemandingsfastsættelsen fra Søfartsstyrelsen, at cateringbesætning som indgår i sikkerhedsbesætningen skal have gennemført sikkerhedskursus før de påbegynder arbejdet, tværtimod fremgår det at de først skal have uddannelsen inden for 30 dage.

DOM
Ankenævnet har optaget sagen til doms og dommen forventes offentliggjort ultimo marts.
Demonstration 04



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Fokus på arbejdsskader

Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Me ...

To nye særoverenskomster på hjemmesiden

Vi er endnu langt fra at være i mål med at få opdateret hjemmesid ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
PFA banner 2023 195PX