Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Oslo-ruten solgt: De to skibe forbliver i DIS

Alle søfarende på Oslo-ruten, ansat på Metal Maritimes overenskom ...

Medlemsmøder om DFDS’ salg af Oslo-ruten på vej

Kort før DFDS offentliggjorde salget af Oslo-ruten til Gotlandsbo ...

Årets medsejladser og skibsbesøg lakker mod enden

Metal Maritime - 01. november 2023

Årets medsejladser og skibsbesøg lakker mod enden

Rejsesekretær Barno Jensen har haft et travlt 2023 med rekordmange skibsbesøg og medsejladser. Søndag den 5. november drager han mod Gøteborg Havn, hvor han tager hul på en række dage med skibsbesøg på DFDS's fragtskibe.

Af Martin van Dijk

Medsejladser og skibsbesøg er en vigtig del af arbejdet for rejsesekretær Barno Jensen, som dermed får mulighed for at møde medlemmerne om bord, hvor de har deres dagligdag. I løbet af 2023 har han indtil videre, sammen med faglige konsulenter Caspar Mose og Per Gravgaard, været på rekordmange skibsbesøg og medsejladser, og der er stadig flere i vente, før det bliver 2024.

DFDS i Gøteborg Havn

Fra søndag den 5. november til og med onsdag 8. november er han således til stede i Gøteborg Havn, hvor der er planlagt skibsbesøg på en række af DFDS's fragtskibe. Hele syv fragtskibe får besøg i løbet af de fire dage, og hvilke samt på hvilket tidspunkt kan ses her.

Bornholmslinjen

Ugen afsluttes dog ikke onsdag 8. november. Efter skibsbesøgene i Gøteborg Havn sættes kursen imod Ystad. Torsdag 9. november er Barno Jensen nemlig ombord på 'EXPRESS 5' fra Ystad til Rønne. Dagen efter er der endnu en medsejlads på programmet, når han stiger ombord på 'HAMMERSHUS' fra Rønne.

Næsten slut

Med den kommende ugens skibsbesøg og medsejladser nærmer det sig afslutningen på 2023's aktiviteter. Barno Jensen skal dog lige forbi Esbjerg i perioden mandag 20. november til og med torsdag 23. november.  Her er der en række forskellige aktiviteter på programmet, som involverer DFDS, Esvagt og offshore medlemmer. Sted og tid for de forskellige aktiviteter kan ses her.