Har du forslag til medsejladser til Metal Maritime, så giv lyd. Se kontaktinfo længere nede på siden. Collage: Metal Maritime
Et tæt program for Metal Maritimes tilstedeværelse ved skibsbesøg og medsejladser er nu klar for foråret 2024. Skolebesøgene i løbet af foråret er stadig under planlægning, og der tages stadig forbehold for eventuelle ændringer i programmet.
Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime har igen pakket rejsetaskerne for at gøre klar til forårets besøg hos medlemmerne på deres arbejdsplads
Forårets skibsbesøg og medsejladser indledes med skibsbesøg på Stena Lines fragtskibe i Nynäshamn. Og derfra går det slag i slag med rejseaktiviteterne, der foreløbigt er planlagt i perioden fra marts til juni.
Planen omfatter foruden skibsbesøg hos Stena Line desuden skibsbesøg og medsejladser hos DFDS, Fjord Line, Bornholmslinjen og Esvagt.
Flere aktiviteter på vej
På tegnebrættet er yderligere skolebesøg på de maritime uddannelsesinstitutioner. Når datoerne og tidspunkterne er på plads, bliver de opdateret på siden for medsejladser og skibsbesøg.
Har du forslag til medsejlads/skibsbesøg hører rejsesekretær Barno Jensen og faglig konsulent Caspar Mose gerne om det på mail: bj@co-sea.dk eller cams@danskmetal.dk
Se detaljer - hvor og hvornår
Se Programmet fra skibsbesøg og medsejladser.