Den 10. august åbner Maersk op for en rundvisning på deres nyeste metanolcontainerskib. Foto: Colourbox
Maersks flåde af metanoldrevne containerskibe har fået en masse omtale, og nu kan interesserede opleve det nyeste skud på stammen, når Maersk byder inden for til en guidet rundvisning, når skibet skal navngives på Aarhus havn.
Der har været meget omtale af Maersks nye metanoldrevne containerskibe, som igennem den seneste tid er blevet søsat. Det fjerde i rækken er på vej, og Maersk åbner nu op for, at alle interesserede kan få en rundvisning på det 16.000 TEU og 350 meter lange store skib.
Der er åbent for alle interesserede den 10. august fra klokken 8.00 - 19.30, hvor skibet er ved kaj ved APM Terminals i Aarhus havn, hvor der i det daglige ikke er adgang for offentligheden. Det er skibet i forbindelse med den officielle navngivning, som finder sted dagen før. Rundvisningen er gratis og man kommer hele vejen rundt fra kahyt til bro. Det eneste krav er, at man booker billet på Maersk online bookingsystem, som der findes link til nederst i artiklen.
Skibets navn er endnu ikke offenligt kendt, men det ligger fast, at skibet kommer til at sejle i fast rute mellem Asien og Europa.
Bestil billet til rundvisning og læs mere om alt det praktiske.
Fakta om skibet
- 350,59 meter langt og 53,3 meter bredt
Letvægt: 47.700 ton, Dødvægt: 174.009 ton ved et dybgang på 17,0 meter
Skibet har 10 lastrum, hvor det typiske lastrum er 29 m langt, 48,5 m bredt og 33 m højt. Hvis man fyldte et lastrum med vand, ville der være nok til at fylde 19 olympiske svømmebassiner
16.592 TEU (twenty-foot-equivalent). Hvis man stillede 16.592 TEU-containere i en række, ville linjen være 100,5 km lang – svarende til 959 fodboldbaner
Motoren er af typen Dual Fuel, hvilket betyder, at den fungerer på både metanol og traditionelle marinebrændstoffer. Det samme gælder for hjælpemotorerne. Hjælpemotorerne kan levere strøm til 87.500 hjem
Når skibet sejler på grøn metanol, sparer skibet op til ca. 280 ton CO2 pr. dag sammenlignet med et søsterskib, der sejler på dieselolie