Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

Nyhedsmail

Få tilsendt vores nyheds-
mail med oversigt over
de seneste nyheder.
DAGEN 22/3
Man 22/3-2010 10.00

Dagen hedder "Paulus". Ifølge ny forordning af 1671 må danske mønter for fremtiden kun slås i København, Glückstadt og Kongsberg.
Sol op 06.09 ned 18.25

CO-SØFART KALENDER

John Ibsen - 11.00 møde med medlem
Ole Strandberg - møde med medlem/kommune i Brønderslev
Christian Petersen - universitetet formiddag
Bjarne M. Olsen - feriedag
Henrik Mikkelsen - medsejlads "Pearl of Scandinavia" Kh-Oslo

FRA MEDIER
(opdateret fra fredag morgen)

Formandshoveder har nikket ja til mæglingsskitse
Både LO og Dansk Arbejdsgiverforening har nikket ja til et mæglingsforslag fremlagt af forligsmanden. Der arbejdes videre på skitsen i denne uge og på fredag fremlægges mæglingsforslaget. Ugen skal også bruges til afklaring af om en række organisationer skal med i skitsen.
Business.dk/ritzau, 21/3 20.02, http://www.business.dk/arbejdsmarked/overenskomst-600.000-loenmodtagere

Pirateri
IMB Live Piracy Report update
19/3 09.00 LT psn 22:15N 091:44E Chittagong red, Bangladesh
Fire røvere bevæbnede med lange knive entrede en bulkcarrier fra forskibs. Besætningen observerede røverne og alarmerede vagthavende officer. Røverne forfulgte vagtsmanden som låste sig inde i apteringen. Røverne fortsatte forsøg på at komme ind i apteringen, men da alle adgangsveje var låst afbrød de angrebet. Kaptajnen informerede kystvagten. Ingen kommet til skade og også skib uskadt.

16/3 02.00 LT psn 7,3 mil fra Tigaby Island, Sabah, Malaysia
Fire pirater bevæbnede med skydevåben angreb og kaprede et fiskeskib. Piraterne sejlede skibet ind i filippinsk farvand og forlangte en løsesum. Skibet frigivet efter løsesum betalt og sejlet sikkert i havnen i Sandakan 18/3.

15/3 13.18 UTC psn 11:02S 046:57E ca 775 nm syd for Mogadishu
Pirater i skiffs bevæbnede med skydevåben og RPG, forfulgte og beskød et skib. Kaptajnen slog alarm, øgede hastigheden og foretog undvigemanøvrer. Det lykkedes skibet at afværge angrebet. Ingen besætningsmedlemmer såret, skibet fik mindre skader.
ICC Commercial Crime Services, 19/3

Nemmere mobiltelefoni i EU-territorialfarvande
EU-kommissionen har vedtaget nye regler som skal gøre det lettere at kommunikere gennem mobiltelefoni i territorialfarvande hvor positionen er uden for det landbaserede mobilnets rækkevidde. Med det nye regelsæt harmoniseres 27 nationale regelsæt om mobilnetdækning ombord på krydstogtsskibe, fragtskibe og færger. Der skal garanteres forbindelse via satellit.
Danmarks Rederiforening, 19/3, http://www.shipowners.dk/presse/nyheder/27639.html

Mærsk
Ny Mærsk-containerrute
Mærsk åbner 22. marts en ny containerrute fra Skt. Petersborg i overværelse af kammerat Putin og Lars Løkke Rasmussen.
Maritime Danmark/Netposten, 19/3 15.31, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7459

Hvad har Mærsk gang i?
Gennem de seneste måneder har mange danske officerer efter lang og loyal tjeneste fået silkesnoren og et gyldent håndtryk. Også mange nyuddannede er opsagt. Samtidig har Mærsk indledt en charmeoffensiv på Færøerne hvor der annonceres efter nyuddannede navigatører og maskinmestre.
Søfartens Ledere, 19/3, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=a215bcc2-f070-4b63-ba09-a38a8bd1a4b1

Mærsk klar til at udbyde gigantisk lån
Om kort tid er A.P. Møller-Mærsk sandsynligvis klar til at udbyde et gigantisk obligationslån på op til 3 mia. euro.
Lånet blev meddelt den 27. januar på en telekonference, og siden da blev markedsforholdene stadig ringere i takt med at uroen omkring Grækenland tog til i styrke, hvilket gav en negativ påvirkning til hele markedet for kreditobligationer.
Det skriver Økonomisk Ugebrev.
Nyhedsbureauet Direkt, 22/3 07.14, http://www.finansnyheder.dk/news/ShowNewsStory.aspx?StoryId=10949761

APM Terminals vinder kontrakt
APM Terminals har vundet en kontrakt med den liberiske regering, til at drive havneterminalen i Monrovia. Det danske selskab var i forvejen blevet valgt som operatør i 25 år, efter en proces med offentligt udbud. Det fremgår i en meddelse fra selskabet.
APM Terminals vil ifølge aftalen investere omkring 120 mio. dollar over de 25 år i Monrovia-havnen.
RB-Børsen, 22/3 side 6

DFDS weekly news
Søger ny Business Leader Food & Beverage
Ansøgningsfrist incl. CV senest 31. marts via linket:
http://dfds.easycruit.com/intranet/intranet/vacancy/391983/3382?iso=dk

Valg af medarbejderrepræsentanter
Fra 1. februar blev der indkaldt forslag til medarbejderrepræsentanter til Lauritzen Fondens bestyrelse med frist til 8. marts 2010. Der er indkommet 13 forslag til repræsentanter og suppleanter. Den 12. april skal medlemmer af et valgmandskollegie vælge de pågældende.
DFDS weekly news, 19/3

Finsk havnestrejke slut
Med en forligsmands mellemkomst er det lykkedes at indgå ny overenskomst på havneområdet, og efter 2 ugers strejke vender havnearbejderne nu tilbage på arbejdet tirsdag morgen. Strejken har været dyr for det finske samfund hvorfra 85 procents af landets eksport foregår via havnene.
Maritime Danmark/Helsingin Sanomat, 19/3 13.44, http://www.maritimedanmark.dk/?Id=7455

Tre forbund protesterer over Bilfærgernes Rederiforening
Fredag sendte HK-Privat, 3F Privat Service Hotel og Restauration og CO-Søfart et åbent brev til Bilfærgernes Rederiforening, med en protest over at bilfærgerne har valgt at obstruere årets overenskomstforhandlinger. Bilfærgerne nægter i år at lade DIS-lønningerne følge DAS-lønningerne på vanlig vis.
CO-Søfart, 19/3, http://www.co-sea.dk/bilfargerne.29107.aspx
CO-Søfart, 19/3, http://www.co-sea.dk/dis-og-skat.29115.aspx


OK-forhandlinger indledt for officersgrupper
Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening indledte torsdag overenskomstforhandlingerne med Danmarks Rederiforening. Rederierne har fokus på omkostningsreduktion og fleksibilitet, mens officersorganisationerne har fokus på robust regulering af nettolønninger i forhold til skatteudviklingen i Danmark.
Søfartens Ledere, 19/3, http://www.soefartensledere.dk/WEB/Templates/Normal.aspx?Page=5d0be7cd-1805-4589-9bf4-dd8ced11a8a5&Module=09a83502-4949-4c1e-be6e-a0b52438340a&Item=0dc83642-ab1f-44e6-aa97-1c1817277109

2 drenge var savnet på Ringkøbing Fjord
JRCC modtog søndag en meddelelse om, at 2 drenge var savnet ude på Ringkøbing Fjord. De var til fods på vej over isen fra Ringkøbing mod Hvide Sande, da de mistede orienteringen i den tiltagende dårlige sigt. Politiets patruljevogn afsøgte kysten på Ringkøbing siden og Hvide Sande redningsstation kørte deres bil ud på isen for at lokalisere drengene. 
Drengene blev fundet i god behold og ingen af dem var mere mærket af oplevelsen, end at de ønskede at blive sat af på det sted, de oprindeligt havde tænkt sig at skulle til. Sagen blev hermed afsluttet.
SOK, 21/3 22.40, http://forsvaret.dk/SOK/Nationalt/soeredning/Pages/3092-10.aspx

Forsker tror på ja til afstemning om overenskomst
Når 600.000 lønmodtagere skal stemme om ja eller nej til ny overenskomst, vil et flertal stemme ja fordi de er bevidste om den økonomiske krise, og ikke tror der kommer noget ud af at strejke, vurderer Flemming Ibsen fra Ålborg Universitet. Størst modstand vil der være blandt HK'ere og bygge-anlæg som ikke fik mærkesager igennem.
Business.dk/ritzau, 21/3 21.12, http://www.business.dk/brancher/forsker-tror-paa-ja-til-ok-aftalen

Lønmodtagerne er mindre syge
Ifølge en opgørelse fra Dansk Industri har 25% af medlemsvirksomhederne oplevet et fald i sygefraværet i fjerde kvartal 2009 til sammenligning med 2008. Kun 8% oplevede flere sygemeldinger. Især store virksomheder kan glæde sig over mindre sygefravær. Ifølge Dansk Industri skyldes det mindre sygefravær en målrettet indsats. Det påpeges at opringninger til syge med spørgsmål om hvordan det går, har en positiv effekt på sygefraværet. HK's formand betvivler undersøgelsens konklusioner og tror ikke motionscykler og gratis æbler bringer folk på arbejde, men derimod at frygten for fyringer får syge til at gå på arbejde.
Epn.dk, 18/3 22.50,  
http://epn.dk/samfund/arbmarked/article2014868.ece

Ugebrevet A4 nr. 11
Værdipolitiske slagsmål tilbage på dagsordenen
Ventelister på landets hospitaler bekymrer danskerne
Danmark til kamp mod skattely-milliarder
Kommuner ignorerede underskud
Unge arbejder gratis
Krisen knækker ikke uligheden
Ny global middelklasse vil ændre verden
Middelklassen kan skabe fred og demokrati i Mellemøsten
Så strammer vi et eller andet
Ingen kold tyrker til ældre misbrugere
UGEBREVET A4 - NU PÅ FACEBOOK

Ugebrevet A4, 22/3, http://www.ugebreveta4.dk/

BALTIC DRY INDEX
3379 (-17) (rekord: 20/5-2008 11.793)
Dryships.com, 19/3, http://www.dryships.com/pages/report.asp

BANKENS - SALGSKURSER
100 USD = 536,59 DKK
100 Euro = 734,05 DKK
Danske Bank, 22/3, http://www.danskebank.dk/da-dk/Privat/Daglig-oekonomi/Valuta/Pages/Se-valutakurser.aspx#

AKTIEKURSER - KØBSKURSER
APM A-aktie: 40.020 (-470)
APM B-aktie: 42.000 (-400)
D/S Norden: 235,30 (-3,70)
D/S Torm: 56,50 (+1)
DFDS: 409 (-1)
Mols-Linien: 57,50 (-1,50)
Børsen, 22/3

(OleS/Barno)

THORA LUND

Image29139__fieldImage



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Medsejlads hos DFDS og Fjord Line denne uge

Rejsesekretær Barno Jensen fra Metal Maritime indleder i dag sønd ...

ITF advarer norsk regering i Color Line-sagen

Globalt er den norske regering nu også kommet i modvind med forsl ...
bottom banner1