Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Hjemmesiden opdateret med OK23 nyt

Det er nu mere end et år siden, at Transportforliget, der danner ...

Bekendtgørelsen om færgenavigatøruddannelsen er sendt i høring

Som der kan læses mere om i den netop udgivet udgave af fagbladet ...

Hjælpepakke i brug på Oslo-ruten - lønreduktion i DFDS er annulleret

Metal Maritime - 17. december 2020

Normal løn til både hjemsendte og besætning på 'Pearl Seaways' med ny hjælpepakke fra regeringen. Foto: DFDS

Hjælpepakke i brug på Oslo-ruten - lønreduktion i DFDS er annulleret

Metal Maritimes aftale om lønreduktion på Oslo-ruten er opsagt og bortfaldet. Alle kommer i stedet på fuld løn og via den nye lønkompensationspakke fra regeringen hjemsendes 137 på fuld løn.

Af Hanne Hansen

Lønkompensationsaftalen, der blev genindført i sidste uge, kommer DFDS og ansatte til undsætning på Oslo-ruten.
137 menige og officerer på Oslo-ruten overgår fra aftale om lønreduktion til hjælpe-pakkeløsning med hjemsendelse og fuld løn. De, der fortsat sejler på ‘Pearl Seaways’ på ruten, får fra i dag - torsdag 17. december - fuld løn. De enkelte elementer i den nye løsning faldt på plads sent onsdag aften efter flere møder mellem DFDS og Metal Maritime.

For at redde 50 ansatte fra fyring på den hårdt ramte Oslo-rute indgik Metal Maritime i september en aftale med DFDS om nedsat arbejdstid og en 17,5 pct. lønnedgang. Den aftale er med den nye hjælpepakke-løsning opsagt og bortfaldet.


Positiv udvikling

“Det er en positiv udvikling for både ansatte og rederi. Medarbejderne har trukket et meget stort læs, og det mentale pres på alle i denne uoverskuelige situation er stort. Aftalen fra september var en absolut nødløsning for at vinde tid og undgå fyringer. Nu er alle igen på fuld løn, og håbet er jo, at der via trepartsforhandlinger kommer en ny hjælpepakke først i januar,” siger Ole Philipsen, formand for Metal Maritime.

Alle berørte medarbejdere er informeret direkte fra DFDS i går onsdag ved personlig kontakt.

“Sikkerheden for den enkelte ligger nu i, at ingen kan opsiges, inden pakken udløber 3. januar. Den frist har vi forlænget med en særskilt aftale med DFDS til 8. januar, som var den dato, der fremgik af vores nu bortfaldne aftale om lønreduktion,” tilføjer Ole Philipsen.

 

Ring eller skriv med spørgsmål

Medlemmer, der har spørgsmål, er altid velkommen til at ringe eller maile til os

Ring på hovednummeret: 36 36 55 85

eller skriv på mail: maritime@danskmetal.dk

 

Læs også nyheden fra 9. september om den nu ophørte aftale om lønreduktion:

Metal Maritime afværger
50 opsigelser i DFDS