Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Nye overenskomster på hjemmesiden

Arbejdet med etableringen af den kommende Femern forbindelse er i ...

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Ingen på Metal Maritime-overenskomster opsiges ved oplægning af ‘Crown’

Metal Maritime - 29. oktober 2020

DFDS og Metal Maritime er enige om, at det handler om at vinde tid nu og her.

Ingen på Metal Maritime-overenskomster opsiges ved oplægning af ‘Crown’

DFDS lægger midlertidigt ‘Crown Seaways’ op på grund af lave passagertal. Rederiet fastholder dog aftalen fra primo september med Metal Maritime for hotel/catering besætning, ligesom teknisk personale i driftsbesætningen kan afvikle opsparet overtid eller blive overført til andre skibe. Dermed fastholdes ansættelsen af personale på Metal Maritimes overenskomster.

Af Ole Philipsen, formand Metal Maritime

For anden gang afværger Metal Maritimes aftale fra først i september opsigelser i DFDS for hotel/catering besætning. Tvunget af lave passagertal på Oslo-ruten lægger rederiet den ene af de to skibe på ruten op. ‘Crown Seaways’ tages således ud af drift her 1. november, mens ‘Pearl Seaways’ alene besejler ruten med afgang fra København hver anden dag.

Ansatte på ‘Crown Seaways’ på Metal Maritimes overenskomster sendes hjem, men er fortsat ansat i rederiet. For hotel/catering besætningen er den fortsatte ansættelse på de vilkår, som blev udstukket i aftalen fra først i september. Septemberaftalen løber til 8. januar.
For det tekniske driftspersonale, herunder skibsassistenter og navigatører på Metal Maritimes overenskomster, søges opsigelser undgået dels ved afvikling af opsparet overtid og dels ved midlertidig overflytning til andre skibe i rederiet.

Det er dybt beklageligt, at Corona-krisen bliver dybere og dybere for passagerskibstrafikken. Med stigende smittetal og skærpede tiltag for at reducere smittespredning er konsekvenserne for passagersejladsen dog tydelige.

Fokus på medlemmernes job

Vi er enige med DFDS om, at det nu og her er vigtigt at vinde tid, til vi kommer ind i det nye år. Udviklingen har aldrig været mere uforudsigelig end nu. Og DFDS skal derfor også have ros for igen at indgå i en konstruktiv dialog om løsning af udfordringerne. For Metal Maritime har medlemmernes job været det primære fokus i drøftelserne.

Der afholdes i dag kl. 10.00 informationsmøde om bord på ‘Crown Seaways’ i København. Vi er om bord fra Metal Maritime og deltager i orienteringen.

Ring eller skriv med spørgsmål

Medlemmer, der har spørgsmål, er altid velkommen til at ringe eller maile til os.

Ring på hovednummeret: 36 36 55 85
eller skriv på mail: maritime@danskmetal.dk

Læs også:

DFDS’ pressemeddelelse om oplægning af Crown: Klik her…


Artikel her på hjemmesiden af 9. september:


Metal Maritime afværger
50 opsigelser i DFDS
(artikel med link til den indgåede aftale om reduceret arbejdstid og hyre)