Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Rabat på billetter til historisk motorløb

Copenhagen Historic Grand Prix er et historisk og traditionelt mo ...

Forårets og sommerens medsejladser og skibsbesøg er i gang

Kalenderen er de seneste år blevet fyldt med flere og flere skibs ...

Medsejlads på ruten Amsterdam-Newcastle

Metal Maritime - 27. marts 2019

"Rejseholdet" fra Metal Maritime tog i går på kajen i Ijmuiden imod 'King Seaways'. Vel om bord måtte de dog erkende, at deres billede ikke står mål med kaptajnens timelapse-videoer af skibets tidligere ankomster og afgange. Se video nederst på siden. Foto: Barno Jensen

Metal Maritime på medsejlads på ruten Amsterdam-Newcastle

Metal Maritimes "rejsehold" er i denne uge på medsejlads hos DFDS på 'King Seaways' og 'Princess Seaways'. De fortsatte rejseaktiviteter er nu også planlagt for april og maj.

Af Hanne Hansen

I går tog kaptajn Flemming Langballe imod Metal Maritimes to udsendte om bord på 'King Seaways' i Ijmuiden. Rejsesekretær Barno Jensen og faglig konsulent Caspar Mose er igen en tur "ude i virkeligheden" - denne gang hos DFDS-skibene på ruten mellem Amsterdam og Newcastle.

I morgen går de om bord på 'Princess Seaways' i Newcastle for at gøre turen med tilbage til Holland.

Rejseaktiviteten fortsætter hen mod sommeren med adskillige medsejladser, skibs- og skolebesøg. Den samlede oversigt her på hjemmesiden over aktiviteterne er senest opdateret i går. Svendborg Søfartsskole, EUC Nord, Marstal Navigationsskole, RAL, DFDS og Esvagt indgår i den nu kalendersatte plan sammen med en uge, hvor "Offshore Mobil Kontoret" fra Metal Maritime er opstillet i Esbjerg Lufthavn.

Se den opdaterede plan her

Da 'King Seaways' i går ankom til Ijmuiden, forevigede "rejseholdet" fra Metal Maritime ankomsten på billedet her øverst på siden. Vel om bord måtte de dog erkende, at deres billede næppe konkurrerede med kaptajn Flemming Langballes levende billeder i form af en sammenredigeret timelapse fra mandag i sidste uge, hvor han påmønstrede og derfor stod klar på kajen i Ijmuiden. Videoen er indsat her nederst.

Distance-optagelserne oppefra har en enkel forklaring, afslører kaptajnen.
Nej, de er ikke hentet via verdens længste selfiestang, men optaget på taget af DFDS' terminalbygning. Andre videoer er kommet i hus ved opsatte kameraer på kontoret, mens han selv var om bord. Interesserede kan finde flere videoer på Flemming Langballes egen Youtube-kanal - Klik her...