Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

​Til begge arrangementer vil der være underholdning for både stor ...

Nye OK-aftaler og opdatering om strandede forløb

Officerer i "de mindre skibe" får ny hovedoverenskomst efter forl ...

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

Metal Maritime - 02. juni 2025

Fejr grundlovsdag med Dansk Metal

​Kom og vær med til at fejre grundlovsdag den 5. juni i Jørlunde og Holstebro. Metalskolen og Metal Nordvestjylland inviterer til fejring af grundlovsdag, og det er gratis at være med.

Af Martin van Dijk

​Til begge arrangementer vil der være underholdning for både store og små i form af live musik, veteranknallerter, hoppeborge, hestevogne og spændende politiske taler fra blandt andet Dansk Metals forbundsformand og næstformand, partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) og skatteminister Rasmus Stoklund (S).

Program for Metalskolen i Jørlunde

Metalskolen byder velkommen fra klokken 8.00, og dagen slutter omkring klokken 13.00. Alle er velkomne, og ingen tilmelding er nødvendig. Der vil være politiske taler fra 9.00 – 10.30 cirka, hvor man blandt andet kan høre:

  • Morten Madsen, direktør Metalskolen
  • Claus Jensen, forbundsformand, Dansk Metal
  • Mona Juul, partiformand, KF
  • Rasmus Stoklund, skatteminister, S
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand, SF
  • Christina Egelund, uddannelses- og forskningsminister, M

Efter talerne er der fællessang med Sangforeningen Side by Side. Herefter sætter det festlige Blå Mandag Jazzband stemningen med livlig musik, mens DUI-Leg og Virke sørger for sjove aktiviteter og masser af leg i det store børneområde. Hestevognen står også klar til at køre hele familien en tur rundt i det grønne.

Metalskolen byder desuden på en let frokost i gårdhaven, så tag gerne tæpper med. Der vil dagen igennem være mulighed for at købe øl, vand og vin, og så er der selvfølgelig gratis is til børnene.

Grundlovsdag i Holstebro hos Metal Nordvestjylland

Torsdag den 5. juni på Uddannelsescenter Holstebro (UCH) Bastrupgårdvej 5, 7500 Holstebro. Arrangementet kører fra 11.00 til 15.30. Alle er velkomne, og der er ikke behov for tilmelding.

Der er underholdning for børn og voksne med blandt andet hoppeborg og besøg af den 4-dobbelte Danmarksmester i trailkørsel, Morten Andersen. Der vil også være musik, lykkehjul med præmier, gratis pølser, te og kaffe samt øl og vand til fornuftige priser. Har du selv en motorcykel eller veteranknallert inviteres du til at tage den med.

Udover aktiviteter for både store og små, kan man også her høre politiske taler fra:

Jan Lillelund, EUD-chef, UCH
Klaus Flæng, borgmesterkandidat i Holstebro, S
René Nielsen, næstformand, Dansk Metal
Vi glæder os til at se jer til en festlig og mindeværdig grundlovsdag.