En arbejdsskade kan tage sig ud på mange forskellige måder, og det behøver ikke nødvendigvis være de akut opståede som eksempelvis kræver hurtig evakuering.
Mange medlemmer forbinder arbejdsskader med alvorlige ulykker. Men arbejdsskader kan også være erhvervssygdomme, som opstår over tid – for eksempel som følge af støj, belastninger, kemikalier eller gentagne bevægelser.
Med fokus på arbejdsskader ønsker vi at:
- øge kendskabet til, hvad en arbejdsskade er
- gøre det tydeligt, at hjælpen findes
- synliggøre, at Dansk Metal har specialiserede arbejdsskadesagskonsulenter, der hjælper medlemmerne gennem hele forløbet i en arbejdsskadesag.
"Arbejdsskadesager kan være komplekse, og det kan være svært for medlemmerne selv at overskue regler, frister og dokumentation. Derfor er det en vigtig del af Dansk Metals arbejde at hjælpe medlemmerne professionelt gennem hele sagen – også når skaden først viser sig over tid, siger Dan Mikkelsen, forbundssekretær i Miljø- og Arbejdsskadesekretariatet.
Majken Baarstrøm Kidmose, forbundssekretær i Organisationssekretariatet supplerer.
"Det er afgørende, at medlemmerne ved, at hjælpen findes, og at de ikke står alene, hvis de får en arbejdsskade. Lokalafdelingerne spiller en vigtig rolle i dialogen på arbejdspladserne og i kontakten til medlemmer, der har spørgsmål eller brug for hjælp."