Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Indvielse af Søfartsstyrelsens nye domicil

Efter en længere byggeproces kunne medarbejderne i Søfartsstyrels ...

Oplever du vold og chikane på arbejdspladsen?

Metal Maritime er medlem af European Transport Workers Federation ...

Indvielse af Søfartsstyrelsens nye domicil

Metal Maritime - 17. november 2025

Søfartsstyrelsens nye domicil

Indvielse af Søfartsstyrelsens nye domicil

Metal Maritime var selvfølgelig repræsenteret, da Søfartsstyrelsen holdt indvielse af styrelsens nye domicil på havnefronten i Korsør.

Af Martin van Dijk

Efter en længere byggeproces kunne medarbejderne i Søfartsstyrelsen den 3. november tage plads i det nye domicil på Batterivej 2, 4220 Korsør. Den 14. november var der så officiel indvielse af det nye hovedkontor ved Korsørs havnefront, hvor medarbejdere, samarbejdspartnere og lokale gæster var mødt op for at fejre åbningen af de nye rammer. Blandt gæsterne var selvfølgelig også Metal Maritime, repræsenteret ved faglig konsulent Caspar Mose. 

Fine taler

I dagens anledning blev der holdt taler af Erhvervsministeriets departementschef, Jens Brøchner, borgmester i Slagelse Kommune, Knud Vincents, og administrerende direktør i Danske Rederier, Anne Steffensen. Hver især satte de ord på betydningen af Søfartsstyrelsens indsats og det stærke samarbejde i og omkring Det Blå Danmark. Søfartsstyrelsens direktør, Brian Adrian Wessel, holdt selvfølgelig også en tale, og han sagde blandt andet følgende. 

”Vores nye hovedkontor her i Korsør står som et stærkt fundament for Søfartsstyrelsen – ikke bare fysisk, men også symbolsk. Et sted der samler os, og som peger fremad mod nye horisonter. Det er et stort skridt og et nyt kapitel for os, som vi i Søfartsstyrelsen er fuldstændig klar til at tage hul på sammen med alle jer, der er her i dag og vores øvrige samarbejdspartnere i Danmark og i resten af verden.”

Dagen bød på rundvisninger i de nye kontorer, mødefaciliteter og fællesområder, hvor den maritime historie og stærke faglige tradition tydeligt præger indretningen.