Faglig konsulent Caspar Mose fik mulighed for at fortælle de studerende mere om Metal Maritime og fagbevægelsen.
Et par gange om året afholdes der rederidag på Martec, hvor rederierne kan møde de studerende, senest den 9. oktober. Tilstede var også Metal Maritime som repræsentant for fagbevægelsen.
Den 9. oktober var faglig konsulent Caspar Mose en del af rederidagen på Martec Kragholmen i Frederikshavn. Det var han som repræsentant for fagbevægelsen, hvor han fik mulighed for at fortælle de studerende på uddannelserne til befaren skibsassistent, befaren skibsassistent med svendebrev, ubefaren skibsassistent og Skoleskibet DANMARK (ubefaren skibsassistent) mere om alle fordelen ved at være medlem af en fagforening.
Møde hinanden
Ud over muligheden for at møde og høre mere om fagbevægelsen, så er rederidagen, som navnet antyder, rederiernes mulighed for at møde de studerende og omvendt. Rederierne har på dagen mulighed for at holde et lille oplæg, og de studerende kan forhåbentlig blive klogere på deres fremtidige karrierevej. En mulighed rederierne plejer at støtte op omkring, og det gør vi også hos Metal Maritime, hvor vi altid deltager, når det er muligt.