Niels Wilstrup og Christian Petersen har i denne uge været til møde i ITF's offshore Groupe i London. Foto: privat
I den forløbne uge har farmand Niels Wilstrup og faglig leder Christian Petersen deltaget i Cabotage Task Force og Offshore Task Force møder i ITF i London. På mødet udvekslede vi erfaringer med kolleger fra andre lande og drøftede udviklingen i offshore sektoren, herunder hvordan vi sikrer ordentlige løn og arbejdsvilkår for de søfarende i takt med, at sektoren udvikler sig.
Det er et vigtigt internationalt forum at være til stede i. Danmark har en stærk maritim tradition og stor erfaring inden for offshore, og derfor er det naturligt, at vi bidrager aktivt og gør dansk indflydelse gældende i det internationale samarbejde.
Ny struktur
Tidligere formand for Metal Maritime og CO-Søfart, Ole Philipsen, var også formand for Offshore Task Force i ITF, så der skulle blandt andet også vælges en ny formand for denne gruppe. Det endte med, at man valgte en helt ny struktur, således at man fremover har én Cabotage Task Force og herunder har man så Offshore Task Force, der består af to undergrupper: én for olie og gas og én for offshore vind.
Ny formand
Som ny formand for Offshore Task Force valgte gruppen Jamie Newlyn fra det australske søfarts- og havnearbejderforbund MUA, mens Chris Given fra det canadiske forbund SIU fortsætter som formand for Cabotage Task Force.
På torsdagens møde i Offshore Wind Sub-Group præsenterede Christian Petersen forslag til en ny toårig arbejdsplan for det vigtige arbejde med at sikre ordentlige vilkår for søfarende inden for offshorevind i hele verden. Forslaget blev godkendt af gruppen og skal senere endeligt vedtages i ITFs Fair Practice Committee.