Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Søfartsstyrelsen udsteder digitale certifikater

Efter flere års arbejde er Søfartsstyrelsen nu ved at være klar t ...

Medsejlads gennemføres som planlagt

Efter planen skal rejsesekretær Barno Jensen på medsejlads ombord ...

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

Metal Maritime - 26. november 2024

Cirka 25 studerende fra MARTEC var mødt op, da Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime præsenterede de nye aftaler for juniorofficerer. Foto: Caspar Mose.

Præsentation af nye aftaler for juniorofficerer på MARTEC

Den 1. april 2025 træder de nye aftaler for juniorofficerer i kraft. Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime præsenterede den 25. november aftalerne for de studerende på MARTEC Hånbækvej i Frederikshavn.

Af Martin van Dijk

For 14 dage siden var Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime på besøg på SIMAC for at præsentere de nye aftaler for juniorofficerer, som træder i kraft den 1. april 2025.

Onsdag den 25. november var turen så kommet til de studerende på MARTEC Hånbækvej i Frederikshavn, hvor cirka 25 studerende var mødt op for at blive klogere på de nye aftaler, der er indgået mellem Maskinmestrenes Forening, Metal Maritime og Danske Rederier. 

Stor interesse

Der var en stor interesse fra de studerende i forhold til de nye aftaler og spørgelysten var stor. De indgåede aftaler blev forhandlet i 2024 og vil træde i kraft pr. 1. april 2025. Der er tale om en forsøgsordning, som løber over to overenskomstperioder. Hvis der herefter er enighed herom, vil det blive til almindelige vilkår i hovedoverenskomsterne.

Læs mere

Hvis du gerne vil læse mere om indholdet af aftalerne, så er det uddybet i den tidligere artikel om præsentationen på SIMAC, hvor vi blandt andet kommer ind på den øgede mulighed for fleksibilitet og det nye lønsystem. Den artikel kan du læse her.

Efter planen skal aftalerne også præsenteres for de studerende på Marstal Navigationsskole, men der er endnu ikke fastlagt en endelig dato.