Molestien 7, 2450 Kbh. SV, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

KONTAKT:


CO-SEA

Molestien 7
2450 København SV

Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring kontoret og de ansatte her: 

Gå til kontor CO-Sea

SENESTE NYT:

Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger

”Fjols”! ”Idiot”! ”Taber”! ”Gør nu bare dit arbejde”! Sådan lyder ...

Præmier uddelt på Martec

Det er højsæson for dimissionsfest på de forskellige uddannelsesi ...

Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger

Metal Maritime - 19. juni 2025

Lydbølgerne skal gå mindre højt på de danske færger

Lydbølgerne skal sænke sig på de danske færger. Derfor går rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne, som skal få passagerer og færgernes besætninger til at tale pænt til hinanden.

Pressemeddelelse redigeret af Martin van Dijk

”Fjols”! ”Idiot”! ”Taber”! ”Gør nu bare dit arbejde”!

Sådan lyder det ind i mellem på de danske færger, når stressede passagerer og besætninger deler verbale øretæver ud til hinanden.

Den slags meningsudvekslinger skal der gerne være færre af i fremtiden. Derfor går en række danske rederier og arbejdstagerforeninger nu sammen om en kampagne med målet om at få passagerer og besætninger til at tale pænt til hinanden. ”Tal pænt – vi er alle i samme båd” hedder kampagnen.

Glade medarbejdere

”Vi er med i kampagnen, fordi det betyder uendeligt meget for os, at vores passagerer har en god rejseoplevelse, men det gør det også, at vores ansatte tager glade hjem fra arbejde. Ved at tale pænt til hinanden er vi kommet langt med begge dele”, forklarer Henrik Schlotfeldt, direktør hos ÆrøXpressen.

Kampagnen ’Tal pænt – vi er alle i samme båd’ vil være synlig ombord på overfarterne, og så vil passagerer og besætning også møde budskaberne fra kampagnen online og rundt omkring i terminalerne.

”Vi tror på, at god service starter med gensidig forståelse. Når både kunder og medarbejdere møder hinanden med venlighed, skaber det bedre oplevelse for alle”, siger Henrik Renneberg, trafikdirektør for Samsø Rederi.

Ikke tilfældigt

Tidspunktet for udrulningen af kampagnen er langt fra tilfældig. Kampagnen bliver lanceret lige inden sommer – en periode, hvor der ofte er flere mennesker med landets færger end sædvanligt og hvor den hårde tone ofte tager til i travle og pressede situationer.

”Vi håber, kampagnen kan være med til at sikre, at der altid er en god rejseoplevelse for både passagerer og personale. Vigtigt er, at vi alle har en god oplevelse på overfarten med Læsøfærgen”, fastslår Kurt Bennetsen, kommunaldirektør på Læsø.

Aktørerne

Med i Tal Pænt-kampagnen er følgende aktører: Metal Maritime, 3F Privat, Service, Hotel og Restauration, 3F Transport, 3F Sømændene, HK Privat, Søfartens Ledere, Læsøfærgen, Samsø Rederi, Ærøfægerne, Ærøxpressen, Sea Health & Welfare og Molslinjen.