Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

Portrætserie: Fejø-færgen og Lolland Færgefart

Medindflydelse kræver medlemskab

Den faglige organisering blandt de ansatte i Lolland Færgefart er høj. På den ene af de tre færgeoverfarter er 100 pct. af de ansatte organiseret i FOA.


Af: Hanne Hansen

 

Retur til hovedartikel: Arbejdsmiljøet vandt ved omorganisering på Fejø-færgen - Klik her

-Vil du ha' medindflydelse, så skal du være medlem. Sådan er systemet, og det holder jeg mig til, siger koordinerende skibsfører Johnny Schmidt, Lolland Færgefart.
Han er selv medlem af FOA og tillidsmand for lederne.
-Det er selvfølgelig op til den enkelte, om vedkommende vil være medlem af FOA, medlem af noget helt andet eller stå uorganiseret. Men FOA har overenskomsten. Derfor er det ligetil. Vil du ha' noget og sku' ha' sagt, så skal du være medlem af FOA, påpeger Johnny Schmidt og tilføjer:
-For mig er det helt fint, når ansatte for eksempel foretrækker at være medlem hos Søfartens Ledere. Det er der intet problem i. For mig personligt. Men de sætter sig uden for indflydelse, og det kan jeg måske have svært ved at forstå, at man vil.
FOA og herunder FOA Søfart har da også overvejende opbakning hos de ansatte. Umiddelbart vurderer Johnny Schmidt, at der på Askø-overfarten er 100 pct. organisering, mens 60-70 pct. af de ansatte på både Femø- og Fejøfærgerne er FOA-medlemmer.
FOA Søfart med maritim profil
-Det er min oprigtige opfattelse, at FOA rent faktisk går ind i tingene. Med etableringen af FOA Søfart er der sat fokus på den maritime del og det er yderligere blevet understreget med FOA Søfarts medlemskab af CO-Søfart, vurderer Johnny Schmidt og fortsætter:
-Medlemskabet af CO-Søfart har helt tydeligt udmøntet sig i konkrete tiltag og FOA Søfart fylder mere i det samlede, maritime billede.
I samme åndedrag tilføjer han, at det på ingen måde skal opfattes som om, han påtvinger ansatte i Lolland Færgefart faglig organisering i FOA.
-Sådan er det ikke. Som jeg siger, så er det enhver frit for. Men vil man have indflydelse på tingene, så skal man være medlem af den organisation, der har overenskomsten. Og det er altså FOA i den her sammenhæng.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 2 2013
publiceret 15. april 2013



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Coronatest og certifikat et skridt mod lettelse af besætningsskift

Efter flere ugers pres fra Danske Rederier, Maskinmestrenes Foren ...

Særaftale med Scandlines forlænget til 19. juni

Den oprindelige særaftale med Scandlins for skibsassistenter er f ...

Samarbejdspartnere:

tjm banner 2019 fp1 195px
pfa banner 2019 fp 195px