Mose Allé 13, 2610 Rødovre, telefon: +45 36 36 55 85, e-mail: cosea@co-sea.dk

Portrætserie: Strynøfærgen - fra a/s til kommunal

En større mundfuld

Overtagelse af besejlingen til Strynø, etablering af nyt færgeselskab, etablering af nye færgelejer, indsættelsen af ny færge, kombineret med overtagelse af færgeoverfartens personale og indgåelse af overenskomstaftaler, har været en stor mundfuld på én gang erkender John Kjær Andersen, der er teknisk chef i Langeland Kommune. Færgens driftssikkerhed har været i fokus i det komplekse projekt, og færgebetjeningen af Strynø har fungeret uden driftsstop.

Tekst og foto: Hanne Hansen


Læs også artiklen: Godt samarbejde vigtigt for arbejdsglæden
interview med navigatørerne Jonny Christensen og René Svedstrup på Strynøfærgen


Teknisk direktør John Kjær Andersen, Langeland Kommune.


1. juli sidste år overtog Langeland Kommune besejlingen af overfarten mellem Rudkøbing og øen Strynø. Den gamle færge ’Strynboen’ havde tjent øboerne solidt og pålideligt siden dens indsættelse i 1973 i regi af A/S Strynø-Rudkøbing Færgefart. Et selskab, som strynboerne stiftede i 1966 til varetagelse af færgedriften.
Men ’Strynboen’, der er bygget i 1966, havde efterhånden alderen imod sig og kapaciteten stod heller ikke mere mål med trafikken til og fra øen.
Udsigten til at skulle investere i ny færge og færgelejer, var dog en uoverstigelig udfordring for færgeselskabet, der henvendte sig til Langeland Kommune med forslag om, at kommunen overtog færgedriften.
Med tilsagn om et tilskud på 36 mio. kr. til en ny færge fra statens færgepulje, besluttede politikerne i kommunen at imødekomme anmodningen, og dermed indledtes et langt forløb, der endnu ikke er afsluttet.

Investering i sikker drift
Den nye færge er indsat, driften fungerer og organisationen er på plads. Men endnu udestår f.eks. endelige overenskomstaftaler efter virksomhedsoverdragelsen og derunder en lang række detaljer.
-Mit personlige kendskab til søfarts­erhvervet og færgedrift var meget begrænset, inden Langeland Kommune besluttede at gå ind i det, fortæller John Kjær Andersen.
At søfartsområdet er så gennemreguleret, som det er, det havde han ikke forestillet sig, inden han kom i direkte nærkontakt med det.
-Det er ikke en kritik – tværtimod. Men jeg var bare slet ikke klar over det, inden jeg kom til at arbejde med det, smiler han.
Vi når ikke ret langt i samtalen, inden John Kjær Andersen understreger, at uden de helt igennem loyale besætningsmedlemmer havde det forløb, som overfarten har været igennem, slet ikke kunnet lade sig gøre.
-Der er virkelig blevet arbejdet i mange timer – rigtig mange timer, understreger han med henvisning til besætningen, der i alt omfatter syv navigatører. Især har selve indsættelsen af den nye færge trukket timer.
-Ingen skulle sejle færgen, inden de var helt trygge ved det og kunne håndtere den under stort set alle vejrforhold. Den holdning har kostet mange timer, erkender John Kjær Andersen.
Rent praktisk betød det, at den gamle færge fortsat sejlede, efter at den nye var sat ind.
-I tre måneder sejlede vi stort set dobbelt. Passagerer og biler var om bord på den gamle færge, mens den nye sådan set bare var på øvelsessejlads. Så mandskabsmæssigt har vi i tre måneder kørt med dobbelte driftsudgifter til skib og besætning. Det koster, siger han og fortsætter: -Men vi betragter det som en investering. En investering i en sikker drift. Og der har ikke været kritik af den prioritering.

Mål: Ingen driftsstop
Sporene fra andre mindre vellykkede færgeindsættelser skræmte på Langeland.
-Ja, vi har jo læst om forskellige problemer i medierne. Og holdningen her har været, at det bare skulle køre. Ingen aflysninger, ingen driftsstop på grund af besætningernes evt. usikkerhed eller utryghed ved at betjene den nye færge – det skulle bare ikke ske her, fortæller John Kjær Andersen og fortsætter:
-I den forbindelse er der også trukket på leverandører med konsulentbistand og kurser. Men igen, betragter vi det som en god investering.
Og han mener allerede at kunne påvise, at det ekstra timeforbrug har været det hele værd.
-Vi har stort set sejlet uden problemer, smiler han.
Overordnet ligger ansvaret for både drift og økonomi i færgeoverfarten hos ham som teknisk chef i kommunen.
Den daglige drift, planlægning af tørnlister, budgetter, ISM, APV og meget mere, ja det påhviler chefskipperen om bord.
-Og her står jeg overfor en meget stor udfordring. Nuværende chefskipper går på pension her til sommer og vi skal have ansat en ny, bemærker han.
-Jeg håber at finde en afløser, for chefskipperen er helt central. Den funktion er vigtig for de øvrige om bord, men den er også vigtig for kommunen. Chefskipperen er en nøgleperson i den her sammenhæng, tilføjer John Kjær Andersen.
En kontoransat tager sig af booking og regnskab. Vedkommende er Strynbo og er med kommunens overtagelse af færgebetjeningen rykket ind på rådhuset.
Langeland Kommune har selvstændigt løftet hele opgaven. –Jeg kunne godt have brugt en eller anden form for fælleskommunal vidensbank eller konsulenthjælp. Hver eneste detalje har jeg sådan set stået overfor for første gang, noterer John Kjær Andersen og tilføjer:
-Men vi har haft rigtig god hjælp fra Småøernes Færgeselskaber, hvor formand Søren Adsersen har supporteret rigtig godt.
Mødet med John Kjær Andersen foregår om bord på Strynøfærgen, der lastes, runder Strynø, losses og lastes og returnerer til Rudkøbing. Og mod garanti om, at vi ikke piller ved knapperne, har skibsføreren med glimt i øjet samtykket i, at vi er på broen.
-Her er udsigten jo bedst, kommenterer John Kjær Andersen.
Og udsigten fejler bestemt ingenting denne tidlige forårsdag.
Det gør driftssikkerheden heller ikke. På minuttet – næsten -, afgår færgen igen fra Rudkøbing, og indleder overfarten på knap en halv time.
En bilist, der lige når at se færgen bakke ud af færgelejet, havde nu nok foretrukket en mindre forsinkelse, men må indstille sig på halvanden times venten på kajen i Rudkøbing.

Savner lyden af ’Strynboen’
Færgens nærmeste naboer i Rudkøbing er beboere i en nyere bebyggelse på havnefronten.
Kombinationen af færgedrift og boliger tæt på hinanden forløber dog uden problemer.
-Ja de eneste klager, vi får, er faktisk, at den nye færge larmer for lidt, bemærker John Kjær Andersen med et smil.
Den velkendte brummen fra den gamle Grenaa Diesel i ’Strynboen’ er et savn. For de, der slet ikke kan undvære lyden, er der dog trøst at hente på Youtube, hvor et par videoklip netop priser lyden af Grenaa Diesel’n.

Færgelejer fremtidssikret
For Rudkøbing Kommune er overtagelsen af færgedriften ikke nogen guldgrube. Færgebetjeningen af ø-samfund koster.
Anlægsbudgettet i forbindelse med den nye færge er i første omgang overskredet med ca. fire millioner kr. Budgetrammen til færge og færgelejer var på 48 mio. kr, hvoraf de 12 mio. kr. var afsat til færgelejerne. Denne udgift lander i stedet på 16-17 mio. kr.
Ekstraudgiften skyldes flere ting, blandt andet at det i processen blev besluttet at lave færgelejet på Strynø, så det kan fungere som liggeleje.
-Så er der taget højde for en evt. udvikling, hvor færgen i fremtiden ligger over om natten på Strynø, kommenterer John Kjær Andersen.
For kommune og besætning har virksomhedsoverdragelsen betydet flere forandringer.
Faste kvartalsmøder, hvor alle deltager er således blevet indført.
-Det er en lidt anderledes form at samarbejde på for besætningen, men jeg fornemmer, at der er god opbakning. For mig er disse møder meget vigtige. Det er her, jeg har mulighed for samlet at følge med i alt det, som jeg ellers ikke lige kommer omkring, forklarer John Kjær Andersen.

FOA-overenskomst
Virksomhedsoverdragelsen omfatter også et større puslespil omkring de ansættelsesmæssige vilkår.
I regi af aktieselskabet var besætningen fordelt med tre på overenskomst med Søfartens Ledere og fire på overenskomst med 3F Sømændene.
-Fra og med 1. juli sidste år er ansættelser sket på FOA-overenskomster, og det er fremadrettet det, der gælder. Så vi arbejder nu på at få strikket en overgangsordning sammen for de, der var ansat i det gamle selskab, fortæller John Kjær Andersen og tilføjer:
-Det er kompliceret. Men der er ingen tvivl om, at vi fra kommunen har som mål, at alle skal have smil på læben, når den proces er afsluttet.
Forhandlingerne med organisationerne og besætningens tillidsrepræsentant skrider godt frem og det er John Kjær Andersens forventning, at alt kan være på plads, inden 1. juni.
Tre møder er afviklet og endnu et møde er aftalt til først i april. Og forløbet nærmer sig en afslutning.
For færgens vedkommende bliver garantidokningen sidst i maj afrunding af den tekniske side.
Dokningen holdes geografisk i nærheden, idet den skal foregå i Svendborg. Der er, som der altid er, en lang liste, der til den tid skal gennemgås.
-Men overordnet set, så har Hvide Sande Skibs- og Bådebyggeri leveret et rigtig godt stykke arbejde, og vi har i mange sammenhænge kunnet trække på dem, bemærker John Kjær Andersen.
-Vi har fået en rigtig god færge, som både beboere på Strynø, kommune og besætning er godt tilfredse med, understreger han.

Artiklen bragt i fagbladet CO-Søfart, nr. 2 2014
publiceret 7. april 2014



© Copyright CO-SEA
All rights reserved

Cookie- og privatlivspolitik

CO-SEA
Mose Allé 13
2610 Rødovre
Telefon: +45 36 36 55 85
Email: cosea@co-sea.dk

Åbningstider og kontaktpersoner
Du kan finde mere info omkring
kontoret og de ansatte her

Hovmester om ækvatordåb i TV2-artikel

Da Hans Sønderborg i 1962 på sin første udmønstring var messelærl ...

Pirateri: Dansk indsats i Guineabugten

Regeringen har i dag offentliggjort sit "Prioritetspapir for Danm ...
bottom banner1